Kuld Betsuna - Dagbog

1. september

Vi var oppe allerede klokken 6, hvor vi spiste morgenmad med Eddie, Vigdis og Roar.  Hundene var noget trætte - det var blevet lidt sent i går - og der var mere gang i den end sædvanlig.  Diva nyder jo at have Roar som den utrættelige legekammerat.

Baloo blev MEGET glad for at se sin nye familie her til morgen.  Det var rigtig dejligt. 
Han lagde sig roligt ind i sit stofbur i bilen ved siden af Roar på bagsædet, så nu er han startet på den lange rejse til Færøerne.  Vi glæder os til at høre nyt og få billeder.  Der står helt sikkert en hel velkomstkommitté klar til at byde ham velkommen til Færøerne.

Vi ønsker den nye "adoptivfamilie" til lykke og håber, I vil få gensidig glæde af hinanden i lang tid fremover.

31. august

Så har vi været til det sidste dyrlægetjek og behandling af Baloo, før han skal rejse.  Det er lidt af en omgang at få alle papirerne klar, så han kan få lov til at betræde Færøerne.  Nu mangler vi lige at få en underskrift fra embedsdyrlægen i eftermiddag, så skulle alt være OK.

Familien fra Færøerne kommer i eftermiddag og overnatter i vores campingvogn.  Så skulle der være god tid for Baloo til at vænne sig til sin nye familie.

30. august

I dag var jeg til træning med Donna og Baloo.  Baloo skulle prøve at være af sted uden sin mor.  Selv om Donna ikke er mor til Baloo passer hun alligevel på ham.  Da en stor, sort labrador-"hvalp" på et års tid kom farende, fik den "dræber-blikket" fra Donna, hvorefter den bremsede kraftigt op.  Da den alligevel lige ville kigge Baloo lidt mere efter, blev Donna gal og afviste den med en vred gøen - så turde den ikke komme igen.  Godt klaret - Donna!!  Baloo blev ikke bange og senere, da der var faldet lidt mere ro på, gik de fredeligt og snusede til hinanden.

Baloo har fået klippet kløer.  Det er utroligt, så hurtigt, de vokser.

29. august

Den sidste uge er der sket en stor udvikling hos Baloo.  Han er blevet meget mere rolig. 

28. august

Baloo og jeg var på besøg hos min veninde, Birgitte.  Vi prøvede for første gang at køre i bil i køresele i stedet for i bur.  Baloo lagde sig ret hurtigt til rette på tæppet, men da vi nåede frem, var han alligevel helt våd på poterne og ned ad brystet.  Han føler sig utryg i denne nye situation.  Men det blev ved savleriet.  Han brækkede sig ikke.  På vejen hjem, var der som sædvanlig ikke nogen problemer. 

Birgitte var ret imponeret over, at han kunne forstå et "nej" og straks holdt op med at bide i hendes potteplanter, da han fik besked på det.

Efterhånden som naboerne kom hjem og lukkede deres hunde ud i haven, begyndte Baloo at skælde ud.  Han havde ellers hygget sig med et gammelt ben efter først at have gennemsnust både hus og have.  Han er en lille nysgerrig fyr, der har selvtillid og ikke er bange for ret meget.  Han er bare SÅ dejlig.  Her den sidste tid nyder vi ham bare, så længe det varer.  Han skal "hjem" til Færøerne på fredag.

24. - 26. august

Camping i skiftevis regn og sol.  Baloo er nu blevet helt fortrolig med campinglivet.  Han finder hurtigt det mest skyggefulde sted i indhegningen - eller inde i vognen.  Alle vore naboer var blevet hjemme pga dårlig vejrudsigt, så det var en meget stille og fredelig week-end.

17. - 19. august

På camping-week-end i fint vejr.  Der var mange mennesker på pladsen og Baloo blev beundret og forkælet med små guffer.  Han er ikke til at stå for.  Alle bemærker, at han er så dejlig blød.

Vi var ved stranden og Baloo ville gerne soppe.  Han bed efter bølgerne, fandt tang, som han slæbte rundt med - og gravede huller i sandet.  Jo, han hyggede sig.  Men han gik ikke så langt ud, at han blev våd på maven.

14. august

I dag har bare været afslapning.  Vi har dog taget et par fotos med Baloo's  fine roset.

13. august

Baloo er blevet noget mere modig og mener nu, at han er stor nok til at dominere Donna ved at lægge sit hoved over ryggen på hende.  De vejer nu næsten det samme.  Men det vil Donna ikke finde sig i, så hun gør ad ham, hvorefter hun straks giver ham et snudepuf på snuden, som om hun ville sige:  "Jeg vil ikke have, du gør det, men jeg kan godt lide dig alligevel".  De har et rigtig godt forhold.

12. august - aften

Vi fik for første gang besøg fra Færøerne af Baloo's nye familie.  Roar på 13 år blev straks godkendt af Diva, da han kastede frisbee til hende og legede med hende.  Det var rart at se, at han ikke tog sig af, at Diva ikke ville slippe.  Han var ikke spor bange for hende - dejligt.  Baloo mandede sig op til at være lidt vågen igen, selv om det efterhånden var blevet over hans sædvanlige sengetid - og han deltog i legen med Roar.

Jo, Baloo fik charmet sig ind hos sin nye familie.  Hans fornemste opgave, når han kommer til Færøerne, vil være at skræmme fårene væk, så de ikke hopper ind over hegnet og ødelægger deres have.  Og det skulle sådan en lille "alarm-hund" vistnok være mand for at kunne klare.

12. august

Alle vore hunde er trætte.  Der har været mange indtryk og mange fremmede hunde at hilse på.  Diva har haft travlt med at beskytte sin lille Baloo over for alle de fremmede hunde.  Vi har sovet i campingvogn med fremmed lufteområde.  Det har ikke været så nemt at få sine sædvanlige sovepauser, da vi har været i udstillingsteltet, hvor der er mange forstyrrende elementer rundt omkring - og så to dage i træk!

Baloo fik sig en formiddagslur, inden vi skulle i ringen.  Da nu Kaito (Baloo's konkurrent) var taget hjem, lykkedes det Baloo at blive bedste han-baby.  Han vandt over den bedste tæve-baby, blev BIR BABY og fik en lyserød roset.

I den store ring blandt alle de andre racers babyer gik det slet ikke.  Han var så træt, at jeg skulle vække ham hele tiden, for at han kunne komme på benene - og han ville slet ikke gå.  Så det var en hurtig "farvel og tak" fra dommeren.  Baloo blev ikke placeret blandt de fire første her.

Jeg synes Baloo klarede det hele så flot.  Han skulle forholde sig til en hel masse nye ting.  Han var bare SÅ TRÆT!  Han var jo også klassens absolut yngste deltager, da han fyldte 3 måneder på udstillingens første dag og der kunne deltage babyer helt op til 6 mdr. gamle.

Som i går havde vi også besøg af Donnas "1. ægtemand" Wonder.  Men sjovt nok var de ret ligeglade med hinanden.  Det var noget helt andet med Donnas søn i går.

