Kuld Darling - Dagbog

Efter fraflytning

10. marts

Silas har sovet det meste af natten.  Han peb ved 3-tiden, men Inger var ikke hurtig nok til at lukke ham ud.  Så der skete et lille uheld.  Han lagde sig straks til at sove igen og de stod op ved 7-tiden.  Silas har fået en lille kasse til at sove i - og den er han åbenbart glad for.  Jeg tror, han bliver en lille "kollektiv-hund", for naboerne er også allerede meget glade for ham, ligesom han er blevet gode venner med en af naboernes lille hund.  Det lover godt.

Charlie har også sovet det meste af natten.  Han vågnede et par gange og peb lidt.  Her var Lise heller ikke hurtig nok til at lukke ham ud.  Det vigtigste er, at han siger til, så må familien lære at tolke ham lidt hurtigere.  Han har haft et højt aktivitetsniveau her den første dag, hvor han kun har sovet kort tid ad gangen.  Der var så meget, der skulle undersøges - og der skulle leges.  Han er glad for haven og vil gerne ud.  Desværre  har det blæst kraftigt og det er frostvejr, så han skal ikke være ude ret lang tid ad gangen.

Begge hunde ser ud til hurtigt at være faldet til i deres nye omgivelser og familierne er super glade for dem.  De kender deres navn og kommer, når man kalder.  De er meget sociale, de er rolige og tillidsfulde og ser ikke ud til at savne os.  Og det er jo det bedste, man kan høre som opdrætter.  Så har vi opnået det, vi ville med opdragelsen hos os.

Nu venter vi bare på varmere vejr, så det bliver lidt lettere for de nye familier at få dem renlige.

Vi ser frem til at få lidt mere at vide undervejs - og billeder - masser af billeder.

Dagbog - hos os

9. marts

Silas er blevet afhentet her i formiddag og vi har allerede her ved middagstid fået en "rapport", der sagde, at Silas havde sovet det meste af vejen hjem, at han allerede havde spist og drukket - og tisset i haven.  Han har også været på besøg hos en venindes hund - og det gik rigtig fint.  God start!

Charlie blev afhentet lidt over midddag.  Han var blevet en lille smule køresyg lige før, de kom hjem, men ellers var hjemturen gået fint.  Han har leget, han har også spist og drukket og tisset i haven.  Derudover har han fundet et fint sovested.  Helt perfekt!

8. marts

Vi har været til dyrlæge i dag.  Det er nogle præmiehunde - begge to.  De er blevet vaccineret og har fået sundhedsbog.  De fik lov til at løbe frit i undersøgelsesrummet og fandt hurtigt noget, de kunne hive ned fra hylderne.  Der er gang i dem.  Dyrlægen kunne mærke, at hvalpene har haft kontakt med mange, når vi har været ude og gå tur eller har haft besøg.  De er meget sociale!

7. marts

Det har blæst en mindre "pelikan" i dag.  Vores ene parasol på terrassen er væltet.  Det syntes hvalpene var rigtig sjovt, for så var der noget at bide i og kravle rundt på.  De har stadig fuld fart på ned over trinnet til græsset.  Mens Charlie springer let og elegant op på terrasen, er Silas lidt mere gumpe-tung.  De 350 g's forskel kan mærkes.

6. marts

Vi har været ihærdige med renlighedstræningen.  Vejret har været så godt, at Charlie og Silas har været ude det meste af dagen.  De bliver lukket ind, når de skal sove - og lige så snart, de vågner, bliver de lukket ud.  Og det giver gevinst.

Kejsa var på besøg igen.  Hvalpene er meget interesseret i hende og hendes lugt, men Keja "svæver over vandene".  Hun er ret ligeglad med de små, men vil da gerne hilse på dem.

5. marts

Så har "den onde mand" været her.  Sådan kalder han sig selv - jordens sødeste og rareste ID-markør.  Så nu er hvalpene blevet "døbt" - de er blevet chippet.  De kunne bestemt ikke lide det, men sådan er vores erfaring med hanner - de hyler op (tæver tager det mere roligt).  Det tager kun et øjeblik, så er det overstået og glemt og Charlie og Silas leger sammen som før.

Så længe vejret er til det, forsøger jeg at have hvalpene udenfor det meste af deres vågne tid.  De har godt af at have god plads, hvor de kan løbe for fuld fart, tage bestik af forhindringer og dreje udenom.  Trinnet fra terrassen og ned på græsset tager de nu i flotteste flyverstil.  De er slet ikke bange for at vælte.  De samler blade og kviste sammen - og river små udgåede planter op med rod.  De hygger sig.  De er 100% på, når de er vågne.

4. marts

I dag løb hvalpene målbevidst gennem huset ud i havestuen, da de blev lukket ud af indhegningen - og videre ud på terrassen.  Solen skinner og det er stille - temp. lige over frysepunktet her til formiddag.

Silas har nu også fået klippet negle for 4. gang.

Her i eftermiddag var der 10 grader og sol på terrassen.  Det føltes næsten som sommer og hvalpene spurtede rundt og ind og ud.  Jeg "gemte" mig skiftevis ude og inde og hvalpene fandt mig hver gang meget hurtigt, når jeg kaldte.  Men pludselig gøede naboens hund.  Hvalpene blev så bange, at de spurtede ind - helt ind under briksen i deres aflukke.  Næste gang han gøede, var Silas blevet lidt mere modig og blev i forstuen, mens Charlie igen løb ind i aflukket.  De kom dog hurtigt igen, når jeg kaldte på dem.

3. marts

Her til morgen har de hver spist ca 20 g tørkost.  Jeg vejer dem før og efter måltidet, da de spiser af hinandens skåle.

Hvalpene har fået en lille papkasse og lege med.  Det er en stor succes.  Både til at kravle rundt i og til at bide i.

Vi har haft besøg af Charlies familie.  Solen skinnede, så vi var ude og lege i indhegningen og ude og gå tur i snor.  Charlie fik lige klippet negle (for 4. gang), mens familien og Donna så til.  Der skete rigtig meget, så lige pludselig var begge hvalpe ved at falde om af træthed og blev puttet ind i indhegningen.  De sov et par timers tid, så skulle de lige have lidt mad - og så skvattede de i søvn igen. 

