Kuld ForSuir - Dagbog 2015

18. december

Så er det Kodas tur til at sige farvel.  Donna er som sidst ret upåvirket, men Daisy savner sine søskende.  Hun har fået noget nyt legetøj og spurter rundt ude på græsset med det.  Det er godt, hun er så god til at lege selv.

Koda klarede også turen hjem uden problemer.  Nu er vi spændt på at få at vide, hvordan den første nat går.

Maggie har vækket sin familie en enkelt gang i løbet af natten, hvor hun skulle ud og tisse - og der lå en lille hilsen til dem i morges.  Men hun opfører sig, som hun gjorde hos os.  Det ser ud, som om hun nemt falder til i de nye omgivelser. 

Daisy har været rundt i hele huset, hvor også Diva var til stede - uden snor, men med sele på, så man hurtigt kunne tage fat i hende.  Det gik helt fint, så vi udvidede til hele haven.  Daisy fræsede rundt efter Diva, men kunne slet ikke følge med.  Diva ignorerede hende nærmest.  Kun hvis Daisy forsøgte at få mælk hos Diva blev hun sur og bed ad hende.

Diva bryder sig ikke om ufred, så når Donna nægter at give mælk til Daisy, bliver Diva også sur.  Vi skal lige holde øje, men indtil videre går det fint.  Selv om Diva snapper eller brummer ad Daisy, bliver hun ikke bange.  Hun trækker sig lidt tilbage og prøver igen lidt efter - med samme resultat.  Hun skal nok lære det.  

Daisy er SÅ træt og er søgt ind under briksen i sit indelukke, hvor hun har sovet i flere timer.  Donna har flere gange været henne og kigge til hende - men hun SOVER.

17. december

Ja, så er hvalpene blevet 8 uger og er klar til at flytte hjemmefra.  De ved nu godt, hvor maden bliver serveret og styrer direkte derhen, når de bliver lukket ud i køkkenet om morgenen.

De bruger græsplænen som toilet, hvis jeg når at lukke dem ud, inden de allerede har besørget (som regel i kassen).

De er bare så nuser allesammen.  De er blevet rigtig sjove, når de leger med hinanden og alt muligt, de kan finde.  De har "krudt" bagi og er i stadig aktivitet den tid, de er vågne.  Den lille taburet, som Donna brugte til at komme ind i kassen, da hvalpene var små, bliver nu brugt som udgangspunkt for flotte flyverspring ned i en blød kurv - eller ned på ryggen af en af de andre.

Maggie har forladt reden her i eftermiddag og er flyttet hjem til sine nye forældre.  Hjemturen gik godt uden problemer og hun har taget sit nye hjem i besiddelse.  Nu er vi spændt på at høre, hvordan den første nat går.

Donna tog det meget roligt, da hun tog afsked.  Hun ser hellere en hæl end en tå, når hvalpene er gamle nok, men Maggie fik da lige lov til at få en enkelt lille mælketår på falderebet.

16. december

Hvalpene var ude på græsset i går aftes, da det var mørkt.  Det lod ikke til at genere de små.  Jeg tror faktisk også, at de kunne se bedre end jeg, og de fik gjort det, de skulle.

De har gjort klar til hovedrengøring i "Happy House".  De har ihvertfald slæbt gulvtæppet ud.

Når naboens store hund gør inde ved siden af, kommer de spurtende ind.

Tøserne har taget legen til sig med at kravle ind under skamlen i indhegningen.  Koda kan ikke mere klemme sig derind, så han må ligge og kigge på, men det kan jo være lidt kedeligt - og det hænder, der stikker et ben uden for hullet.  Så bider han i det og forsøger at trække sin søster ud.  Det resulterer mærkeligt nok i lidt hyl.

15. december

Der var ved at opstå mindre panik i det lille hjem, da RØD (Maggie) havde møvet sig ind under vores skænk i køkkenent og ikke kunne finde ud igen.  Den vejer "et ton" og er ikke lige sådan at flytte.  Men efter et par minutter fik vi da overtalt Maggie til at mave sig ud igen.  Det er rart med en hund, der tager imod fornuft.

Nu ligger de alle tre "bevidstløse" hen.  De snorkbobler efter en begivenhedsrig formiddag.

Vi har kørt i bil over til dyrlægen i Tune.  Alle hvalpe klarede turen fint uden opkast, men Maggie skulle lige trøstes lidt bagefter, så var hun frisk igen - og alle tre gik i snor det sidste stykke over til dyrlægen.  På hjemturen var der ingen problemer - nu var det ikke mere farligt at køre i bil.

Hvalpene blev tjekket hos dyrlægen og fundet i perfekt stand.  Chippene blev kontrolleret - hvalpene blev vejet og vaccineret.  Koda og Daisy sagde ikke noget til vaccinationen - det var kun  Maggie, der brokkede sig.  
Når én var på bordet snusede de andre rundt og undersøgte ALT.  De hyggede sig og blev nusset af alle, der så dem.  
Det var faktisk ret sjovt at være hos dyrlægen - og der var også guffer!

14. december

I dag er HVID kommet op på den vægt, Donna havde, da hun var 8 uger.  RØD kom derop i fredags.  Så de er begge stadig lidt større end Donna, da hun var i samme alder.

"Den onde mand" har været her og hvalpene er blevet chippet/"døbt".
RØD hedder nu MAGGIE
SORT hedder KODA
HVID hedde DAISY

Koda blev "taget på sengen" og opdagede næsten ikke, at han blev chippet.  Han sagde ihvertfald ikke noget.
Både Maggie og Daisy var lidt pibede, men det gik over med det samme.

Maggie puttede sig ind til mig, da hun som den sidste stod for tur.  Jeg tror, hun kunne fornemme, at der skulle ske noget ukendt/ubehageligt.

5 minutter efter havde de alle lagt sig til at sove ovenpå strabadserne.

13. december

Sent på eftermiddagen fik vi flere gæster på hvalpebeundringsbesøg.  Det er jo nu ved at være sidste chance.  De små er blevet nusset og leget med til den store guldmedalje.

12. december

De er nu begyndt at dukke hovedet, når de skal under bartaburetten i køkkenet.  I begyndelsen løb de bare under og i en periode løb de ind i tværstangen hver gang.  De kan ikke selv følge med i det tempo, de vokser.