11. august

Lørdag - udstillingens første dag.  Vi fik besøg af de 3 andre hvalpe i kuldet, hvor både Kaito og Shiba havde meldt sig til udstillingen.  Kaito kom i rigtig god tid og både Diva og Baloo var meget glade for gensynet med Kaito, der blev lukket ind i vores lille indhegning ved campingvognen, før de "skulle på".

Vi fik taget nogle familiebilleder ude ved udstillingsteltet, hvor alle fire hvalpe blev foreviget med deres familier.

Kaito klarede sig bedst.  Han blev nr. 1 baby-han og BIR (Bedst I Racen) Baby og blev nr. 3 blandt babyerne i alle racer.  FLOT - Stort til lykke.  Diana kunne gå hjem med hele 2 rosetter.

Baloo blev nr. 2 baby-han og Shiba blev nr. 2 baby-tæve.

Det var dejligt at se hele kuldet samlet igen.

Senere fik vi også besøg af en af Donnas hvalpe fra sidste år - den flotte Balou.  Donna og Balou var også rigtig glade for at se hinanden igen og de legede godt sammen.

10. august

Baloo er nu 13 uger og er blevet vejet til 5.720g.  Han er ved at overhale sin tante Donna, der vejer lige omkring 6 kg.

Ved middagstid tager vi af sted med campingvognen til Fuglebjerg-udstillingen.  Vi skal være der i god tid for at få en god plads.

9. august

Vi har haft Baloo med til vores almindelige torsdags-hundetræning.  Det var første gang efter sommerferien så foruden os, var der kun én hund med.  Denne setter kom løbende hen mod Baloo for at hilse.  Baloo blev lidt bange og skreg op, men Tempo er en rigtig sød og venlig hund, så de stod snart efter snude mod snude og hilste pænt.  Det er rigtig dejligt at se, at Baloo faktisk ikke er bange for de store hunde, når han først lige har set dem an.

5. august

I dag løb Baloo let og elegant op ad den lille sliske til vindueskarmen, som Henrik har lavet til Donna og Diva, så de kan ligge og holde øje med vejen.  Det er jeg ikke så glad for - jeg er bange for at han falder ned, så nu forsøger vi at lære ham, at det må han ikke.  Ellers bliver døren lukket, når vi ikke kan holde øje med ham - eller slisken bliver fjernet.

Han har fået klippet kløer for 5. gang.

4. august

Baloo søger nu selv ind i soveværelset, når han er træt og ikke orker at lege mere med sin mor.  Hvis ikke han ligger i sin krog, ligger han på det bare gulv under sengen - præcis samme sted, som er Divas favoritplads.

Han vågner nu ved 5-tiden og bliver lukket ud for en kort bemærkning.  I morges var han lidt for vågen, da han kom ind igen og begyndte at bide i bordbenene, så han blev lige puttet ind i sit stofbur, hvor han faldt i søvn igen.  Ved 7 - 8 tiden er Donna og Diva klar til deres morgentur i haven og derefter er der morgenmad.

3. august

Baloo er nu blevet rigtig god til at lege selv.  Han tuller rundt ude i haven og bider i div. legetøj.  En gang imellem går Donna "bersærk" og spurter rundt i haven i fuld fart - og her kan Baloo ikke følge med, selv om han forsøger.

2. august

Nu, når Baloo er blevet enebarn, sover han om natten inde hos mig.  Han har fundet en god krog i værelset, hvor han lægger sig til at sove.

1. august

Vi ville have været taget på en lille miniferie til Jylland allerede fredag den 27. ved middagstid, men der kom noget i vejen, så vi først kom af sted søndag.  Så det blev en kortere tur end først planlagt.  Vi tog i stedet på camping til Bøtø og besøgte gamle naboer.  Det var smadderhyggeligt.  Baloo blev lidt køresyg på vejen ned, men der var ingen problemer på hjemturen.

Vi var spændt på, hvordan Baloo, Donna og Diva ville tage at være så tæt sammen i en campingvogn i længere tid.  Men det gik rigtig godt.  Baloo blev jo beundret og klappet af alle, vi kom i nærheden af, så vi gør da noget for at socialisere ham.  Han sov i et stofbur, så vi var sikre på, han ikke lavede ulykker i løbet af natten. 

Baloo vækker os hver morgen ved 4-tiden.  Så skal han lige ud og lette ben og sover gerne videre bagefter - lige til Diva ved 7-tiden synes, vi skal stå op.  Så er der ved at komme liv på pladsen, morgenbrødet kan hentes - og al denne aktivitet fornemmer Diva med det samme.

28. juli

Baloo har været ude og gå tur på marken sammen med Henrik.  Han var fuldstændig oversået med burrer, da han kom tilbage.  Det tog sin tid at rede og pille dem alle ud.  Baloo var ikke glad, men nu er han rigtig flot nybørstet og tager sig en lur ovenpå den væmmelige behandlindling, han har været ude for fra sine "forældre".

Nu prøver vi at slappe lidt af, når Baloo nu er blevet "enebarn".

27. juli

Så er turen kommet til Shiba.  Hun flytter i dag til Amager med sin nye familie.  De fik alle en varm velkomst af Donna og Diva, der var glade for at se dem.  Diva er så glad for Julius, når han gider lege med hende. 

Julius er efterhånden godt rustet til at passe hund.  Han har lært en hel masse af sin moster og skal nu til at prøve det i praksis.  Det skal nok gå godt - han har et rigtigt godt tag på hundene.  Shiba vil helt sikkert blive møg-forkælet i sit nye hjem. 

Efter de var kørt, lagde Baloo sig ind og  sove.  Han var rigtig træt og så "farlig" ud.  Først havde han "taget bad" og derefter havde han gravet i haven.  Vores nu sorte hund bliver hvid igen om en times tid, når han er helt tør. 

Vi har nu fjernet den lille indhegning og efter en god lur har Baloo nu taget hele huset og haven i besiddelse.  Når Diva går i haven kommer Baloo lige i hælene af hende.  Diva virker nu mindre stresset ude i haven, når hun kun har én hvalp at holde styr på.  Det virker, som om hun er meget stolt af sin store søn.

Baloo skal jo til Færøerne og bo.  Og han må ikke betræde færøsk jord, før han er 16 uger gammel, derfor bliver han her hos os indtil den 1. september.  Heldigvis er der noget, der hedder Skype, så Baloo er allerede blevet præsenteret for sin nye familie via nettet.

26. juli

Soppebassinet benyttes flittigt - især af Baloo. der også har sat sig i det.  Diva prøver at slikke ham tør på poterne hver gang, han har været i, men det er en håbløs opgave.

Jeg har prøvet at lægge nogle hundekiks ud, så de flyder på vandet.  De nupper dem uden betænkning.

25. juli

Både Shiba og Baloo vil nu gerne gå i snor - også væk fra vores hus.  Det er store fremskridt.  Vi går med dem enkeltvis, så de ikke bare følger efter hinanden.