Lige før sengetid vågnede hvalpene op og fik lov til at lege i køkkenet.  Her legede de trækleg med et stykke legetøj.  Silas lagde sig fladt ned på gulvet - og så trak Charlie rundt med ham over gulvet.  Utroligt at han var stærk nok til det.

2. marts

Marts er godt nok en forårsmåned, men temperaturen ligger stadig og cirkler omkring frysepunktet.  Først når solen får fat - og det ikke blæser - er det vejr til udendørs.

Donna fortsætter sin opdragelse med "det er min".  Hun kommer jævnligt ind i kassen med lækre kiks eller anden godbid hun har fået.  Hvalpene overfalder hende og kravler rundt på hende for at få del i lækkeriet og så lægger Donna den foran sig og venter bare på, at en af hvalpene skal forsøge at nuppe den.  Så skælder hun ud og hvalpene farer til siden og tør ikke komme igen, hvorpå Donna i ro og mag guffer kiksen i sig.  Det er denne fremgangsmåde, vi har overtaget ved at sige "Det er min", hvis der er noget, hundene ikke må få - så opgiver de at forsøge igen.  Det virker!

Vapserne har været ude og gå tur igen i dag.  Af en eller anden grund syntes RØD ikke, det var sjovt at få sele på i dag.  Der er ikke noget i vejen, når han først har den på.

De er begge blevet rigtig dygtige til at benytte avisen hver gang, de har sovet - men ellers .....  Når de er optaget af leg, glemmer de alt om WC.

1. marts

I dag er hvalpene blevet 7 uger.  RØD vejer 2.200g og HVID 2.430g.  Nu er der kun én uge til de flytter hjemmefra.  De er godt nok blevet frække og der er fuld fart på. 

Jeg sendte to små hvide hvalpe ud i haven - og ind kom - to små snavsede hvalpe.  Græsset er MEGET vådt.  Det blæste for meget, så de var kun ude i få øjeblikke.  Jeg fik tørret det værste skidt og væde af.  Nu skal de bare tørre, så de er parat til den ugentlige fotografering.

28. februar

Her om torsdagen, når Henrik er til træning med Diva, benytter jeg lejligheden til at hvalpene kan løbe frit i (næsten) hele huset.  Vi øver indkald og det går perfekt.  De finder mig altid og får en mini-guf som belønning - og det gør Donna selvfølgelig også. 

Henrik har sat indhegningen op i haven, så de har været en tur ude og rende der.  Det gik fint.  Donna var med og Diva kunne være i resten af haven (på den anden side af hegnet).  Solen skinnede og luften føltes lun, men græsplænen var godt nok noget våd.  Så det var kun i kortere tid - og så ind og blive tørret på maven og benene. 

27. februar

Vi har været ude og gå en lille tur med begge hvalpene.  Det går stadig fint.  De vil gerne gå.  Og så er det med at holde tungen lige i munden - for HVID får det røde selesæt og RØD det sorte selesæt.

Med Diva i snor har de igen været ude og løbe i haven.  Det går også fint.  De klarer trinnet fra terrassen og ned på græsset i fin stil.  Diva er faktisk ret fredelig, når der er god plads omkring dem.  Donna er lidt mere utryg, fordi hendes børn stikker af i hver sin retning.  Det kan være, vi alligevel skal sætte hegnet op her den sidste uge.  Der er jo lovet forårsvejr. 

Det er onsdag og Mette med familie kommer som sædvanlig og spiser til aften.  I dag har de medtaget Kejsa, så hun kan hilse på hvalpene.  Kejsa var høfligt interesseret og hilste på hvalpene gennem gitteret.  Der var ikke nogen problemer.  Næste gang skal de have lov til at gå sammen.

26. februar

Donna synes åbenart, hun har svigtet sine børn lidt, for nu kommer hun farende tidligt og silde for at amme.  Det betyder så, at jeg har svært ved at ramme et tidspunkt, hvor de er sultne, når jeg kommer med min tørkost - og hvalpene skulle jo gerne afvænnes.

25. februar

Henrik har sat en plade for havedøren.  Nu er der mere lunt lige indenfor, så hvalpene har sovet i indhegningen i nat.  De lægger sig i hvert sit hjørne med snuden ned i det minimale hul, der er mellem pladen og karmen.  De VIL altså mærke køligheden.  Der er lagt en måtte på gulvet foran briksen til Donna, så hun ikke skrider i afsættet, så nu fungerer Donnas " agility-bane" igen efter hensigten.

Donna er nu blevet mere opdragende.  Hun tager sine egne lækre guffer ind i indhegningen, hvor hun lægger sig til rette og spiser dem - og vé den arme unge, der kommer for tæt på og prøver at stjæle den.

Hun er heller ikke mere så begejstret for at amme.  De får lov, men ikke så længe ad gangen.  Pludselig bliver hun sur og napper efter dem.  Jeg tror, de bider hende.

Men for hendes skyld må hvalpene gerne fare efter hinanden, gø og slås.  Hun vender bare det døve øre til.  Men Diva kan slet ikke klare, at der er nogen, der er uvenner og da der er hegn for hvalpene, kan hun ikke gå imellem, som hun plejer at gøre ved andre hunde.  Så hun ved ikke rigtig, hvad hun skal stille op med de der uvorne unger.  Hun skælder dem ud med højlydt gøen.

Begge hvalpe har været ude og gå i snor i dag.  Det gik over al forventning - de GIK!  Alle de andre hvalpe, vi har haft, har stået stille og har skullet lokkes med diverse godbidder.

Der er nu ingen tvivl om, at HVID er den dominerende.  Han møver sig ind mellem Donna og Rød - og mellem RØD og mig, så Rød må bide fra sig.  Det lyder nogle gange ret voldsomt, når de leger - men det er jo et vigtigt led i udviklingen, at de finder deres plads i flokken.  Vi mennesker skal bare sørge for at ligge øverst i hierakiet.

24. februar

RØD vejer stadig mindre end HVID, men dyrlægen siger, at hans vægt er fin - det er mere HVID, grovæderen, der har fået lidt for meget sul på kroppen.  Han har også fået lidt besvær med at mave sig under skamlen.