De er blevet ret så frække, når de leger med deres mor.  Det er altså ret sjovt at bide i hendes hale - og så bliver hun lidt sur.

Vi har fundet på en ny måde at fodre på.  Tøserne får en blanding af Tholo og Royal Canin spredt ud over gulvet i indhegningen.  Det får dem til at spise noget mere.  Så bliver Koda lukket uden for indhegningen og jeg triller én tørkost ad gangen, som han løber efter, finder - og spiser.  Og så kommer den næste tørkost.  Både Koda og jeg synes, det er en god leg.

De små elsker at være ude.  Lige så snart de vågner, åbner jeg havedøren - og smut er de ude på græsset og gør det, de skal dér.  De sidste par dage har de været rigtig gode til at komme af med det hele ude på græsset.  Jeg skal bare have træsko og høm-høm-poser parat, så de ikke når at gå i kassen først.  Bare vejret dog ikke var så vådt.

11. december

Hvalpene bliver chippet mandag eftermiddag og derefter skriver jeg her på siden, hvem af tøserne, der skal hedde hvad.

Donna ammer stadig for fuldt blus.  Hvis hun ligger og ammer og bliver afbrudt af en eller anden lyd, skal hun jo lige undersøge, hvad det er - og så drypper hun små hvide mælke-pytter undervejs.

Det er også det, der gør det lidt svært at beregne, hvor meget tørkost, de skal have i døgnet.  Nogle gange spiser de godt og andre gange vil de næsten ikke have noget - afhængig af, hvornår Donna sidst har været der med mælkeforsyningen.  Jeg tror, Kodas vægt vil stabilisere sig på et bedre niveau, når han flytter hjemmefra og må "nøjes" med tørkosten, for han har taget godt for sig i mælkebaren - og gør det stadig!

10. december

Så er "bjørnebanden" blevet 7 uger - og de er ikke mere til pænt brug.  Det er på dette tidspunkt, man i menneskeverdenen siger, at børnene trænger til at komme i børnehave.

De er blevet nogle små vandhunde.  I morges var den ene vandskål vendt på hovedet og de driblede rundt med den, så det hele sejlede.  De hyggede sig vældig.  Nu er vandskålen beregnet til transport taget frem.  Der er en kant på, så vandet ikke så nemt skvulper over.  Men der er håndtag i siderne og dem kan de små få fat i, så det ender nok med samme keramik-model som til de voksne.

Jeg er ved at forberede "store afrejsedag" med hensyn til foder.  Jeg vejer af og serverer i små skåle, så jeg har overblik over, hvor meget, de spiser i døgnet - udover mælk fra Donna.  Der bliver suppleret lidt med Royal Canins baby foder.  Det er også tørkost, men i meget mindre stykker, som specielt er tiltænkt tøserne.

Hvalpene og Donna har spurtet gennem huset, havestuen og haven en lille times tid, mens Henrik og Diva var til hundetræning.  Diva var godt beskidt, da de kom hjem - og det var Henrik faktisk også.

9. december

Hvalpene har været ude og gå tur på fortovet.  Tror I, de var bange eller bekymrede?  Nej da.  Det var da bare en helt ny verden, der skulle udforskes.  De fik hilst på naboens store hvalp og det var meget spændende.  (I kort snor).

Det er det første kuld, vi har haft, der friske og frejdige bare vandrer derudaf.  Det er bare SÅ godt.

De har fået klippet negle for 3. gang.

8. december

Så har vi haft besøg af eksperterne, der synes, det er et meget flot og homogent kuld, som vi godt kan være stolte af.

Selv om hvalpene ikke kendte de besøgende, var de tillidsfulde og imødekommende.

Der var faktisk ikke noget at udsætte på hvalpene - udover at Koda var for godt i stand.  Så han må på skrump eller tvinges til lidt mere motion i haven.  Udover det, var de begejstret for Koda's evigt logrende hale og hans gå-på-mod og hans skønne ansigt.  En lille bamse, der altid er oplagt til leg.

De blev fotograferet rigtig meget for bare at få et enkelt billede, hvor de stod med siden til.  Det lykkedes ikke med Koda.  Han er som flere sække lopper - og til sidst gad han ikke det pjat mere - og lagde sig til at sove.  

Tøserne er meget lig hinanden i temperament.  Den ene kan ikke foretrækkes frem for den anden.  Udseendemæssigt er de lidt forskellige.  HVID har en lidt kortere snude end RØD, som har et lidt smallere ansigt.  HVID har en hvidere pels, end RØD's, der er lidt bisquit-farvet.  Det er ikke så ualmindeligt, som jeg først troede.  Begge tøser har flotte brystben og er godt vinklet i bentøjet.  Halerne er godt ansat - Røds en anelse længere end HVIDS.  

Vi er superglade for den gode kritik, som alt i alt ikke har gjort det nemmere for os at bestemme os for hvilken tævehvalp, vi vil beholde.

7. december

De leger nu rigtig meget  - både med legetøjet og med hinanden.

De har været udenfor og Diva har været med - i snor.  De små snuste til Diva i begge ender - og det sagde hun slet ikke noget til.  Hun ville meget hellere ud og lege med sin frisbee.

De har fået nyt legetøj - se video.

6. december

Kassen er nu opdelt, så den ene ende er dækket af tæppe og den anden af aviser.  Meningen er, at de skal bruge avisdelen som toilet - og det gør de faktisk.  (Nogle gange bruger de også tæppedelen).  Når de skal af med noget, går de som regel ind i kassen og ordner det der.  De ved godt, at det er det, jeg forventer af dem og de forsøger virkelig at leve op til det.  Jeg synes, de er blevet rigtig dygtige.  Når jeg siger tis-tis-tis til dem, går de i gang og de virker helt stolte, når de får ros bagefter.

Når de er ude i haven. går det også fint med at tisse en tår i græsset, men de er for lidt ude pga vejret til at vi har fået indøvet vanen her.  Så længe, der ikke er for langt til kassen, kan de nå det.  Men er de på opdagelsestur i resten af køkkenet eller andre steder i huset, har de ikke tid til at tænke på at komme i kassen.

De får nu blendet hvalpetørkost over deres velduftende kylling eller hvalpemousse, og det får specielt tøserne til at spise mere, når de ikke skal bruge energi på at tygge tørkosten.