24. juli

Når hvalpene er inde i huset går det stille og roligt, de er stadig lidt usikre og skal undersøge alt - men udenfor får den ikke for lidt.  De spurter efter hinanden, rundt om havemøblerne, under stolene, ind i legehuset, tilbage igen, gennem en stor papkasse med hul i begge sider - jo der er fart på.  Nu har de også lært at dukke hovedet, når de skal under noget - og bremse ved en pludselig forhindring.

Det er blevet meget varmt og de ligger og slapper af i skyggen mellem deres spurtelege.  Vi har fundet et stort vandfad frem, som Donna var meget glad for, da hun i samme alder var med os på camping i en hedebølge.  Baloo og Shiba går op i bassinet og går lidt rundt i det.  De tager et afkølende fodbad.  De har det varmt med al deres pels.  Men de er meget bevidste om at lægge sig i skyggen.  De ligger aldrig og "steger" i solen.

Inde i deres lille aflukke ligger de nu tit og hygger sig med deres mor.  Diva nusser om dem, leger med dem og slapper selv af i skyggen under havebordet.  Man kan slet ikke blive træt af bare at betragte dem.

23. juli

Baloo er begyndt at lette ben, når han skal tisse.  Han har dog lidt besvær med at holde balancen på 3 ben.

Shiba er blevet rigtig god til at gå i snor. 
Baloo vil stadig kun gå hjemad - så han skal bæres ud.  Men det går fremad.  Når der kommer en bil, prøver han at gemme sig ved at krybe ind under et eller andet.

22. juli

Så er der klippet kløer på Shiba og Baloo.  Selv Baloo, der skreg op sidste gang, tog det roligt.  De kløer vokser med lynets hast, når de ikke bliver slidt på fliser og asfalt.  De går jo næsten kun på græs.  Donna og Diva fik turen samtidig, så det gik helt på samlebånd.

Vi har stofburet stående i køkkenet og det er blevet hvalpenes faste base, når de er på fri fod i køkkenet.  De finder legetøj og tager det med ind og gemmer det i buret.  De ligger der sammen og hygger sig.  Om natten har Diva fundet ud af, at det er rart at sove i.

21. juli

Kejsa er nu ofte på besøg og hvalpene er helt fortrolige med hende.  Hun er tålmodigheden selv.

Hvalpene får nu i perioder lov til at gå gennem huset og udforske rummene.  I begyndelsen var Donna lidt utryg ved, at hun kunne støde på dem alle vegne, men nu går det fint.  Donna er jaloux på hvalpene, når de får kærtegn og guffer, så der må tages et ekstra hensyn.  Diva holder sig bare til, så hun også får.

Hvalpene er nu næsten lige så høje som Donna.

20. juli

Daiki flytter hjemmefra i dag. Det bliver sværere og sværere at sige farvel til de små pus, jo længere tid, vi har haft dem.  Han så ud til at være glad for sin nye familie, der havde hastet med at komme hjem fra ferie, så "pigerne" kunne hente Daiki en dag tidligere end beregnet.  "Mænnerne" havde vist travlt med at få den sidste indhegning på plads i haven, så de nåede ikke at komme med.

Daiki fik klippet negle uden problemer.  Det er utroligt, så hurtigt de vokser.

Mens hans nye familie var her, gik han pludselig hen og tog fodbad i vandskålen - fuldstændig lige som Baloo plejer at gøre.  Vi måtte lige se efter for en sikkerheds skyld, at han ikke havde ulvekløer på bagbenene.  Nej det var Daiki, der havde taget ved lære af Baloo.  Nu er det spændende om også Shiba begynder at bade i vandskålen.

Denne gang kom Diva med ud og så, at hendes hvalp flyttede hjemmefra.  Jeg ved ikke, om hun bedre kan forstå det, når hun ser det, men det var et forsøg.  Jeg tror ikke Diva savner sine børn, men de tiloversblevne hvalpe savner helt sikkert deres legekammerat.

19. juli

Baloo har løftet det ene øre, men mangler stadig det andet.  Det ser så sjovt ud.

18. juli

Tordenvejr lige op over os om aftenen.  Donna og Diva er ligeglade med bragene, men vi passede Kejsa, der er rigtig bange.  Vi lukkede af ind til hvalpene, så de ikke fornemmede Kejsas nervøsitet, og de lod sig da heller ikke mærke ret meget med lysglimt og rabalder.  Jeg beskæftigede dem med leg i køkkenet, så de ikke havde tid til at tænke på torden og lynild.

17. juli

Daiki har nu også rejst ørerne.  Nu mangler vi bare Baloo.

Der er magtkampe mellem de tre hvalpe.  På nuværende tidspunkt ser det ud, som om Daiki er den mest dominerende,  men de andre vil ikke rigtigt acceptere det - endnu.

De har for første gang fået en tyggepind hver (ikke de hårde).  Så var de beskæftiget med noget nyt.  Hvalpene gik ihærdigt til værks.  Det tog ikke mange minutter, før pindene var væk.  Men sådan en kraftpræstation krævede selvfølgelig en middagslur.

Det er nu nemt at kalde hvalpene ind.  De lystrer hver især deres eget navn.  De er slet ikke i tvivl om, hvem der kaldes på.  Hvis de får en guf, når de er kommet ind, er der tid til at lukke døren bag dem - helt perfekt.

16. juli

De bliver bedre og bedre til at gå i snor - især når de har "førerhund" med.  Når vi går med hele flokken følger de små bare med.  Det er sværere, når vi har én hvalp alene.  Den kan ikke lide at bevæge sig væk fra huset - det går langsomt, og den skal lokkes.  Men hjemad går det i strakt galop.

Når der kommer noget nyt legetøj ud til hvalpene, helmer Diva ikke, før hun har været henne og "godkende" det.  Hun skal lige tjekke, at det ikke er farligt.  Jo hun passer stadig godt på sine hvalpe.

15. juli

Vi havde besøg af Kejsa.  Og her blev Diva alligevel lidt bekymret for sine små, der rendte rundt i haven, så hun forsøgte selv at få dem ind.  Nu er en japansk spids jo ikke en hyrdehund - alligevel forsøgte hun at omringe sine hvalpe og genne dem ind.  Vi kunne se, at det var en håbløs opgave for hende, hvis hun ikke skulle bide alvorligt efter dem, så vi måtte hjælpe til.

14. juli

Hvalpene får nu af og til lov til at følge med Diva og Donna rundt i hele haven.  De nyder at have god plads, men ved stadig, hvor de hører til, hvis de pludselig bliver forskrækket over et eller andet.  Så skynder de sig ind i køkkenet.

Diva leger meget med hvalpene - de trækker f.eks. tov, hvor Diva aldrig er stærkere end den/de hvalp(e), der trækker i den anden ende.

Når Donna synes, de er for voldsomme, gør hun ad dem, hvorefter de trækker sig tilbage.  Straks efter smider Donna sig på ryggen og har hvalpene kravlende på maven.  Hun markerer bare og det forstår de små.