RØD har i et elegant spring forsøgt at springe fra skamlen og op på taget af huset, hvori HVID befandt sig.  De leger utrolig meget sammen nu.  De løber rundt efter hinanden - de overfalder hinanden og gemmer sig i huset.

I nat satte jeg det ekstra bræt i kassen, så de ikke kunne komme ud.  Men det betyder jo så, at Donna heller ikke kan komme ind.  Donna har sovet hos mig og jeg har så stået op, når Donna ville ind og amme.  Hyggelig nat!

RØD har et par dage haft rejst det venstre øre, mens det højre stadig hænger.  HVID har endnu 2 hængeører.

23. februar

Vi har haft besøg af hvalpenes far, Miyaki.  Miyaki var meget interesseret.  Han stod og peb og logrede med hele kroppen for at få kontakt med sine sønner.  Og de var lige så interesseret.  Der var dog hegn imellem.

Miyaki havde følgeskab af sine "mødre", Annette og Birthe, samt Birthes datter.  De skulle videre til udstilling i Hillerød, så Miyaki blev "parkeret" hos os så længe.  Det gik rigtig godt.  Haven blev hurtigt indtaget.

Natten til i dag lykkedes det HVID at desertere fra kassen, hvor de er lukket inde for natten.  Og så stod RØD og hylede, fordi han var ladt alene tilbage.  Kassen blev åbnet og så måtte de tilbringe resten af natten i indhegningen, hvilket de syntes var helt fint.  De tav straks og faldt i søvn.

Vi har lagt et tykt pet bed tæppe hen foran døren, så de ligger lidt mere lunt på deres yndlingssovested.

22. februar

Hvalpene er nu 6 uger.  Der er kun 2 uger til "afgang".  Som grovæder har HVID vægtmæssigt lagt sig i spidsen.  RØD spiser stadig langsomt, samtidig med at han hele tiden bevæger sig rundt.

Hvalpenes foretrukne legetøj lige for tiden er skamlen, som de ustandselig kravler op på og hopper ned fra - og tunnelen.  De løber igennem tunnelen, når de kommer i nærheden af den - eller også kaster de sig på den fra siden, så de får en maveruller hen over.

21. februar

Henrik var til træning med Diva, så der var ro til at give Donna en lækker lille tyggestang.  Normalt spiser hun den med det samme, men til min forbavelse hoppede hun ind til hvalpene med den - og gav den til dem, mens hun sad og betragtede dem i deres forsøg på at gnave sig gennem stangen.  (jeg kom skyndsomt med en ekstra lille stang til den anden hvalp.)  De små tyggede og bed i stængerne.  De holdt fast med forpoterne og gik virkelig til den.  Da de mistede interessen for dem, gik Donna lige så stille hen og spiste resterne.  Det har vi ikke set før!

Solen skinnede igen her over middag, og vi benyttede lejligheden til at lukke hvalpene ud "den rigtige vej" til terrassen - gennem havedøren fra køkkenet.  De små var noget benovede ved situationen og det tog lidt tid, inden de tog mod til sig og forsigtigt gik ud på terrassen.  De gik forsigtigt rundt og trådte på sneen og slikkede på isen.  Men pludselig var de meget modigere og begyndte at få mere fart på.  De var kun ude i kort tid (det er stadig frostvejr) og kom spurtende, da jeg kaldte på dem fra køkkenet.  Helt perfekt!

20. februar

Diva holder skarpt øje med hvalpene - også gennem vinduet i havedøren.  En af hvalpene kravlede op på skamlen, så den bedre kunne se, og så skældte den Diva ud. 

Hvalpene tumler nu ikke mere ned fra skamlen - de tager "flyverspring" ud over kanten.  Ikke særlig elegant, men det vigtigste er, at de ikke er bange for at hoppe ned.

19. februar

Morgenen starter med, at de bliver lukket ud af kassen og får nogle tørkost at lege med/spise.  Så er de beskæftiget, mens jeg laver deres (noget blødere)morgenmad klar.

De søger til stadighed hen mod døren, hvor der er noget køligere.  De elsker at sove under en af de store puder.

Da vejret ikke er til at være ude i og de små trænger til at kunne røre sig lidt mere, har de i går prøvet at spurte rundt i havestuen, når Henrik er ude og lufte de store.  Der er ret køligt derude, men det blæser ikke, så det er en god overgang til at være rigtig udendørs.

I dag skinnede solen og der var læ på terrasen, så Diva kom i snor og hvalpene fik deres første 5 min's aha-oplevelse ude på terrassen.  De fik lov til at gå lidt rundt og træde på sne og is.  De syntes, det var lidt "farligt" og ville gerne ind igen.

18. januar

Når Donna ikke gider amme mere, lægger hun sig fladt ned på maven.  De arme små forsøger så at grave sig ind under hende for at få en mælketår.  Det er hun ret ligeglad med - men det ser sjovt ud.

Vejningen sker med begge hvalpe lige efter hinanden.  Det er også vigtigt at holde øje med, om de begge har tisset.  Sådan en tissetår kan veje omkring 20-30 g - og det betyder ret meget sådan forholdsvis, når de er så små.

RØD forstår bedst, at WC'et er henne på håndklædet og går som regel derhen og tisser, når han lige er vågnet.  HVID har endnu ikke fattet det.  Avisen, jeg først havde liggende, synes vapserne er mægtig sjov at lege med, så den blev revet i mange stykker og spredt over et større område - så indtil videre kører vi videre med håndklædet.  Bare vejret snart ville blive frostfrit, stille, tørt og med lidt sol, så vapserne kan komme ud.  Det ville gøre det hele meget nemmere.  Det er første gang, vi har vinterhvalpe, og der ligger virkelig en udfordring i dette.

Diva kan desværre stadig ikke lide de små vapser.  Hun er usikker overfor dem - og er jaloux.  De har efterhånden vænnet sig til, at hun gør ad dem.  De bliver lidt forskrækkede og smider sig på ryggen - og det er jo sådan set godt nok.  Der skal stadig være hegn imellem.  Det er ærgerligt, at de ikke kan gå sammen (endnu).

17. februar

Hvalpene har fået en stor udfordring i dag.  De har hver fået en ganske almindelig tørkost, af dem, som Donna og Diva spiser.  Det tog sin tid med deres små tænder, men de kløede på og gav ikke op, før det hele var spist.  Donna sad oppe på briksen og overvågede eksperimentet.  Hun ved godt, at hun ikke må tage hvalpenes mad - men hun vil meget gerne.