5. december

Om morgenen fejler de nu ikke noget der, hvor maden skal ligge.  Jeg vejede dem før og efter indtagelse af tørkost.  Vægtdifferencen var for RØD 30 g, SORT 10 g (underligt nok) og for HVID 30 g - så tøserne kan godt, når de er sultne!

Nyt legetøj er altid spændende.  De har fået nogle lange, pelsede pibedyr, som de har lavet "tov"-trækning med.  Når de først har bidt sig fast, slipper de ikke, selv om de bliver slæbt henad gulvet.

Gammelt legetøj kan genopdages som de små kugler med bjælder i.  Dem er de pludselig blevet meget interesseret i og dribler rundt med dem, tager dem i munden, går med dem og gemmer dem i Happy House.

Alt, der er spændende bliver slæbt ind i Happy House.  Når de får fat i snippen af et håndklæde resulterer det ofte i, at næsten hele håndklædet efter kort tid ligger inde i "huset".

4. december

Jeg synes ikke, de (tøserne) får nok at spise med tørkosten om aftenen.  Den er så hård, at de ikke altid gider tygge dem, men hellere vil lege med dem.  I dag har de fået noget af den blendede tørkost som pulver og det gik fint, men den kogte kylling skåret ud i mini, mini tern var klart rigtig godt.  De ÅD.

3. december

I dag er hvalpene 6 uger og der er kun 14 dage til afrejse.  Vægtmæssigt følger de mønstret fra sidste uge.

Det har været vådt, men mildt uden regn, så mens Diva har været til træning med Henrik, har vapserne været ude flere gange i dag.  De er nu helt fortrolige med at løbe fra køkkenet gennem forstue, stue og havestue ud på terrassen.  De kaster sig med dødsforagt ud over kanten af terrassen, men lander blødt på græsset.  De er også blevet dygtigere til at komme op igen.

De er blevet tørret på mavserne med et håndklæde, som de selvfølgelig forsøgte at vriste fra mig.  Deres tænder er ikke blevet mindre skarpe!!!

Temperamentsmæssigt er RØD p.t.den fredeligste.  Hun ligger mageligt henslængt i puderne og betragter Koda og HVID, der vælter rundt i drabelige slagsmål under stort brummeri.  HVID opfører sig næsten som en kat.  Hun sniger sig langsomt ind på sit bytte (SORT), som hun derefter kaster sig over - de hygger sig med denne leg.

2. december

Tante Diva er taget med Henrik til Frederiksværk for at se til vores campingvogn.  Jeg har benyttet lejligheden til at lade hvalpene gå på opdagelse i resten af huset.  Og jeg har virkelig følt mig som "Linie 3"-  "Hvor er de to andre?".  Det er stille vejr og temperaturen er oppe på 7 grader, så de fik også lov til at gå udenfor.  I dag var de modigere og alle tre var en tur nede på græsset.  De kom mere eller mindre elegant ned over terrassen.  Det var lidt sværere at få rumpen med op på terrassen igen - men op kom de da alle tre.

Hver gang hvalpene følte sig usikre på dette ukendte område lagde Donna sig og tilbød dem en mælketår.

1. december

Hvalpene er faktisk lidt kedelige for øjeblikket.  I langt den største del af tiden sover de - og jeg kan ikke engang betragte dem, fordi de lægger sig bag puderne.  Men når de er vågne, er der fuld gang i dem.  

Vi har haft familie-besøg, og hvalpene har som sædvanlig tiltrukket sig fuld opmærksomhed.

30. november

Hvalpene har fået lov til lige at stikke hovedet udenfor og løbe lidt rundt på terrassen.  Solen skinnede, men det blæste, så det blev kun en kort visit.  Koda var den modigste til at gå ud - derefter kom RØD og HVID måtte bæres ud.  Hun betænkte sig så længe, at jeg syntes, det var på tide, de andre snart kom ind igen.  Donna slæbte legetøj ud til dem og prøvede at lokke dem til at komme helt ned på græsset - men det var alligevel for "farligt" for de små her den første gang.

Mit kamera valgte at løbe tør for strøm lige i dette historiske øjeblik, men vi gentager, når vejret igen er til det.

29. november

De drikker rigtig meget vand - også om natten, så jeg har sat en større vandskål ind til dem.  Al det vand var næsten for meget for Koda.  Han steg straks op i det, som i et andet badekar.  De har alle drukket af det med det samme - uden problemer.

Det går meget bedre med tørkosten.  Nu kan man høre, de går og knaser.  Det er nok også derfor, de drikker så meget vand.

28. november

Den lille katte-tunnel er fundet frem til hvalpene.  Den er blevet grundigt undersøgt - og de små er ikke bekymret for at gå igennem den.

27. november

Hvalpene har nu fundet deres yndlingssoveplads mellem de store puder og pladen for døren.  Her putter de sig sammen i en klump.  Det ser ud, som om der slet ikke er nogen hvalpe i indhegningen.  Pludselig begynder "Happy House" at flytte sig.  Så ved man, at hvalpene rumsterer bagved.

De gider ikke mere spise "søbemad". Opslemmet tørkost og moset mad er for babyer.  Nu skal maden bare skæres ud i små tern, så spiser de det. En blanding af hvalpemousse og torskerogn er et hit.

De er nu så mobile, at de springer ud af kassen.  De er kommet over kravlestadiet.

26. november

Så er hvalpene blevet 5 uger.   Udfordringen i dag er at prøve at fotografere dem stående.  Vi har øvet at stå på bord, men vi er ikke så gode til det endnu, så en støttende hånd kan være nødvendig.

Vægtmæssigt har Koda øget sit forspring til tøserne og RØD har taget føringen på damesiden.  Tøserne vejer mere end Donna gjorde på samme alderstrin, men de er stadig de mindste hvalpe, vi har haft (Donnas første tæve-hvalpe).

Der er nu fuld gang i dem, når de er vågne, men de sover langt det meste af tiden.

Pelsmæssigt ligner SORT og HVID hinanden mest med en fluffy pels. RØD's pels er lidt anderledes, lidt mere tilliggende - og hun vågnede i morges med morgenhår med hvirvler.