Diva er mere kontant i sin opdragelse.  Hvis de ikke vil høre, må de føle.  Men hvalpene er også mere pågående over for hende.

13. juli

De små er så småt ved at finde ud af, hvem, der skal bestemme i hvalpeflokken.  Det går ikke altid helt stille for sig.

12. juli

Vi er begyndt at træne kommandoen "Dæk".  De skal lige forstå, hvad det drejer sig om, så går det helt fint.

Kommandoen "BLIV" er lidt sværere at indøve, da jeg oftest har brug for den i forb. med at hvalpene f.eks. skal blive på terrassen, mens jeg lukker Diva ud.  Det øver vi om aftenen, når Diva er "gået i seng", og jeg sidder oppe med hvalpene og venter på, at det er tid til at de kan komme ud på deres aftenluftetur i haven.  (Ellers tror Diva at kommandoen også gælder hende.)

11. juli

Vi havde igen besøg af Rikke og Kisu.  Denne gang med børn.  Vi havde en hyggelig formiddag, hvor der blev leget så meget med hvalpene, at de faldt helt omkuld efter 2 timer.  Kisu fik også sin sag for, da de legede med frisbee.  Han fandt et skyggefuldt sted for at puste ud.

Det var et underligt vejr med skiftevis sol og styrtregn.  Hvalpene var i havestuen, det væltede ned udenfor, da Baloo blev tissetrængende.  Hvad gør en velopdragen hvalp så?  Tisser på gulvet i havestuen?  Nej han kaster sig med dødsforagt ud i regnen til han er færdig med sit forehavende.  Daiko gjorde det samme.

Vi legede med "amerikaner-bokseren" - et legetøjs-menneske, der giver lyde fra sig, når det kastes.  Baloo var ret bange for den i starten, men blev mere og mere modig, indtil han stillede sig op og gøede ad den og til sidst turde slæbe af sted med den.

Kisu er stadig lidt usikker over for hvalpene, der bliver mere og mere nærgående.  I dag begyndte han at brumme ad dem - hvorefter hvalpene brummede ad ham - jo, de er lærenemme.

10. juli

Daiki er blevet meget glad for Divas frisbee.  Han hugger den hver gang han ser sit snit til det - og Diva lader ham tage den.

Shiba er en rigtig "pige".  Hun vil helst bestemme det hele, men leger godt med både Daiki og Baloo.

Baloo er den, der først har lært at lystre sit navn - nok pga sin madglæde og de belønnende guffer.

Lige som med småbørn bliver al legetøjet samlet sammen og lagt i tørvejr på terrassen om aftenen.  Næste dag kommer "banden" og spreder legetøjet for alle vinde.  De kan både lege alene og sammen.  Jo større, de bliver, jo mere voldsom bliver legen.

9. juli

Nu skulle der være faldet lidt mere ro over lejren - men det er der ikke.  Jeg tror, Diva er glad for ikke mere at blive generet af den mælkehungrende Kaito.  Hvalpene har ofte leget sammen 2 og 2, så nu er der en i over/undertal.  Shiba mangler en ekstra bror at slås/lege med, så nu går det ud over både Daiki og Baloo.  Daiki er så småt begyndt at fjerne den gaffatape, der holder vinylen på plads i køkkenet.  De trænger nu til lidt ekstra udfordringer og er ude det meste af dagen.  Det skal regne kraftigt, for at de bliver generet af vandet.

Jeg er gået videre med at lære dem indkald, som jeg startede på, da de fik navne, og de reagerer alle godt på deres navne (der er en guf til belønning). 

De kan også "sit'e", når man træner nogle gange efter hinanden.

Det næste, jeg så småt er gået i gang med, er kommandoen "BLIV", der skal forhindre hvalpene i at forfølge mig ud i bryggerset, hvor jeg ikke vil have dem.

De er alle meget lærenemme og vil meget gerne gøre mig tilpas. 

Shiba har nu også rejst ørerne.  Det er helt fint.  Så er det hurtigere at genkende hende mellem de to "hænge-ørede" hanner.  Hun sætter sig også halvt ned, når hun skal tisse.  Det ser så sjovt ud om morgenen, når de sidder på rad og række og forretter deres nødtørft.

8. juli

Diva synes åbenbart, at det er synd for hvalpene, at de skal blive ude i havestuen, når hun går ind i stuen, så hun skubber døren op, så hvalpene kan komme ind.  Så nu bliver døren låst hver gang.  Men det er nok kun en stakket frist, for de små er allerede begyndt at overveje, hvordan man kommer igennem hundelemmen.  

7. juli

Diset og tåget morgen.  I dag rejser Kaito hjemmefra.
Der var stor spænding i den nye adoptivfamilie.  Jeg tror, de alle havde sovet i "småbidder" i løbet af natten.

Mens vi sad og ordnede papirer, fik Camilla prøvet at give Kaito sele på og både Nina og Camilla prøvede at gå en lille tur med Kaito i snor - og med Henrik som ledsager.  Det gik rigtig fint.  Pigerne fik også lært at give ham guffer, så han ikke napper dem, når han bliver for ivrig.

Jeg er ikke i tvivl om, at Kaito har fundet sig et rigtigt godt hjem.  Vi ønsker jer held og lykke med ham og glæder os til at kunne følge ham.

Sidste år rejste alle hvalpene hjemmefra i løbet af en week-end, da de var 8 uger.  Der blev pludselig så tomt.  Denne gang er afskeden strakt ud over flere måneder.  Jeg er spændt på at se, om denne ekstra tid sammen med mor Diva har en positiv betydning for hvalpene.  Jeg mente jo, at hvalpene var mest omstillingsparate, når de var de 8 uger.

6. juli

Det regner.  Hvalpene spurtede ud i haven som sædvanlig.  De blev noget overraskede over regnen, men så har de også prøvet det.  De fik tisset, men havde ikke lyst til også lige at komme af med det store.  Så er det bare med at blive ud i regnen og holde dem med selskab til de er blevet færdige.  De rystede sig og fandt hurtigt ud af at gå i tørvejr langs muren. De fandt også lynhurtigt ind i havestuen til Henrik, der sad og arbejdede.  De blev tørret lidt i et håndklæde, som de derefter brugte meget tid på at hive i fra alle kanter.

De har alle 4 prøvet at få voksen-foder som godbidder.  Det klarer de også fint.

Selv om Diva for et stykke tid siden nægtede sine hvalpe at få mælk hos hende, blev hun hurtigt lidt mere afdæmpet - og de har siden fået en lille hygge-tår ind imellem.  Det kan være, hun har lært dem, at de ikke må bide hende.

De er blevet portrætfotograferet.  Kaito havde som den første oprejste ører.

5. juli

Vi har været til dyrlægen med hele banden.  De blev alle vaccineret første gang, blev tjekket og fik sundhedsbog.  Alle 4 fik topkarakterer.

Vi har nu været ude og køre i bil flere gange.  Hvalpene piber lidt i starten, men er ikke blevet køresyge på disse kortere ture. 