De har også fået hvalpefoder, som var skåret ud i små tern.  Nu kunne de ikke bare slikke maden op, som de plejer at gøre, men må tage bidder.  Det gik også fint - og en stor tår vand bagefter.  De er bare så dygtige.

16. februar

De har nu fået klippet negle for 3. gang.  HVID er som en hel sæk lopper.  Han vrider og vender og snor sig, så vi er nødt til at være 2 om det.  RØD tog jeg fra sovende tilstand og lagde ham på ryggen - så det var rimeligt nemt.

Vapserne har smagt torskerogn i dag - og det var rigtig godt.

Vi har haft besøg af Charlies kommende familie, så hvalpene har været MEGET trætte og har fået sig en lang lur her i eftermiddag.

15. februar

Hvalpene er nu 5 uger og har fået 2. ormekur.  Det er en pasta, som de ikke synes smager specielt godt, men det lykkes mig da at få dem til at spise den.

Vægtmæssigt har HVID nu overhalet RØD med 50 g.

14. februar

Jeg bliver nu vækket ved 6-tiden, hvor de små laver hylekoncert, fordi de skal på WC.  Donna gider ikke tage det mere, så hun ligger hyggeligt og rart og gemmer sig i min seng - og så må mor her jo stå op og lige lukke dem ud af kassen.  De laver ikke "stort" i kassen - ikke der, hvor de sover.

Så får de deres morgenmåltid - både af Donna, der nu godt tør vise sig - og af mig.

De har fået deres slaskedyr i dag.  Det var en stor succes.  RØD bar straks sit ind i kassen, hvor han kunne ligge og hygge sig med det i fred og ro, mens HVID trak det ind under briksen.  Nu skal jeg bare passe på, at Donna ikke fjerner dem for at lege med dem i haven.  Hun skal lige lære, at de tilhører hvalpene.

De er gået i ihærdig træning for at kravle op på den lille skammel.  Det er lykkedes en enkelt gang efter megen møje - og smut, så var de nede igen.  Ned kan man altid komme - det er bare et spørgsmål om hvordan!  Men de trimler jo ned som gummibolde.

De drikker stadig så pænt, at det er en sand fornøjelse at kigge på. Det er vigtigt, at de er gode til at drikke vand, når de skal til at spise tørkost.

Vi har prøvet selerne på hvalpene.  Selerne er lidt for store endnu i inderste position, så de skal nok passe perfekt om et par uger.  Hvalpene havde dem på i et kvarters tid og de følte sig slet ikke generet af dem.

13. februar 

Hvalpene søger nu ofte ind i "Happy House" og ligger og hygger sig derinde.

Nyt legetøj bliver trukket/båret ind under briksen og de har nu endelig fået slæbt kattetunnelen derind også.  Donna har også været en tur gennem kattetunnelen.  Det kan være en fordel ikke at være så stor.

De har nu fået deres egen lille agility-bane med tunnel - kravle under skammel - under briksen - rundt om klapkassen med aviser - og op på nogle brædder (balancebom).  De styrer helt selv rækkefølgen.  Og de hygger sig.

 12. februar

I dag har hvalpene været ude på en lille køretur i bil.  Som de andre gange er det gået fint.  De lægger sig roligt ned og er ikke blevet køresyge.

De har fået en ny vandskål, som de benytter flittigt - helt af dem selv.  Og de drikker SÅ pænt - uden at spilde.  Dette er det første af vore kuld, der kan finde ud af det.  Der skal så meget vand i, at de kan nå at drikke - og alligevel så lidt, så de ikke drukner, hvis de får overbalance.

De er nu blevet helt fortrolige med kattetunnelen.  De bliver ikke bange, selv om den begynder at rulle sidelæns, når de befinder sig i den.

Vægtmæssigt cirkler de to hvalpe rundt om hinanden - nogle gange vejer HVID mest - og andre gange RØD.  De har nu begge rundet 1½ kg.

11. februar

Nu er halerne blevet så lange, at hvalpene er begyndt at bære dem hen over ryggen.

De sover langt det meste af dagen.  De gemmer sig i puden bag "huset", hvor hverken jeg eller Donna kan se dem.  Når Donna kommer med maden, går hun logrende ind under briksen, hvor hun kan se ind til de små.  Og så kommer de søvndrukkent frem fra hver sin ende af puden for at spise.

De er så småt begyndt at forstå, at de har fået et WC på en avis inde i indhegningen.  Foreløbig bærer jeg dem derhen hver gang de har sovet - og de har flere gange tisset en lille tår.  Her i formiddag lå der også en lille lort.  Jeg tror, det er RØD, der er mest fremmelig her.

I går aftes var der som sædvanlig stor hylekoncert og kradsen, da jeg lukkede for kassen, da de skulle sove.  Jeg lagde en af de store puder ind i kassen og så puttede de sig straks og faldt i søvn.

10. februar

RØD har i dag selv fundet hen til vandskålen og drukket noget vand.  FLOT!  Selv om RØD er den mest forsigtige, når der sker noget nyt, er han alligevel den, der inviterer til leg og er bedst til at underholde sig selv.  Han er en langsom spiser, forstået på den måde, at han spiser lidt - går en lille tur rundt i indhegningen - og kommer tilbage til madskålen.

HVID er MEGET sur, når han bliver lukket inde i kassen.  Han vil UD og står og kradser på kassen samtidig med at han larmer op - lige til jeg forbarmer mig over ham og lukker ham ud i indhegningen - hvorefter han smider sig på gulvet og falder i søvn.  Det kunne han jo lige så godt have gjort inde i kassen.  HVID er hurtigspiser.  Han spiser, til der ikke er mere - eller til han er stopmæt. 

Det er stadig frostvejr udenfor og der ligger sne allevegne.  Jeg synes, det er for koldt endnu for de små at komme ud, så vi håber på mildere vejr.  Vi kan så heller ikke renlighedstræne udendørs, men så må vi løbe lidt hurtigere senere.  Vi når det nok.