25. november

Hvalpene havde besøg af 4 teenage-piger, der faldt helt i svime over de små, der blev nusset til den helt store guldmedalje.  Når de trængte til at sove, faldt de i søvn på skødet af pigerne, eller gik afsides.  Det var et hyggeligt besøg, som alle havde glæde af.

Koda har stadig et kraftigt sug ved mælkebaren.  Vi bliver nødt til at holde ham tilbage, så tøserne også kan få fat.  Her til aften fik HVID særbehandling.  Donna lå oppe på briksen og ammede, hvor de andre ikke kunne komme til.

I dag fik Koda lidt af en forskrækkelse, da et nyt stykke legetøj kunne afgive lyd!  Han sprang ind og gemte sig bag puderne - og faldt i søvn.

24. november

Tørkosten er sjov at lege med.  De dribler hen over gulvet med dem, tager en i munden, går afsides, tygger og kommer tilbage.  Koda er ved at blive en støvsuger, der fjerner al mad på sin vej.  Han har også det bedst udviklede tandsæt.

De har fået klippet negle for 2. gang.

Donna og Diva er lidt forvirrede over den sne.  Den første dag kunne de ikke komme igennem sneen, den anden dag var overfladen så hård, at de kunne gå oven på sneen og i dag kunne overfladen alligevel ikke bære dem, så de "tabte" et ben i ny og næ.  Men Donna har alligevel været helt nede i enden af haven.

Vi har opgivet at holde hvalpene inde i kassen om natten.  Nu sover de, hvor de vil inden for indhegningen.  Oftest klumper de sig sammen i et hjørne, bag de store puder eller i fleece-tæppets folder. 

Briksen står stadig hos dem - de er så glade for at ligge under den - så indtil videre .....  Happy House er sat ind til dem, så de har mulighed for at ligge der.

23. november

Den første tand er brudt frem hos HVID, så nu har vi ingen tandløse.

Det har været frostvejr hele natten. så overfladen på sneen er blevet så hård, at hundene kan gå oven på den.  I går måtte de have hjælp til at komme frem.  Diva går rundt og knaser istapper.

I dag har vapserne fået tørkost spredt ud over gulvet.  Det er gået over al forventning.  De har faktisk spist det!  Det har taget noget tid, for de snuser først til det, så tager de det i munden og sutter lidt på det, så spytter de det ud og forsøger igen.  Når de først har fattet, at de ikke kan slikke dem op, men skal tygge på dem, går det rimeligt fremad.

De har også været oppe på bordet og fået redt pelsen godt igennem.  De er som en hel sæk lopper, men de skal nok lære det.  Jeg kan lægge dem på ryggen og rede dem på maven.  Det er rigtig godt.

Henrik har sat en plade foran døren, som vi plejer at gøre, når vi har vinter-børn.  

22.11.15 Koda flytter håndklædet-

22. november

Der er faldet 50 !!!  cm sne i løbet af aftenen og natten.  Nu kan Diva heller ikke bunde, og har opgivet at forcere sneen.  I stedet følger hun i Donnas fodspor fra i går aftes.  De har været med ude og skovle sne.  Vi åbnede ikke i enderne, så de kunne ikke komme ud uden at de skulle forcere driverne.  De hyggede sig ved at være sammen med os, indtil Donna syntes, at hun ville ind til sine børn.

De små er begyndt at bruge deres legetøj.  De slæber rundt med det og bider i det, indtil de udmattede falder omkuld - og sover.

Hvalpene har nu nået en alder, hvor de, hvis vejret var til det, skulle prøve at være lidt udendørs.  Men lige nu ser det ud til at have lange udsigter.  Vores lille indhegning er sneet så meget til, at vi kun kan se den øverste trediedel af hegnet.

Koda har bidt sig fast i håndklædet, der ligger på gulvet og trukket det hen over vandskålen.  Al vandet er nu suget op og Koda har gemt sig under briksen.  Hvorfor sker sådan noget altid lige efter at hans fremtidige forældre er taget hjem?

21. november

Her til morgen satte jeg vapserne ud på avisen som det første, i håb om at de ville besørge der.  Der skete ikke noget i første omgang, men da jeg kiggede igen et øjeblik efter, lå der en lille skiderik på avisen.  Helt perfekt.  De andre kuld har selv valgt pladsen i hjørnet ved kassen til toilet.

Det bliver en travl dag i dag.  Vi skal bage julekager og børnebørnene kommer og hjælper til.  Henrik er på "fup og fidus"-tur (juleafslutning for hundetræningshold) med Diva, så det bliver altså her, det skal ske og ikke hos vores datter, som vi plejer.  Hvalpene har også godt af besøg.  Men de blev trætte!

Sikke en masse sne!!!  Donna kan ikke "bunde".  Den ene udgang fra terrassen er sneet til, men på den anden side er der kun en lille drive at passere og Donna futter gennem sneen, i læ for udhuset og lige over i rhododedron-bedet og klarer tingene der.  Hun er ikke dum!

Det er nu lykkedes RØD at forcere brættet i kassen og komme ud på taburetten og ned på gulvet.  Et øjeblik efter gjorde SORT det samme.  HVID ville ikke stå tilbage for sine søskende, så nu er hun også ude.  Det var en strabadserende oplevelse, så Donna kom straks ilende med en forsyning mad, til de lidt skræmte, men også stolte vapser.  "Vi gjorde det"!!!

Nu er der sat et ekstra bræt i for natten - og Donna har prøvesprunget det.  Vi kan ikke have sådan noget natteroderi.

20. november

Når de har ligget i kassen og sovet, er de så småt begydt at kravle uden for, når de skal af med noget.  Det ser meget bevidst ud.  Hunde besørger også meget sjældent der, hvor de skal ligge.

De er også ved at kende forskel på underlaget.  De går rimeligt sikkert på tæppet, men "flader ud", når de kommer ud på det glatte gulv.

16. november

Den store kurv er sat ind i kassen og det sætter vapserne stor pris på.  Den er bare SÅ god at falde i søvn i.

De små har haft mulighed for at gå ud og ind i kassen hele dagen.  De har skiftevis sovet uden for og inden for kassen.  Hvis de ikke bare er faldet omkuld, har de foretrukket at ty til kassen, når de ville sove.

Donna synes, det er en god idé at amme under briksen.  Det synes jeg ikke, men hvis hun føler sig mere tryg med "tag" over, så er det OK for mig.