4. juli

Vi havde igen besøg af Kejsa.  Denne gang var hvalpene meget modigere og forsøgte at kravle op på hende, mens hun lå på terrassen.  På et vist tidspunkt blev det for meget og Kejsa sagde fra.  Og så kan det nok være, at de små kan smide sig på ryggen og overgive sig.  Det er helt perfekt.

På nuværende tidspunkt sover hvalpene ca. 7 timer om natten.  Dvs hvis de bliver luftet om aftenen ved 23-tiden, kan man få lov til at sove helt til kl. 6 om morgenen.  Hvis de har ligget og snorksovet kl 21 og man ikke har nænnet at vække dem - kommer hævnen næste morgen kl 4!!!

På lørdag rejser den første hvalp hjemmefra.  Det er Kaito, den "røde" hvalp, så vi øver os i at gå i snor.  Det går faktisk ret godt, når man bare har tålmodighed nok.  Han er meget nysgerrig og alt skal undersøges, inden han går videre.

3. juli

Min veninde Birgitte kom på besøg, og vi lavede en test på alle hvalpene.  Vi havde ikke prøvet det før, så det var på ren amatørbasis, men det var rart at få en andens vurdering af hvalpene.  De forslag til adfærd, der stod i testen passede ikke helt til vore hvalpe, men vi kom frem til, at ingen af hvalpene udviste aggressiv eller dominerende adfærd og ingen var undergiven, asocial eller sky.  Og det vidste jeg jo godt i forvejen.  De er alle udadvendte, selvstændige, nysgerrige og tillidsfulde.

Vi fik senere i dag besøg af hvalpenes far, Kisu.  Diva tog endnu en gang stormende imod Rikke og rendte rundt i haven og legede med Kisu.  Han fik lov til at gå rundt blandt hvalpene.  Han tog det pænt, selv om han nok var lidt skræmt af alt det småkravl.  Vi fik taget et familie-foto med hjælp fra ekstra (mange) hænder.  Det er som en sæk lopper at holde sammen på.

2. juli

Hvalpene er i dag blevet "døbt".  Den "onde" fra Dansk Kennel Klub har chippet hvalpene i dag.  Hannerne peb, mens tøsen tog det i stiv arm.

1. juli

Den første hvalp har nu rundet de 3 kilo.

30. juni

Det har været en varm og afslappet dag.  Hvalpene har været ude det meste af dagen eller sovet indenfor med åben havedør.

Lågen til den lille indhegning blev åbnet, så vapserne frit kunne gå ud i resten af haven.  RØD var den modigste i første omgang.  Han klatrede op ad den lille vold, men turde alligevel ikke løbe ned på den anden side. 

Diva hyggede sig rigtig med sine børn.  Hun gik stille og fredeligt rundt lige uden for indhegningen med en hale af unger efter sig.  Nogle gange tog hvalpene nogle små afstikkere, men så fulgte enten Donna eller Diva med for at holde samling på troppen.  De fik ovenikøbet lov til ind imellem at få en mælketår - og til sidst lå Diva på ryggen med alle hvalpene over sig.  Mens de diede, klarede hun lige at slikke sine poder.  Rigtig råhygge!

29. juni

Vi havde i går besøg af Kejsa (datters store golden retriever).  Det er første gang hvalpene ser en stor hund, der ikke er hvid.  Diva blev glad for at se hende - de kender hinanden så godt - men hvalpene blev ret bange og skreg op, indtil de fandt ud af, at "tante" Kejsa heller ikke var så farlig, men faktisk ret sød ved dem.

De er blevet portrætfotograferet i dag, hvor de er 7 uger gamle.  De har "kviksølv" bagi, så de gider slet ikke stå stille.

28. juni

Hvalpene er blevet rigtig dygtige til at "gå på toilettet".  Enten spurter de ud på græsset - eller ind i kassen på aviserne.  De kan gå og spise - tage en afstikker til kassen - lave en lille tissetår - og gå tilbage til spisningen.  De ved godt, hvad det drejer sig om.  Om natten er der den sidste uges tid kun besørget i kassen.  Der har ikke været efterladt andet i tæppet end en tissetår og et væltet vandfad.  Jeg kan stadig ikke forstå, de synes, det er så sjovt at trampe i vandet.

Diva gider slet ikke give hvalpene mælk mere.  De bliver afvist med det samme.

Vi er startet på noget meget "farligt".  Vi skal lære at gå i snor.  Det er altså meget svært.  Men hver af hvalpene har nu været ude og gå en "lang" tur på ca. 25 m.  Det har taget  l a a a n g   tid!  Og de var helt udkørte bagefter - trættte af de mange nye indtryk.  Utroligt nok kunne de alle fire selv finde hjem til den rigtige hoveddør, selv om det var første gang, de var på gaden.

27. juni

Så er hvalpene blevet fordelt mellem hvalpekøberne:

RØD kommer til at hedde KAITO
GRØN kommer til at hedde DAIKI
HVID kommer til at hedde SHIBA
SORT kommer til at hedde BALOO

Negleklipning for 3. gang.  Den lille hvide tog det forholdsvis roligt, mens den sorte skreg, så man skulle tro, han skulle slagtes.  Den røde og den grønne var en mellemting.  Alle vred og vendte og snoede sig, så der skulle en hjælper til at holde fast.  Både Mor Diva og tante Donna så bekymret til - og de små blev nusset af begge hunde, da de endelig slap fri af vore hænder - og de fik altså bare klippet kløer!

25. juni

Hvalpene var ude tidligt i morges for en kort bemærkning.  De er svære at få ind igen.  Når man sætter 3 ind, løber 1 ud - når den ene bliver sat ind, er der 2, der undslipper.  Donna forsøgte at hjælpe til med at få dem ind ved at lege hyrdehund og spærre og gø for at få dem ind.

24. juni

REGN, REGN, REGN og atter REGN.  Vi er SÅ trætte af det.  Hvalpene kan ikke komme ud og det gør dem rastløse.  De går nu selv til havedøren, når de skal af med noget.  Men hvad hjælper det, når regnen står ned i stænger?  De bruger nu konsekvent kassen som toilet, når de ikke kan komme ud - og det er helt fint.

20. juni

De er nu blevet meget modigere, når de er udenfor.  Trinnet fra terrassen og ned på græsset tager de enten i flotteste flyvespring - eller tumlende ud over kanten.  Det samme på vejen tilbage.  Enten klatrer de møjsommeligt op eller også hopper de - og kaster sig, med mere eller mindre held, ind over terrassen.  Hver hvalp sin metode.  De er rigtig sjove at sidde og kigge på nu.

I dag har Diva for første gang leget med en af sine hvalpe - de trak i hver sin ende af et pibedyr.  Dejligt at se!

Sort har nu et stykke tid været "vandvogteren".  Han lægger sig altid helt klos op ad vandskålen, hvis han da ikke tager fodbad, mens han sover.