 9. februar

Donna har inspiceret og godkendt et nyt stykke legetøj til hvalpene - en kattetunnel.  Begge hvalpe gik straks i gang med at udforske den, bide i den og gå igennem den.  RØD forsøgte at slæbe den ind under briksen, men den var for høj.

8. februar

I dag er hvalpene blevet 4 uger og halvdelen af tiden hos os er allerede gået.

De er blevet vejet og der er nu kun 20 grams forskel på dem.  RØD vejer stadig mest, men HVID haler kraftigt ind på ham.

De vil nu gerne putte hos os og vi bliver slikket kærligt på armen eller kinden.  De er i hænder mange gange om dagen og kommer løbende, når de hører vore stemmer.

De er begyndt at "slås" med hinanden.  De springer pludselig frem i en mindre brydekamp.  De brummer ad hinanden og er blevet helt gode til at sige "vuf".  Når de er utilfredse med, at Donna har forladt dem i kassen, lyder det som en hel hønsegård.

7. februar 

I dag har de for første gang leget med noget legetøj.  De har skubbet rundt på gulvet med nogle bjælde-kugler. 

Der er blevet slået knude på gardinerne, fordi de små er begyndt at bide i dem.

D-kuldet er sendt til registrering med navnene:
Keimiko Do-Mi's Darling Silas
og
Keimiko Do-Mi's Darling Charlie

Keimiko er kennelnavnet.  Do-Mi står for Donna og Miyaki.  Darling er kuldnavnet, der begynder med D og Charlie og Silas er hvalpekøbernes valg.

Vi havde besøg af den 2. hvalpekøber i dag.  Også her blev adoptivmor godkendt af Donna.  Og hvalpene charmede sig bare ind.

 6. februar

De har nu så meget fart på uden for kassen, at de er begyndt at "trave".  Det går stærkt.  De har opdaget hinanden mere.  De ligger og brummer og slår ud efter hinanden.  Starter på leg.

Når HVID er kravlet ind bag puderne ved havedøren og han ser, jeg forsøger at få fat på ham, løber han lige så hurtigt han kan - væk fra mig.

Jeg har sat "Happy House" ind til dem i aflukket, så de kan kravle derind og hygge sig - og jeg har sat en lille, blød kurv ind i kassen.  Men HVID vil stadig hellere grave sig ind under de store puder.  RØD går altid tilbage til kassen, når han vil sove.

5. februar

HVID kan godt lide at gemme sig og kravler ind under puderne på gulvet.  Man skal hele tiden holde øje med, hvor han er.  RØD vil hellere ligge blødt og godt oven på puderne.

Når HVID spiser, kaster han sig over maden og hugger i sig fra midt i maden.  RØD slikker forsigtigt fra en ende af.  De spiser godt - begge to.

De har prøvet at drikke vand i dag.  Det plejer at være lidt svært for de små at lære.  Måske fordi de ikke kan se det - og det ikke lugter af noget særligt.  Jeg dyppede fingrene i vandet og HVID slikkede det af.  Også her var RØD lidt mere forsigtig.  Han har sin egen mening om, hvornår han skal lukke munden op.

De har fået klippet kløer for 2. gang.

4. februar

Hvalpene øver sig meget på at komme over tærsklen fra kassen og ud i deres lille indhegning i køkkenet - og tilbage igen.  I perioder har de nu fri adgang til aflukket - og Donna har fået en alternativ indgang til aflukket. Det er en hel agility-bane. Op på skamlen - videre op på stolen - over hegnet til briksen - og så ned til ungerne. Donna synes, det er sjovt og tager turen flere gange bare for at prøve.

Og så har hvalpene fået deres 2. måltid med fast føde.  Det er virkelig noget, de kan lide.  De spiser faktisk ganske pænt, men det kan jo ikke undgås, at de kommer tl at træde op på tallerkenen af bare iver.  Selv om de er ivrige, sker det hele i slow-motion.  Efter den store anstrengelse det er at spise "rigtig" mad, trækker de sig tilbage til kassen for at hvile sig.  Det er rart at se, at de føler sig mest trygge i kassen.

 3. februar

Hvalpene skal hedde Charlie og Silas.  I dag havde vi besøg af Charlies kommende familie.  Donna skulle lige se, om hvalpene nu også havde det godt sammen med de der nye mennesker.  Men efter kort tid lagde hun sig under briksen, hvor hun kunne holde øje - og lidt efter lagde hun sig også til at sove der.  Den første adoptionsfamilie var accepteret.

Hvalpene har fået fast føde for første gang.  Det var en stor succes.  De slikkede og slubrede i sig fra mine fingre - og til sidst kunne de selv spise af tallerkenen.  Super flot!  Det er virkelig et præmiekuld. 

Donna og Diva elsker, når et kuld hvalpe skal have hvalpemad.  Der bliver nemlig altid noget til overs, som de er MEGET glade for at få.

2. februar

Alle hvalpe bliver født med et fint, lyserødt maveskind.  Efterhånden kommer der mørke pletter.  RØD er den, der nu er mørkest på mavsen.

De har været uden for kassen under deres mors overvågning.  De er hurtige over tæpper, men det glatte gulv er virkelig en udfordring.  Det er som at se Bambi på glatis.

Donna er begyndt at fælde efter fødslen - Diva er solidarisk, så hun er også begyndt at fælde.

Diva er taget på camping-week-end med Henrik og Donna og jeg hygger os hjemme med vapserne.  Donna er lidt mere vagtsom, når Diva ikke er med til at advare.

1. februar

Hvalpene er nu 3 uger og de har begge rundet det første kilo.  Til sammenligning vejede deres mor Donna ved 3 uger 570 g, men hun var også ud af et kuld på 4.  Den endelige størrelse er genetisk bestemt, så man kan ikke ud fra den nuværende vægt vide, hvor store, de bliver som voksne.

I morges forsøgte de ihærdigt at komme op for at se ud over kanten af kassen.  De hagede sig fast i kanten og hævede sig op.  For at de ikke lige pludselig skulle få overbalance og falde ud, blev der sat et ekstra bræt på.  Som vi også har gjort tidligere, satte vi en skammel foran kassen for at lette Donnas adgang.

De første tænder er brudt igennem.  Hos RØD - fortænder og hjørnetænder i overmunden.  Hos HVID er hjørnetandspidserne kommet frem i overmunden.