Tøserne er gode til selv at drikke vand.  Koda kan endnu ikke finde ud af det.  Til gengæld er han god til at guffe fast føde i sig.  Der er tøserne meget mere tilbageholdende.  HVID slikker pænt i sig fra en ske og kan også tage direkte fra fadet, hvis hun bliver nødet til det.  RØD synes stadig, det er noget underligt noget, som hun ret nødigt går i krig med - men hun kan godt.  Det kræver en del tålmodighed at holde hende til skeen/fadet.  Vægtmæssigt følges tøserne næsten ad, mens Koda er ved at stikke af fra dem.

15. november

I dag er hvalpene begyndt selv at spise fast føde direkte af fadet uden hjælp fra mig.  Det er ikke lysten, der driver værket - men de kan.

Mens Donna har ligget i en kurv og ammet tøserne, er hun blevet håndfodret med et af sine ekstramåltider.  Lige efter går Donna i skjul under briksen og ammer Koda der.

RØD har underholdt os hele aftenen med sine forsøg på at desertere fra kassen.  Under højlydt piben har hun hængt i armene, men kan endnu ikke få rumpen med.  Det er bare et spørgsmål om tid, før vi skal have et bræt mere i åbningen.

14. november

De små var meget trætte efter besøget i går.  De bare sov, og sov og sov.  I dag er de kvikke igen.

Brættet for kassen er fjernet i perioder, så hvalpene øver sig i at gå ud og ind.  SORT var den modigste, derefter kom RØD.

Tøserne er i dag selv gået hen til deres lille vandtrug og har drukket.  Det er helt perfekt.  HVID benyttede lejligheden til også at vaske forpoter.  

Vi fortsætter lige så stille med hvalpemousse som supplement til Donnas mælk.

Når Diva står uden for indhegningen har hun svært ved at acceptere, at Donnas børn leger/slås.  Det kan hun slet ikke have.  Hun vil have "kæft, trit og retning" og brummer advarende ad hvalpene.  Hver gang, der er nogen, der er uenige plejer Diva at stille sig imellem og derved afværge slagsmål.  Hun kan slet ikke acceptere Donnas "laissez faire" - metoder - "lad dog barnet".  Donna ignorerer fuldstændig hvis hendes børn slås - det er deres eget problem - , hvor Diva griber fat i sine og på utvetydig måde fortæller dem, at det vil hun ikke have.
Et sædvanligt problem med "sammenbragte" børn.

13. november

I dag og i morgen skal de små have besøg af deres kommende adoptiv-forældre.  Det bliver spændende.

Vapserne har fået en lille bitte mundsmag på fast føde.  Jeg har moset noget hvalpemousse med kogt vand og ladet dem slikke af mine fingre.  Og det var ihvertfald noget, de kunne bruge.  De store var lukket ude under seancen.  Donna stod ude i forstuen, mens Diva kiggede på gennem havedørens glas.

Lige så snart hvalpene var færdige, strøg Diva indenfor igen og ventede sammen med Donna.  De kan altså godt huske, at de plejer at få resterne, når de små har spist.  Og det fik de selvfølgelig også her.

Donna har lige været ude i haven og hentet sit elskede pibedyr.  Det har hun nu lagt i kassen til vapserne.  Det er da sødt!

12. november

De er nu 3 uger gamle og de tager imod Donna helt henne ved indgangen til kassen, hvor de stimler sammen, når de kan høre/se Donna er på vej.

Vægtmæssigt er SORT (Koda) ved at løbe fra sine søstre.  Men det er helt naturligt, når det er en han.

11. november

De kan nu godt nå at die, når Donna står op.

De kan komme af med både det ene og det andet, selv om de ikke bliver stimuleret af Donna.

10. november

SORT er ret så forslugen, som det også kan ses på hans vægtkurve.  Han finder altid den bedste taphane og suger sig godt fast.  Det er praktisk taget umuligt at "knappe ham af".  Nu holder jeg ham lidt tilbage til tøserne har fået fat.

Selv om Donna ligger og ammer, er hun stadig vagtsom.  Når Diva gør ad et eller andet, slipper Donna alt og kommer farende til undsætning.  Så ligger de små og ser forvirrede ud og venter på at "maden" kommer tilbage.

Der er nu hul igennem til ørerne.

Donna har lidt svært ved at holde sin vægt, så hun har de sidste dage fået et ekstra måltid, så hun nu er oppe på 4 gange sin normale fodermængde.

9. november

I dag har de fået ormekur hele banden - inkl. Donna og Diva.  
Det var noget uvant for de små at få sådan noget klistret pasta i munden, så de brugte noget tid på at få smasket sig igennem det.  
Og så fik de en mælketår hos Donna bagefter.

De små er blevt lidt "snakkende".  De ligger og "kagler" som i en hønsegård.

8. november

Henrik har sat den udendørs løbegård op til hvalpene (inden det bliver for koldt).  Så nu er vi klar til at hvalpene kan komme ud om nogle ugers tid.  Donna og Diva kan så også vænne sig til, at der er lukket visse steder.

Hvalpene er blevet gode til at ligge afslappet på ryggen, når man tager dem op.  Så ligger de og holder fast i mine fingre med deres forpoter.  De er altså bare så dejlige, når de ligger sådan og kigger op på en.

I hvalpekassen er vapserne så småt begyndt at lege sammen.  Alt sker i slow-motion.  Se  VideoF- Næste skridt

7. november

Donna forsøger at pace sine unger frem.  Hun synes, det er på tide at begynde med stående amning.  Men selv om de står på det sorte af neglene, kan de ikke nå, så vi må lige overtale Donna til at lægge sig ned en gang imellem.

Donna ammer ikke så ofte mere og det stemmer med, at hvalpene har et kraftigt og hurtigt sug, når de dier.  Der er ingen grund til bekymring.  Hvalpene får, hvad de skal bruge.

6. november

Så har også RØD fået øjne.

Donna grovæder stadig.  Der skal en del til at producere al den mælk, de små sutter i sig.  Donna er nu oppe på 3 gange sin normale fodermængde - og alligevel har hun svært ved at holde vægten oppe.  Hun vejer godt 100 g mere end normalt, men mælken vejer jo også.

5. november

I dag er hvalpene 2 uger gamle og de har alle, som de skal, 3-doblet deres fødselsvægt. 