Grøn ligger tit på lur og springer frem for at få fat i en mine tæer (av!) eller noget (andet) legetøj.

Rød er lige p.t. den blideste af hvalpene.

Hvid er en samler.  Hun samler blade sammen ude fra haven.

19. juni

Når hvalpene har spist det "bløde" mad, jeg serverer for dem, strør jeg tørkost ud over gulvtæppet - og det kaster de sig over.  Det ser ud, som om de græsser.

De "læser avis" om natten.  Om morgenen ligger der nu altid en avis på gulvet inde fra kassen.  Den er bidt og revet i flere stykker.  Jo, de hygger sig.  Det er kun godt, at de kan beskæftige sig selv.

Naboens hund gav sig til at gø, da de små var ude på terrassen - og det fik dem indenfor lige på en studs.  Den gøen var "farlig".  Sådan reagerer de slet ikke på Divas og Donnas gøen.

18. juni

Vapserne reagerer nu så meget på min stemme, at jeg kan kalde dem til mig - og få dem til at følge mig.

I dag gik de for første gang i krig med tørkost lige fra posen.  De fik 4-5 stykker hver og ville meget gerne have flere.  Nogle blev tygget og andre blev slugt.  Det er både godt og skidt, at tørkostbidderne er så små.

Nu må vi lige se, hvordan maverne har det - så får de lidt flere i morgen.  Diva er begyndt at afvise dem, når de vil have mælk, så jeg skal være sikker på, at hvalpene får, hvad de skal have i mine 3 måltider om dagen.  Og jo før, de kan klare tørkosten, jo bedre.

17. juni

Vi fandt lige ½ times solskin, hvor vapserne kom ud.  Det er ligesom det "generte" er gået af dem nu.  De spurter over terrassen - og alle fire kom af med, hvad de skulle - ude på græsset.  Der var stor ros til dem alle.  Rigtig godt.

Jeg har fundet ud af hvorfor der altid er så vådt på gulvet ved vandskålen.  Det er Sort, der bider fast i kanten og vipper hele skålen, så den tømmes ud på gulvet.  Der er nu fundet en anden model frem.

16. juni

Rød og Grøn leger nu rigtig godt sammen.  De er helt oppe på bagbenene, hvorefter de tumler ned igen.  I det hele taget leger de meget med hinanden nu - og der kommer mere og mere lyd på.

Når Diva har fodret dem af og er gået ud i haven, kigger hun ind til sine hvalpe gennem vinduet i terrassedøren.  Hun holder øje med dem og hvis hun synes de leger for voldsomt - der kommer for meget lyd på - kommer hun farende som en raket for at se, hvad der er galt.

Jeg har fjernet tæppet i kassen, hvor der nu kun ligger aviser.  Jeg håber, de vil synes, det (indtil videre) er et godt toilet.  Det er lidt ærgerligt, at vejret er så fugtigt og omskifteligt, så vi er nødt til at vente lidt med at få de små "på græs".  De er dog ude hver dag, når vejret er til det, men foreløbig kun i kort tid.  De tør nu godt selv gå ud på terrassen, men ikke længere væk, end de kan holde øje med døren, så de hurtigt kan komme ind igen.  De bliver noget mere modige, når tante Donna guider dem på terrassen.

15. juni

Hvalpene er blevet vejet i dag.  Den sorte er nu kommet så højt op i vægt, at han tangerer den grønne.  Derefter kommer den røde og til sidst den hvide.

Udover deres 3 måltider, som jeg giver dem, kommer Diva jævnligt på besøg og giver dem en mælketår.  Det er efterhånden meget sjældent, hun ligger hos hvalpene, men hun er der straks, hvis de gør eller hyler op.  Hun er en god mor.

Vandskålen er meget tillokkende for dem alle.  De små drikker af den, "bader" i den, ligger og sover mens de tager fodbad - og hver gang Diva kigger til sine børn drikker hun lige resten af vandet.  Da jeg kun lige vil have en bundskraber i skålen, fylder jeg ustandseligt op.  Jo hvalpene har altid frisk vand.

14. juni

De kaster sig nu alle fire over deres tre daglige måltider. 

De er begyndt at knurre, hvis der er en, der vil overtage deres lille skål, før de selv er færdige.  Det er rart at se, at de er blevet så store, at de kan forsvare deres mad - på den anden side skal de ikke komme for godt i gang.  Det skulle jo gene være sådan, at vi kan tage maden fra hvalpen uden at komme til skade.  Den kan jo have fået fat i noget, som den bestemt ikke må spise - og så skal man kunne fjerne det uden problemer.  Så det skal vi lige have dæmpet lidt.

13. juni

Vapserne er nu delt op i 2 madhold:
De hurtigtspisende:  Sort og Grøn
De langsomtspisende:  Rød og Hvid  

Jeg kan ikke have vandskålen stående inde hos de små om natten eller når jeg ikke kigger jævnligt til dem.  Selv om der kun er en cm vand i (for at de ikke skal drukne), træder de op i den eller lægger sig til at sove med et ben eller rumpen i vandet.  Der er jo ingen grund til at de skal blive våde og kolde.

12. juni

Det er nu rimeligt nemt at kende forskel på de 4 hvalpe.
Hvid er en tæve
Sort har som den eneste ulveklør på bagbenene
Grøn har en mere fluffy og lokket pels
Rød har ingen særlige kendetegn

11. juni

Diva er nu begyndt at opdrage på sine hvalpe.  Hun har udset sig et stykke legetøj, som hun anser for at være sit eget, og som hvalpene ikke må røre.  Hvis de kommer for tæt på, får de læst og påskrevet.  Diva viser hvalpen hele sit tandsæt og lægger sin "klamme" hånd på legetøjet - eller på hvalpen.  Hvalpene trækker sig baglæns tilbage - jo de har respekt for deres mor.

Ved madskålen er sort den dominerende, hvilket nu tydeligt ses på hans vægt.  De andre spiser stille og roligt, så den sorte holdes lige i "kort snor" under disse måltider.

Hvalpene har fundet ud af at lægge sig til at sove under en skammel.  Her kan de møve sig sammen alle fire, så nu ved vi, hvor vi kan finde dem, når de er "blevet væk" for os.

10. juni

Det er nogle meget livlige og viljestærke hvalpe, Diva har fået.  Jeg tør ikke mere have dem liggende i hvalpekassen og sove om natten.   Den grønne møver bare på og prøver ihærdigt at komme over de 2 brædder og trimler så ned på ydersiden.  Jeg kan ikke forhøje siden, for så kan Diva ikke komme ind og amme.

Så jeg har taget konsekvensen, og lader de små sove uden for kassen, men inden for indhegningen i køkkenet.  Det giver en gevaldig ro på hvalpene.  De lægger sig stille og fredeligt til at sove et eller andet sted - hver for sig eller i en klump - men kassen vil de ikke være i.

9. juni

I dag har alle hvalpene prøvet at have halsbånd på - og så kan det nok være, at de kan nå at klø sig i nakken!  Det er en uvant fornemmelse, som de lige skal vænne sig til.