De har fået ormekur for første gang.

31. januar

Hvalpene går virkelig til den, når Donna byder mælkebaren til.  De hiver og flår i patterne samtidig med at de "ælter" hende med forbenene.  Nogle gange er de så forslugne, at de ligger og hikker bagefter.

Donna er nu oppe på 6 gange sit sædvanlige fødeindtag - og hun drikker omkring 3/4 liter vand i døgnet.  Der skal noget til at producere al den mælk, men hvalpene vokser jo også rigtig meget.  Donna selv er nede på normalvægt.

30. januar

Hvalpene er nu begyndt at gå afsides og sætte sig, når de skal tisse.  De behøver ikke blive stimuleret af Donna.

Når vi nusser med de små, slikker de os på fingrene.  De er blevet rigtig lækre, nu når pelsen er ved at vokse ud.  De er som det blødeste plys. 

29. januar

Hvalpene kan logre med halerne!  De gør det ikke over for os, men når Donna kommer i nærheden, kommer de hende i møde med haler som propeller.  De har ikke helt styr på det, men meningen er tydelig.  Det er svært samtidig at styre hele fire ben og så halen ovenikøbet.

28. januar

Donna er stadig vagt-hund, selv om hun er mor.  I dag lå hun stille og fredeligt og ammede, da Diva brokkede sig ude i haven.  Hvad gjorde Donna så?  Jo, hun sprang op, "tørrede" hvalpene af på kanten af kassen og strøg ud i haven for at hjælpe Diva.  Hvalpene lå lidt fortumlede tilbage.  Men det må de vænne sig til.  Det gjorde Donna også med sit første kuld.  Og det er jo helt naturligt, at hun passer godt på sine børn og skal ud og jage "faren" væk.

Ude i haven har Donna og Diva gået veksler i sneen.  De løber hele tiden i de samme spor, som de startede på, da sneen var nyfalden.

27. januar

Det er nu helt sikkert, at de kan høre.  Man kan se, der er hul igennem!  De reagerer på Donnas besøg i kassen ved at stolpre hen til hende på fire vaklende ben.  De bevæger sig nu (næsten) altid oppe på alle fire - og de er blevet hurtigere!  De er også begyndt at afgive lyde, der med lidt god vilje kan tolkes som et "vuf".

Det er et helt andet syn, der møder en nu, når man kigger ned i kassen.  Nu sidder de med store øjne - og kigger igen.

26. januar

Hvalpene øver sig på at komme op på alle fire.

Donna er stadig utrolig glad for sine unger og lægger tit beskyttende sit forben over dem, når de ligger og dier.  Hun ligger afslappet og "smiler" stolt.

25. januar

I dag er hvalpene blevet 2 uger og de vokser med raketfart.  Der bliver sat vægte og fotos ind på "data"-siden.

Her til morgen havde HVID åbnet det ene øje.  Så han ligger nede i kassen og flirter med mig.  HVID åbnede sit andet øje sent på eftermiddagen, så nu ligger de begge og kigger ud af nogle smalle sprækker.

Det er blevet sværere at holde hvalpene i ro, når de skal portrætfotograferes, men det lykkedes da efter omkring 100 forsøg!  RØD giver i høje toner sit mishag til kende - HVID er mere rolig, men synes åbenbart, at det er meget kedeligt, for han gaber hele tiden.

24. januar

Der sker ikke så meget i hvalpekassen.  Det meste af dagen sover de, kun afbrudt af deres måltider hos Donna. 

Rød har fået øjne her i eftermiddag. 

Donna er kommet på ekstra forplejning.  Hun får i forvejen flere gange sin sædvanlige madration.  Men hun skal virkelig indtage store mængder foder for at kunne levere næringsrig mælk til sine hurtigtvoksende sønner.

23. januar

Hvalpene ligger næsten altid tæt op ad hinanden, selv om de har det varmt nok.  De er sociale fra fødslen.  Lige så snart Donna kommer op i kassen, møver de, så hurtigt de kan, hen til hende.  Om aftenen og natten sover Donna fast i kassen, mens hvalpene går til og fra efter behov.  En meget afslappet måde at amme på - men det fungerer.

Donna er blevet meget glad for briksen.  Hun ligger ofte og sover på den eller under den om dagen.

22. januar

Hvalpene har fået klippet kløer for første gang.  De er sylespidse og krumme, så både af hensyn til Donna og deres egen sikkerhed, skal de klippes nu.  De skal jo også vænne sig til proceduren.  De er bestemt ikke glade for det og Donna ser bekymret til fra sidelinjen.  

Mens de er så små, holder Henrik dem ind under en luplampe, så det er nemmere for mig at se, hvor jeg klipper.

21. januar

RØD har allerede nu her til morgen3-doblet sin vægt.  Han lægger stille og roligt mere og mere afstand til HVID, der dog bestemt ikke mangler noget.  De er begge dejligt faste at tage om.  De vrider og vender og snor sig, når man tager dem op, i deres forsøg på at finde en dievorte.  Tommelfingerreglen siger, at det først forventes, at de har nået den 3-dobbelte vægt ved 2-ugers alderen, så det er ganske flot.

Øjensprækkerne er ved at blive sorte.  Så mon ikke de får øjne i løbet af et par dage?

20. januar

Man kan høre hyggelig smasken og gryntelyde fra kassen, når Donna ammer.  Hvalpene bliver hurtigere og hurtigere, når de møver sig hen over tæppet i kassen.  De er nu - få øjeblikke ad gangen - oppe på alle fire, vaklende ben.

Når de kun er to, skulle der ikke være den store konkurrence om at få den bedste "taphane", men det tager alligevel lidt tid inden begge tilfredse og afslappede ligger og dier.  Specielt når den ene starter med at lægge sig til rette langs Donna, så han spærrer for alle dievorter - undtagen den, han selv bruger.

19. januar

Hvalpene tager godt fra.  De ligger med halerne strittende lige op i vejret og sutter kraftigt til.  De er blevet lidt mere larmende, når de samtidigt synes, at det er madtid.  Donna er aldrig ret langt væk, så hun skynder sig at stille deres sult.