De er ca 23 cm lange fra pande til halerod.
De har nu tilbragt 1/4 af tiden hos os.  Det går bare så hurtigt.
Om godt en uge kan de modtage besøg, og det ved jeg, deres adoptivfamilier glæder sig til.

Her til morgen var der 2 par øjne, der kiggede på mig, da de skulle vejes  (HVID og SORT).  Det giver altså et helt andet udtryk.  Der er stadig ikke hul igennem i ørerne.

Donna er begyndt at fælde, som tæver altid gør efter en fødsel. 

Selv om "duggen falder lidt hårdt" her til morgen har Donna været ude på sin lange inspektionsrunde i haven.  Jeg stod parat med håndklædet, da hun kom ind, så hun ikke gør hvalpene våde.

4. november

De er nu alle ved at komme godt op på alle fire.

Både RØD og HVID har nu også 3-doblet deres vægt her til aften.
Vapserne drikker i store slurke, så man tydeligt kan høre, at de opholder sig ved mælkebaren.

Og der er nogle ganske smalle sprækker til øjnene hos både SORT og HVID.  Man kan skimte de mørke øjne.  De har sikkert fået øjne i morgen - nu bliver det meget sjovere.

3. november

Hvalpene vejer nu næsten det samme om morgenen som aftenen før.  
Det er mest om dagen, de indtager føde - om natten sover de åbenbart mere.

Jeg tager ikke så mange billeder.  De er ret ens.  
De spiser og sover - og spiser - og sover - og .....

Når dørene bliver åbnet om morgenen er Donna mere interesseret i at løbe ind og sige godmorgen til Diva, end i at komme ud i haven.  Dejligt at se.

Når jeg lægger videoer op på hjemme-siden og lige vil se dem først, skal jeg huske at slå lyden fra.  Ellers bliver Donna forvirret over at høre sine hvalpe oppe fra PC'en.
Hun kan godt abstrahere fra hundeglam i TV, men hendes egne hvalpe kan hun ikke ignorere.

Neglelakken på halerne er genopfrisket, mens de sov.  Jeg troede, jeg kunne gøre det, uden de opdagede det.  Men nej.  Godt nok kan de hverken høre eller se - men de kan lugte!

2. november

Der lyder nu hyggelige smaske- og suttelyde fra kassen, når Donna fodrer.  De ligger også tit og hyggepludrer lige så stille.

De små er også begyndt at udstøde lyde, der med meget god vilje kan tolkes som forsøg på at sige vuf.  De hyler også op, hvis de føler sig klemt, og så kommer Donna - og jeg - farende.

Vi er ved at få en normal dagligdag i huset.  Donna og Diva er adskilt om natten og når de skal have mad.  Op ad formiddagen, når Donna er "dampet lidt af" står dørene åbne i hele huset.  Donna kan komme op i vindueskarmen og kigge ud og Diva kan være i køkkenet, når hun har lyst til det.  De løber sammen ud i haven.  Jo det er ved at normalisere sig.

SORT har som den første her til aften 3-doblet sin vægt - 570 g.

1. november

Hvalpene er så småt ved at komme op på fire vaklende ben - med maven som støttepude - se video.

Jeg er gået over til den store vægt med 10 grams interval, der har en "hold"-knap. Vapserne er så urolige på vægten, at vægten hele tiden svinger.  Så er det rart, at man kan få den til at stå fast på gennemsnittet.

Donna er ved at generobre sin plads under min seng, som Diva tiltuskede sig, da hun fik hvalpe.  Donna vogter både sine hvalpe - og indgangen til soveværelset.

31. oktober

Vapserne har fået klippet klør for første gang.  De er sylespidse og kan rive Donnas maveskind, når de ligger og "karter".  Donna overvåger, at der ikke sker hendes børn noget og følger opmærksomt med i klipningen.  De små vrider, vender og snor sig, så de er svære at holde fast på.  Man må jo ikke holde for fast.

30. oktober

Diva bliver lidt deprimeret af at skulle være adskilt fra resten af familien i længere perioder.  Donna og Diva fungerer fint sammen i haven og i resten af huset - under opsyn.  Så i dag har vi forsigtigt prøvet at have Diva i køkkenet. Det går fint - under dobbelt opsyn.  Donna tager det rimeligt afslappet og så snart hun viser tegn på utryghed, bliver Diva lukket ud igen.

Diva står lige så stille og kigger gennem gitteret, mens Donna ligger i kassen og ammer. Det gør tilværelsen meget nemmere, når vi kun behøver at holde dem adskilt om natten - men det kommer til at tage noget tid endnu.

29. oktober

Her til morgen har RØD som den sidste fordoblet sin fødselsvægt til 427 g.

I dag er hvalpene en uge gamle og de har alle, som de skal, fordoblet deres fødselsvægt. Vægtene kan svinge lidt op og ned afhængig af, om de lige har spist eller lige er kommet af med noget.  
De er 19 - 20 cm lange fra pande til halerod.

Hver uge vil der blive skrevet vægte ind på "data"-fanen - og hvalpene vil blive "portræt"-fotograferet.  De er ikke særlig fotogene, før de får øjne, men vi prøver, selv om de kaster  hovedet fra side til side i håb om at ramme en dievorte, når man tager dem op.

Henrik er taget til hundetræning med Diva - og Donna nyder, at hun kan bevæge sig frit rundt i huset et par timer.

28. oktober

Donna er så stolt af sine børn, at hun stadig gør alt for at vise dem frem, når den allernærmeste familie kommer på besøg.  Bare Henrik har været ude og handle og kommer hjem skal han liiige kigge ind til hvalpene og beundre dem, før Donna er tilfreds.  

Hun er straks noget mere forbeholden, når man vil tage hvalpene op.  Hun følger dem med øjnene hele tiden - og de bliver nusset i hoved og r.. så snart de er tilbage i kassen igen.

Ligesom hvalpenes øjne er helt tillukkede, er ørerne det også.  Når man kigger ind i øret er der slet ikke hul igennem.  Så indtil videre kan de stadig hverken høre eller se.

Når man pirker lidt til dem vågner de straks op til dåd og forsøger at komme hen til noget mad.  Lugtesansen virker, og de går også efter varmen fra Donna.

Her til aften har også HVID fordoblet sin vægt til 421 g. 