De har også været en lille tur på græs.  Den store verden synes lidt "farlig" for de små, men heldigvis hentede tante Donna noget legetøj til dem.  Er det ikke utroligt?  Mor Diva nyder virkelig, at hun bliver aflastet.  Hun føjter rundt i haven og er ret ligeglad med, at hendes børn sidder og græder - Donna er der jo.  Senere var de igen et lille smut udenfor og denne gang var Diva der som en mis ved det første lille kny fra et af hendes børn.

Vel inde igen faldt alle de små omkuld med det samme og snorkboblede - trætte af dagens nye indtryk.  2 havde søgt ly under en skammel og 2 havde klumpet sig sammen ved siden af en hundekurv.  Allerede nu kan de bedre lide at ligge på gulvet, end oppe i en kurv.

For sjovs skyld vejede jeg dem i aften før og efter, de havde fået en tår hos Diva.  De har fået mellem 20 og 50 gram - i snit 35 gram - ved dette ene måltid.

8. juni

Vægtmæssigt har den sorte taget et ordentligt nøk opad.  Det er også altid ham, der er først ved fadet.

Den grønne forcerede i dag 2 brædder, der var sat på højkant i hvalpekassens åbning - 32 cm.  Han er bare ihærdig og hager sig fast med forbenene og trækker sig op.  Det er imponerende - de kan kun se over kanten, når de står på tåspidserne på bagbenene.

7. juni

I dag har de spist samlet af et stort fad, der ikke kan vippe - og de har også selv drukket vand af en lille skål.
Fadet blev slikket til sidste duftmolekyle, så der var ingen rester til Diva og Donna - de måtte så få en lille klat leverpostej til trøst i stedet for.

6. juni

Nu er fortænderne og hjørnetænderne brudt igennem hos alle hvalpene.  De leger meget med hinanden - og der er kommet meget mere lyd på.  De bjæffer og brummer - og lyder som en hel hønsegård, når jeg kigger til dem om morgenen.

Nu er halen også ved at blive svunget op på ryggen af de små kræ - og de logrer ustandseligt.  Jo, de er små sociale individer, der gerne vil være gode venner med omverdenen.

5. juni

I dag er det 3. dag, de små får fast føde i form af hvalpe-mousse.  De bliver fodret enkeltvis, så jeg er sikker på, at de alle har fattet systemet med at slikke op fra et smørebræt.  Hvalpene er helt vilde med det - og det er Diva og Donna også, så de bliver luftet, mens jeg fodrer - og så får de resterne, når de kommer hjem.

I dag forsøgte vi også at lade dem drikke vand af en lille skål.  Det gik over al forventning.  Det er nogle rigtig dygtige små hvalpe, Diva har fået.

Vi fik stegt kylling til aften, og jeg pillede kød ud til Donna og Diva.  Derefter nussede jeg hvalpene.  De kunne ihvertfald godt lugte, at jeg havde haft fat i noget lækkert.  De suttede på mine fingre  - og jeg opdagede, at tænderne var brudt helt frem hos 3 af hvalpene.

Diva bliver mere og mere "kortskørtet" at se på.  Hun fælder meget, som tæver altid gør efter en fødsel.

4. juni

I går aftes lå Donna inde i kassen og passede de små, mens Diva afslappet gik rundt uden for.  Hvalpene forsøger at få mælk hos Donna, men det er vist helt slut med hendes mælk nu.  Det er trods alt lidt synd, at Diva ikke har givet hende lov før, mens hun stadig havde mælk - det havde nok hjulpet Donna. 

Under alle omstændigheder er det rørende at se, hvordan de to tøser nu kan samarbejde.  Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os - eller turdet håbe på.

3. juni

Nu er hvalpene begyndt at lege lidt sammen.  De napper i hinandens ben og ører og slikker også hinanden.

De forsøger også at gø.

Vi havde besøg af Julius og hans familie.  Hvalpene blev beundret og nusset og Donna og Diva var glade, da Julius kastede frisbee med dem.

2. juni

I går aftes flyttede vi den lille familie ud i køkkenet, hvor der er mere udenomsplads.  Det er gået fint.  Diva passer sine børn som sædvanligt.

Vi har klippet negle på de små pus for 2. gang.  Under behørig overvågning fra både Diva og Donna.  Efter klipningen blev de straks "trøstet" af mor og tante - de blev slikket i hoved og r..

Diva er blevet meget mere åben for hjælp fra Donna.  Hvalpene var for første gang uden for kassen - og Donna fik lov til at gå rundt mellem dem og nurse dem.  Hvis ikke vi passer på,forsøger de også at få en mælketår.  Mælken er endelig ved at svinde hos Donna, så vi ser trods alt helst, at de små ikke forsøger at die hos hende, så der kommer gang i produktionen igen.  Nu får vi se, hvordan det udvikler sig.  Hvis Diva accepterer det, kan vi jo ikke gå og holde øje hele tiden.  Det må de ligesom selv finde ud af.

I dag fik hvalpene for første gang noget hvalpe-baby-mousse.  De kunne ikke finde ud af at spise af tallerken - men de kunne ihvertfald finde ud af at slikke det af mine fingre.  De var helt vilde med det og suttede og smaskede, så det var en lyst.

1. juni

Hvalpene lå ved vejningen i dag forholdsvis fuldstændig som ved fødslen.  Den grønne vejede mest, den røde og den sorte vejede nøjagtig det samme og den hvide tæve vejede mindst. 
Den hvide er fotograferet med et lyserødt bånd.

30. maj

Det ser ud til, at der er ved at være "hul igennem" og at hvalpene nu kan høre.  De reagerer ihvertfald på min stemme.  De er nu blevet så nysgerrige, at vi har måttet sætte et ekstra bræt i åbningen i hvalpekassen, så hvalpene ikke af vanvare falder ud.  For at Diva kan se, hvor hun havner, når hun hopper ind i kassen, har hun fået en lille skammel uden for åbningen.

Den første hvalp er nu kommet op på 1 kg.

29. maj

De små er begyndt at give lyd fra sig. 
De prøver at klø sig, men benene er ikke lange nok endnu, så det bliver bare til fægterier i luften. 
Selv om de er så små, kan man se, at de har meget glæde af hinanden.  De søger hinandens selskab. 

Hvalpekuldet er nu godkendt og registreret i Dansk Kennel Klub.

28. maj

Hvalpene stolprer alle fire rundt på vaklende ben.  De kaster sig over Diva, når hun viser sig i kassen, for nu kan de åbenbart også SE hende. 

Når Diva kommer i kassen er det nogle gange bare for at nurse, men hvalpene vil have mad, og så er det jo om at prøve at nå, selv om Diva er i stående stilling.  Selv om de strækker sig og står på det sorte af neglene, kan de ikke nå endnu - men de prøver og er meget ihærdige.

Normalt skifter jeg tæppe i kassen, når Diva er ude og blive luftet.  I dag forsøgte jeg, mens Diva så på.  Men det fik jeg ikke lov til.  Jeg skulle ihvertfald ikke flytte hendes hvalpe.  Så Diva fik lige en ekstra luftetur.