Diva har været helt inde i kassen og hilse på de små, da Donna var ude i et nødvendigt ærinde.  Diva logrede konstant med halen og snusede til de små.  Hun var meget interesseret og virkede også omsorgsfuld.  Hun var ikke meget for at forlade kassen igen, men hun kom da ud, inden Donna kom tilbage.  Hun forsøger stadig at komme hen til hvalpene, men Donna går imellem og kan også brumme lidt.  Vi håber, at forholdet mellem dem alle bliver lige så godt som med Divas kuld, hvor Diva ammede og Donna nursede.

18. januar

I dag er hvalpene 1 uge gamle.  De er blevet portrætfotograferet og der er sat vægte ind på "Data"-siden.

De har begge, som tidligere nævnt, fordoblet deres fødselsvægt og de er begge smukt pigmenterede på næsen.  Det er nogle flotte fyre!

De kan endnu hverken høre eller se, da deres øjne og ører stadig er helt tillukkede.

17. januar

Indimellem er Donna begyndt at amme sine børn siddende.

Vi har nu åbent ind til indhegningen, mens vi sidder i køkkenet.  Donna har en sikkerhedsafstand, som Diva fuldstændig accepterer - og bakker, hvis hun er kommet for tæt på.

Diva var gået i seng i aftes, da hvalpene begyndte at pibe - og straks var Diva på pletten for at se, hvad der var galt.  Én gang mor altid mor.  Hun fik dog ikke lov til at komme tæt på, for Donna var der jo.  Men jeg synes, det er sødt, at hun også bekymrer sig om Donnas børn.

Diva savner at kunne sove under min seng om natten og at komme op i min seng om morgenen til en lille hyggelur - og det gør jeg også!  Men det skrider fremad.

Af hensyn til hvalpene er temperaturen i køkkenet (gulvvarme) sat lidt op og derfor er det smart at holde dørene lukkede for varmen.  Så vi åbner og lukker døre for hundene i én uendelighed.

Det er også godt for Donna at blive tvunget til at være alene med sine hvalpe.  Når døren er lukket, er der ingen forstyrrende elementer, og hun slapper mere af med amningen.

16. januar

Ved morgenvejningen i dag har begge hvalpe allerede fordoblet deres fødselsvægt.  Rød er på 445 g og Hvid på 410 g.  En tommelfingerregel siger, at vægten skal være fordoblet efter 7-10 dage, så de tager godt fra.

Donna har smidt det meste af pelsen på maven, så det er let for hvalpene at udvælge sig den rigtige taphane.

15 graders frost her til morgen.  Donna og Diva elsker det, men terrassedøren fra køkkenet lukkes hermetisk tæt af hensyn til hvalpene.

15. januar

Donna er nu begyndt at hvile sig i nærheden af kassen - enten på eller under briksen.  Ved den mindste lyd fra kassen - eller hvis jeg lige skal kigge til de små, kommer hun farende som en raket - og lægger sig ind til dem i kassen.

Donna har givet Diva lov til at komme lige indenfor i indhegningen, men ikke hen til hvalpekassen.  Det virker som om, hun gerne vil vise hvalpene frem, men endnu ikke rigtig tør stole på Diva.

Hvalpene har det fint.  De ligger med deres små, tykke maver og ser ikke ud til at mangle noget.  Navlestrengene er skrumpet ind, så der nu kun er en lille, sort plet tilbage.

14. januar

Donna ligger stadig meget inde i kassen hos hvalpene, men hun kommer også ofte ud i haven og leger med Diva. 

Diva har været et lille smut ude i køkkenet.  Vi havde lukket af ind til Donna med et gitter, men de kunne godt se hinanden.  Donna tog det meget mere roligt i dag og ville gerne ud til Diva.  Et par guffer var med til at give en positiv stemning.  Diva må godt kigge, men må under ingen omstændigheder komme for tæt på hvalpene.  Donna skal være sikker på, at Diva ikke kan komme ind til de små - ellers bliver hun bekymret og brummer advarende.  Diva kan jo godt forstå hundesprog og forsøger at holde sig pænt i baggrunden, selv om hun er meget nysgerrig.  Vi fortsætter med at prøve lidt hver dag.  

Jeg har flyttet mig ud i køkkenet med min computer, mens Henrik hygger sig i den anden ende af huset med Diva og sit arbejde.  Donna har ikke noget imod at være alene med hvalpene, men Diva føler sig meget forladt, hvis hun ikke har selskab i "sin" del af huset.

13. januar

Hvalpene er allerede nu ret mobile.  De møver sig hen over tæppet - de er ikke i tvivl om, hvor maden er.  De kommer faktisk lidt op på bagbenene også, så de slæber ikke bare maven hen over tæppet.  De er begyndt at sove med hovedet hvilende oppe på tæppekanten i kassen.  Det har alle vore kuld gjort, så det må være en behagelig sovestilling.

Donna har været ude og gå en lille tur.  Hun fulgte lidt modvilligt med i starten, men så blev hun optaget af at "læse dagens avis".  Hun fik ordnet det, hun skulle og så kunne det bare ikke gå for hurtigt hjemad.

Her til morgen vejede de hhv 305 og 280 g, så de tager fint på. 
Da de er født på en fredag, vil jeg hver fredag, under fanebladet "Data", skrive vægt og indsætte et "portræt"-billede.

Fotos vil også blive samlet for en uge ad gangen og indsat om fredagen.

12. januar

Natten er gået fint.  Indtil videre sover jeg på briksen ved siden af hvalpekassen.  Donna er en rigtig god mor, der passer godt på sine sønner.  Hun sover i kassen hos dem og hvalpene tager fint på.

Diva får slet ikke lov til at komme i nærheden af hvalpene i køkkenet, hvor hun de næste par uger er forment adgang til.  I stedet går hun ud i haven og gør foran terrassedøren til køkkenet.  Og Donna er straks fyr og flamme - hun skal ud og lege med Diva.  Og så spurter de ellers rundt i hele haven - Donna efter Diva, som de plejer - med Donnas høje glædesgøen.  Vi har nu lært Donna. at hun skal ind gennem havestuen, så der ikke kommer så meget kulde og træk ind til hvalpene.  Det går fint - Henrik står klar ved døren til gangen - og jeg ved døren til køkkenet, så vi er sikre på, at Diva ikke smutter med ind til hvalpene. 