27. oktober

Donna er en meget tålmodig mor overfor sine børn.  Hun bruger næsten al sin tid i kassen i færd med at amme.  Når de ligger der alle tre, ligger de og vipper lystigt med halerne.  De tager godt fat i "taphanerne" i "mælkebaren".

Vapserne bliver vejet morgen og aften og følges helt ad.  De vejer tilnærmelsesvis det samme.  Her til aften har SORT som den første fordoblet sin vægt til 383 g.

Donna er begyndt at være tryg ved at gå lidt længere ture.  Nu kan vi gå over vejen og et par parceller hen, før hun vender om og vil hjem.  Og hun når lige inden for døren, før hun skal tjekke, at hendes børn har det godt.

26. oktober

SORT er den, der brokker sig mest højlydt, når sulten melder sig og Donna ikke er lige ved siden af.  Det ligger måske til hankønnet?

Pigmenteringen på næser og trædepuder bliver stille og roligt kraftigere.  De er ikke mere helt lyserøde.

25. oktober

Her til morgen vejede de tre vapser nøjagtig det samme:  290 g.  
De ligger og dovner med små runde maver.
Deres pels er blød og lækker som plys og navlestrengene er næsten faldet helt af.  Der er kun et lille sort mærke tilbage.

Donna ligger tit afslappet i kassen og betragter sine børn.  Hvis hun vil have lidt fred, lægger hun sig ind under min seng, hvorfra hun kommer springende ved det mindste lille pib.

Donna vil gerne ud i haven og lege med Diva, men et par meter ude skal hun lige tilbage og kigge til vapserne - så ud og lege igen - så vil hun alligevel tilbage og løber gennem stuen tilbage til køkkenet.  Jeg bestiller ikke andet end at lukke døre op og i for hende.

24. oktober

Vapserne skiftevis sover og spiser.  Indimellem ligger de og brokker sig, hvis de ikke kan finde maden.  Så kommer Donna farende og stiller deres sult.

Donna er ved at komme lidt ovenpå igen.  I dag har hun for første gang efter fødslen selv anglet efter at komme op på skødet og blive nusset.  Hun er konstant sulten og "støvsuger" køkkengulvet for krummer.  

Det plejer at tage 2-3 uger før den nybagte mor accepterer andre (hunde) tæt på hvalpekassen.  Det er en lidt besværlig periode, hvor vi hele tiden skal tjekke, hvor begge hunde er, så vi ikke kommer til at lukke dem sammen i køkkenet.
Vi har dog haft besøg af vores ældste barnebarn, som Donna blev meget glad for at se - og hun løb glad i forvejen hen til kassen for at vise sine børn frem.

Selv om det ikke er nødvendigt at mærke mere end én hvalp, har jeg alligevel valgt at mærke 2, så jeg ikke behøver vende bunden i vejret på dem, hver gang de skal vejes, for at se hvem det er.  Den førstefødte tæve har en klat rød neglelak på halen, hannen er mærket med sort - og den sidste tæve er umærket, hvid.

I de første 8 uger her bliver hvalpene vejet morgen og aften, så jeg kan nå at gribe ind, hvis en af dem skranter.

23. oktober

Donna passer sine hvalpe på eksemplarisk vis.  De bliver ustandselig vasket og hun ligger og ammer næsten hele tiden.  Hun er meget beskyttende over for dem.  Diva skal ikke så meget som kigge ind ad vinduet i døren, før hun bliver sur.  Men uden for hvalpe-området er der ingen problemer.  Donna og Diva har spurtet rundt i haven efter hinanden - og nyder hinandens selskab.  Vi står vagt ved hver vores dør, når de er ude sammen, så vi er sikre på, at Diva ikke af vanvare smutter ind til hvalpene.

Selv om vapserne hverken kan høre eller se, er de ikke i tvivl om, hvor maden er - og de har alle tre taget ca. 10 g på i løbet af den første nat.  Og selv om de ikke kan gå, kan de lynhurtigt krabbe sig hen over tæppet i fødekassen, hvor de ofte ligger samlet i en klump - hvis de ikke ligger hos Donna.

De karter ulden af Donnas mave, når de ligger og dier.  Det kan ses på tæppet i kassen.

22. oktober

Ved 4-tiden i nat nedkom Donna med 3 store, flotte hvalpe - en han og to tæver.  Det tog hende lige en times tid og alt gik godt.  Det er nogle livlige små krabater.  Den førstefødte tæve var ikke engang blevet helt forløst, før hun lå og diede.  Efterbyrden var ikke født og navlestrengen ikke bidt over.  Godt gået!

Dyrlægen kom i løbet af dagen og tilså mor og børn.  Alt var i den skønneste orden.  Det er herligt at have en dyrlæge, der kører ud.  (Før i tiden samlede vi hvalpene i en klodskasse oven på en varmedunk, når vi drog af sted til den første konsultation.)

Der er oprettet en ny fane under Kuld F med data for de små Vapser.

Og der kommer løbende billeder på en ny fane:  Kuld F - Fotos

Donnas mål og vægt hver mandag.

Dato          Vægt kg       Mål cm       Drægtighed 
                                                     (ca. uger efter parring (mandage))
                                                      
19.10.          7,37             48,0          9 uger
12.10.          7,12             47,0          8 uger
05.10.          6,85             44,0          7 uger
28.09.          6,44             42,5          6 uger
21.09.          6,02             40,0          5 uger
14.09.          5,90             38,5          4 uger
07.09.          5,93             38,0          3 uger
31.08.          5,97             38,0          2 uger
24.08.          6,07             38,0          1 uge
19.08.          6,05             38,0          1. parring

21./22. oktober

Endelig faldt temperaturen onsdag aften og vi gjorde klar til fødsel.  Diva sov hos Henrik og Donna sov sammen med mig i køkkenet, så jeg kunne holde øje med hende.  Natten gik forholdsvis stille og roligt til hun fik veer ved 3-tiden - og allerede en time efter kom den første hvalp.

21. oktober

Vi venter stadig.

Donna blev parret første gang den 19. august og sidste gang den 24. august.  Man beregner fødselstidspunktet som 63 dage efter 1. parring - og det er i dag, men det bliver det ikke! 

De andre gange Donna har været drægtig, er hun nedkommet før den fastsatte termin, men denne gang holder hun os lidt længere på pinebænken.  Det normale har vide grænser - fra 58 til 72 dage.