27. maj

Donna og jeg har været på en lille tøsetur på camping for at adsprede Donna lidt.  Vi har kun været væk et døgn, og da vi kommer hjem, kan Divas hvalpe faktisk gå på alle fire ben uden at støtte maven (ret meget) mod tæppet. Det er lidt vaklende, men det går!
De har jo alle fået øjne, men de kan ikke rigtig bruge dem endnu.  Der går nogle dage, før de virker mere bevidst.

Pelsen er ca. 1 cm lang.  Den er som plyds at røre ved.  Hvalpene er bare så lækre.

24. maj

Det har været rigtig varmt i stuen og dermed også i hvalpekassen.  Diva slikker de små på maven, hvor der ingen pels er.  Det må være med til at køle dem ned.
Hvalpene må ikke ligge i træk, men der er gennemtræk i havestuen udenfor - og alle persienner er i brug.  Hvalpene ser ud til at have det fint.  De ligger spredt over hele kassen - behøver ikke klumpe sig sammen for at holde varmen.

Den hvide (tæven) lå udstrakt på ryggen med alle 4 stænger i vejret.  Meget lidt damet, men det er det, man kalder afslapning - og afkøling til maven.

23. maj

Så er det lige før hvalpene får øjne.  Den sorte har nu en ganske smal sprække.

Ved vejningen i dag til aften har tre af hvalpene allerede 3-doblet deres fødselsvægt.  Iflg. bøgerne skal det først ske, når de er 3 uger gamle - så det er rigtig fint.  Diva er virkelig en rigtig god mor.

22. maj

Hvalpene har sylespidse små klør, som vi i dag - under luplampen - har klippet ned, så de ikke river Diva.  Det var en flok meget livlige hvalpe, vi fik til pedicure-behandling.

Netop fordi de er så livlige, er jeg begyndt at veje dem på en vægt, der viser gennemsnittet med 10 grams interval.  Når de lå på køkkenvægten, der viser med 1 grams interval, svingede den så meget, at jeg alligevel skulle vælge.   De bliver vejet hver morgen og hver aften for at tjekke, at de alle trives, som de skal.

21. maj

Når hvalpene ligger ved siden af et målebånd er de ca. 22 cm fra isse til starten af halen.

Vi har haft den første rigtige sommerdag og dørene har stået åbne ud til terrassen.  Donna og Diva bestemmer nu selv, om de vil gå ud i haven sammen.  Det fungerer bare.

20. maj

Når hvalpene dier, ligger de på rad og række med halerne lige i vejret.  Man kan nu tydeligt høre, når de er ved mælkebaren.  De smasker og synker ikke lydløst.

19. maj

Hvalpene spiser og sover - og spiser - og sover - og vokser.

Diva har fået lov til at komme ind i sin "hule" under Henriks seng - og det er hun meget glad for.  Det er der, hun plejer at sove og nu tager hun sig en lille lur derinde, når pligten ikke kalder.

Diva har fri adgang til havestuen gennem hundelemmen, og det benytter hun sig også meget af.  Hun finder et køligt sted og tager sig en lille lur der.    Nu mangler vi bare fri adgang til haven - så har vi (næsten) normal tilstand. 

18. maj

Så er hvalpene 1 uge gamle og er portrætfotograferet til Data-siden.  Den sorte har nu fået en rigtig flot sort snude - den grønne er også pænt med.

Vægtmæssigt ser det også fint ud.  Ved aftenvejningen havde de alle 4 fordoblet deres fødselsvægt, som de skal efter den første uge.

17. maj

Hvalpene tager godt fra.  De er blevet lidt hårde ved Diva.  Hun har et stort sugemærke ved siden af en af dievorterne.  Der er en af hvalpene, der ikke rigtig har kunnet finde det rigtige sted - og så bare har suttet løs.  Ellers tager de fat, hiver og slider i patten, "ælter" Divas mave med forbenene, og man kan se, de drikker i store slurke.  Især den grønne er streng - man kan høre, når han synker mundfuldene.

Pigmenteringen er så småt på vej.  Nogle trædepuder er allerede nu helt sorte - og snuderne kommer lidt efter lidt.

16. maj

Diva er begyndt at lægge sig på ryggen, når hun ammer.  Hun har en fantastisk fornemmelse for alle de små.  Hun ved, hvor de er henne, hun samler dem ind med snuden, hvis de ikke rigtig kan finde en taphane i mælkebaren.  Hvis kun den ene række er tilgængelig, rykker hun rundt, så hvalpene har et større udvalg.  Hun er virkelig en fantastisk mor.

15. maj

De tager godt på alle 4 og har små tykke maver.  De krabber hen over tæppet.  Den røde er endda begyndt at trille rundt.

Diva er stadig en meget opmærksom og kærlig mor.

14. maj

Nu sidder Diva ofte op og ammer.  Så kan hvalpene også bedre komme til.

Diva har været ude og gå en lille tur.  Hun er ikke meget for at forlade sine børn, men hun skal jo af med noget engang imellem.

Alle navlestrengene er faldet af og har efterladt nogle smukke navler på hvalpene.

13. maj

Når der er en hvalp, vi ikke kan finde, ligger den garanteret og snuer under Divas store hale.  Der er der lunt og godt.  Halen virker som en dyne, de kravler ind under.

Hvalpene er blevet ret mobile.  De bevæger sig rundt i hele kassen.  Når Diva har forladt dem for en kort bemærkning, samler de sig i det ene hjørne og varmer hinanden.

Selv om de hverken kan høre, se eller lugte sig frem, går de efter varmen fra deres mor.  De er ikke i tvivl om, hvor "maden" er.  De møver sig hen over tæppet - og det går ret hurtigt.

12. maj

Henrik har sovet på en madras ved siden af Diva.  Hun har ammet dem hver anden time hele natten og slet ikke forladt kassen.  Hvalpene ser ud til at trives godt.

Vi samlede hvalpene i en klodskasse med en varmedunk i bunden og håndklæder og drog til dyrlægen, der sagde, at det var nogle pragteksemplarer. 

Diva fulgte tæt med i undersøgelsen af hvalpene og fik indsprøjtninger til at trække livmoderen sammen, kalk og penicillin, da hun havde lidt feber (som er helt normalt efter en fødsel).

11. maj 2012 - Fødsel

Diva blokkede op hele natten til fredag, hvor hun om eftermiddagen nedkom med 4 store hvalpe:

3 hanner:
RØD       228 g
GRØN     249 g
SORT      228 g
 - og en tæve:
 HVID     197 g 

Selv om Diva aldrig har prøvet det før, er hun en fantastisk god og omsorgsfuld mor.  Hun samler hvalpene og bliver liggende og varmer dem.  Hun forlader dem kun for en meget kort bemærkning - hvor hun tripper frem og tilbage mellem haven og hvalpene, indtil hun tør bruge tid på at sætte sig.