Jeg tror ikke, Diva, nu hvor hun selv har haft hvalpe, ville gøre Donnas hvalpe noget.  Men Donna passer godt på sine børn og bliver så gal på hende og skælder voldsomt ud, hvis hun kommer for tæt på.  Og det er der jo ingen grund til.  Om et par uger må tante Diva forhåbentlig gerne komme på besøg.  Diva har snuset til Donna og til vores hænder, når vi har haft fingre i hvalpene, så hun kender lugten af dem.

Donna benytter også tiden til lynhurtige toiletbesøg - og så er det bare hjem til sine børn igen.  Man kan tydeligt mærke, at hun er blevet meget mere moden, end den første gang, hun fik hvalpe.  Hun er stadig en "moderne" mor, der ikke dropper sine veninder til fordel for sine børn - men hun er blevet bedre til at passe dem og sørge for mad til dem.

11. januar

Kl. 3 i nat besluttede Donna sig til at føde midt i nattens mulm og mørke, da der var ro i huset.  Fødslen er gået godt, hun har været rigtig dygtig.  Det var en hurtig og nem fødsel, hvor hun fik to store, flotte hanner på hhv 215 og 205 g. 

Vi havde håbet på og regnet med min. tre hvalpe, som Donna fik i sit første kuld.  Men et par timer efter den sidste fødsel var vi klar over, at der ikke ville komme flere.  Donna lagde sig roligt ned og tog sig en skraber, mens de to små suttede lystigt.

Ved 10-tiden puttede vi hvalpene i en klodskasse med en varmedunk og kørte den lille familie til tjek hos dyrlægen, der fandt alt i den skønneste orden.

10. januar

Vi har taget Donnas temperatur morgen og aften de sidste mange dage.  Hendes temperatur var normal her til morgen, men er pludselig faldet til 36,9 her til aften, så fødslen vil sandsynligvis ske inden for et døgn.

Donna kommer til at sove i fødeafdelingen, hvor fødekassen står, og Henrik tager vagten på briksen, som vi har sat ind i aflukket.  Så er vi sådan set klar, men temperatuen har tidligere været helt nede ved 37 grader, hvorefter den er steget igen.  Så vi er bestemt ikke sikre.  Hun har i dag kun været drægtig i 57 dage - og den normale drægtighedstid er 63 dage.  Selv om hun ikke plejer at gå mere end 60-61 dage.

9. januar

Donna følger mig som en skygge gennem huset.  Når jeg sætter mig, lægger hun sig tæt ved mig, så hun hele tiden kan se mig.  Hun er en rigtig puttehøne.

8. januar

Der sker ikke så meget.  Donna tuller lige så stille rundt og bliver nusset, hver gang, vi mødes i huset.  Hun leger stadig tagfat og løber lidt rundt i haven efter Diva, men ikke så længe ad gangen.  Hun er blevet noget mere sat og vi går bare og venter.

6. januar

Når Donna bliver lukket ud i haven om aftenen, når det er mørkt, holder vi skarpt øje med, hvor hun bevæger sig henad.  Hendes urinstinkter kunne få hende til at begynde at grave en hule for at føde sine hvalpe der. 

Men der er god tid endnu.  Donnas temperatur skal falde til under 37 grader et døgn før fødslen - og det er den slet ikke endnu, men vi holder øje.

Selv om knalderiet nu næsten er helt væk, er det stadig svært at lokke hende udenfor.  Men det er nødvendigt med mange små toiletbesøg.  Hun drikker mere end ellers og maven bliver større og trykker på blæren.  Så Henrik har tilbudt at tage morgenluftningen noget tidligere end sædvanlig.

3. januar 2013

Donna bliver nu hurtigere træt, og vil ikke ud og gå længere ture.  Så vi trisser lidt forsigtigt rundt i nabolaget, mens det stadig er lyst, så det ikke brager for meget.  Jeg kan altså ikke forstå, at folk absolut skal skyde fyrværkeri af flere uger både før og efter nytårsaften.

Det er nu meget nemt at mærke fosterbevægelser.  De små pus sparker, så man tydeligt kan mærke dem.  Donna står tålmodigt og lader mig omklamre sin mave.  Og nej, jeg ved ikke, hvor mange, der er.  Vi tæller dem, når de kommer ud.

1. januar 2013

Fødekassen er et godt tilflugtssted, når Donna vil være sig selv - eller vil søge ly for skyderiet.

31. december 2012

Nytårsaften skal bare overstås.  Diva gik i snor over til vores genboer, hvor vi skulle holde en stille nytårsaften, mens Donna blev båret.  Donna er så bange for skyderiet, at vi slet ikke kan få hende udenfor for at komme af med noget.  Så de stakkels kræ går og holder sig.  Skyderiet var aftaget ved halv to-tiden og så gik vi hjem - stadig Donna på fars arm.

Hun har nu taget knapt 1 kg på og udvidet sig med 7 cm.

30. december 2012

Jeg har for første gang mærket liv i Donnas mave.

28. december 2012

Donnas fødekasse er nu sat op.  Hun ser ud, som om hun kan genkende den og er allerede begyndt at "ælte" tæppe og håndklæde i kassen, så det bliver en god rede.

20. december 2012

Donna har de sidste 14 dage rendt rundt som en anden "støvsuger".  Alt bliver gennemsnust.  Hun er konstant sulten og forsøger alle kneb for at få en ekstra godbid.  Dette kan vi genkende fra sidst, hun var drægtig.

17. december 2012

Donna har nu lagt sig ud med 4 cm og har taget 400 g på. 

10. december 2012

Donna har nu lagt sig ud med 2 cm i "taljen", så nu begynder vi at tro på, at der er nogle små pus derinde.  Donna er stadig meget kontaktsøgende over for os.

3. december 2012

Donna er stadig meget kærlig over for os.  Hun opfører sig fuldstændig som sidste gang, hun var drægtig.  Hendes brystvorter er blevet større og mere stive.  Hun har endnu ikke taget noget på eller udvidet sig i "taljen".  Men det er helt efter bogen.  Vi venter bare og kigger efter nye tegn på drægtighed.

Diva opfører sig også som om Donna er drægtig.  Hun er mere interesseret i hende og de gnubber sig mere op ad hinanden.