Donna har det godt og det er jo helt fint, at hvalpene får lov til at vokse sig lidt større og stærkere.

19. oktober

Vi venter stadig.

De, der er skrevet op til en hvalp, vil få direkte besked lige så snart, der er sket noget.

18. oktober

Der sker ikke så meget.  Donna smutter stadig, om ikke just let og elegant, gennem sin hundelem ud i haven.  Hun er oplagt til leg og stopper selv, når hun ikke gider mere.

Temperaturen er endnu ikke begyndt at falde, så der går stadig nogle dage.

17.10. Donna hviler sig inde i hvalpegården.

17. oktober

Donna vil gerne med ud og gå tur, men når det kommer til stykket bliver det bare til lidt trippen tæt på vores parcel - og selvfølgelig en masse snusen.  Avisen skal jo "læses".  Og det skal hun ikke snydes for, så Henrik går en god tur med Diva og jeg "tripper" med Donna.

Men ude i haven er Donna stadig vild med at løbe efter sit pibedyr.  Hun løber ud og henter det - lægger det foran os - og kigger appellerende op på os.  Og det kan vi slet ikke modstå.  Donna skal jo også være i form til fødslen, så behersket motion uden spring er helt fint.

16. oktober

Donna er nu ret svær at lokke væk fra det hjemlige område for at gå en tur.  Hun kommer af med det, hun skal i enden af haven, så det må være godt nok.

Lige nu ligger hun for fødderne af mig og sover.  Hun gider heller ikke mere flytte sig, når vi skal forbi hende.  Vi må gå udenom.  Hun er konstant på jagt efter noget spiseligt, og hun får også lidt ekstra indimellem.  Diva er ekspert i at høre, når Donna får - og så kommer hun farende.  Det har resulteret i en lille vægtstigning for Diva, som vi må regulere, når dagligdagen er tilbage i normal gænge.  Lige nu drejer det sig om Donna - og Diva må ikke føle sig snydt!

15. oktober

Man kan nu se og føle, at der er ved at komme mælk i mælkekirtlerne, så nu er Donna snart helt klar til at tage imod sine hvalpe.  Hun sover nu i fødekassen hver nat,  Hun lægger sig ind ved 21-tiden og står op ved 8-tiden.  Det er efterhånden en helt fast rutine.  

Nu skulle der være knapt en uge til fødsel.  Vi tager nu Donnas temperatur 2 gange om dagen.  Når temperaturen falder til under 37 grader - og bliver der - er der ca. 24 timer til fødsel.

13. oktober

Donna er ikke meget for at gå tur alene sammen med Henrik og Diva - hun vil have sin "jordemoder" (mig) med.  Og kun meget korte ture.

12. oktober

Donna futter stadig ud og leger med sit pibedyr i haven, men flere gange står hun inde bag glasdøren i køkkenet og giver sin mening til kende derfra.

Hun har taget på efter planen - og lagt sig lidt mere ud i løbet af den sidste uge.  Det bliver spændende at se, hvor mange der er.  Vi mærker nu liv næsten hver gang, vi holder Donna om maven.

Donna har "prøvesovet" sin fødekasse en hel nat.

Mål og vægt er nu samlet lidt højere oppe på siden.

8. oktober

Donna plejer ikke at få så store kuld, men denne gang virker hun, som om hun er godt fyldt op.  Vi har mærket liv i dag, hvor hun står ganske stille - og tålmodigt lader os føle på sin mave.  Hun er begyndt at virke lidt træt.  Hun sover meget og bruger meget tid på soignering.  Hun var lidt ked af det, da Henrik drog af sted med Diva til hundetræning i dag - men jeg syntes, Donna havde bedre af at slappe lidt af og hygge sig sammen med mig.

Vi har også sat fødekassen op i dag og er i fuld gang med at vaske tæpper mm, så vi er klar til fødslen.  Der er ca. 14 dage til.  Donna har været inde og inspicere kassen flere gange - og den ser ud til at være godkendt.

5. oktober

Vægt:  6,85 kg - Livvidde:  44,0 cm

Udover at Donna altid er enormt sulten og på jagt efter mad, opfører hun sig som sædvanlig. 
Hun gider ikke gå lange ture i snor - her forsøger hun hele tiden at få mig til at gå den hurtigste vej hjem.  Men til hundetræning, hvor vi starter med ½ times fri dressur, hvor vi går en runde sammen med alle de andre hunde på holdet, hygger hun sig med at løbe rundt i sit eget tempo.
Selv om vi ikke dyrker agility lige nu, har Donna stor glæde af at komme med til hundetræning.  Hun har godt af det sociale samvær med de andre hunde og deres ejere - og vi går så mere op i de fredelige øvelser såsom at finde gemte ting mm.

28. september

Vægt:  6,44 kg - Livvidde:  42,5 cm

Donna følger kurverne fint både med hensyn til mål og vægt.

Hun er nu blevet en lille "støvsuger", der går og snuser rundt efter noget spiseligt hele tiden.  Hendes mave føles hård og hun er blevet noget bred over lænden.  Især når hun sidder, er hun begyndt at fylde lidt mere i bredden.  Alligevel er hun lige så adræt og gesvindt, som hun plejer at være.  Hun gider ikke gå lange ture og til træning undlader vi agility-spring - hvilket ikke afholder hende fra lige pludselig selv at springe op på bordet.

21. september

Vægt:  6,02 kg - Livvidde:  40,0 cm

Når Donna står på bagbenene kan man se en "fiks lille bule" på hendes mave.

Der er nu ingen tvivl om, at hun er drægtig.  Hun er også begyndt på at forlange at komme ud og tisse om natten.  Hun (og Diva) får nu dagens ration fordelt på 3 måltider om dagen, samtidig med at Donna får lidt større portioner.

14. september

Endnu en gang som forventet - ikke nogen synderlig ændring.  

Med lidt god vilje kan livmålet blive ½ cm mere end sidste uge.  Det er svært at måle præcist med al den pels.
Donnas brystvorter føles dog større.

Vægt:  5,90 kg - Livvidde:  38,5 cm

7. september

Som forventet bogstavelig talt ingen ændring i Donnas mål og vægt.

Vægt:  5,93 kg -  Livvidde:  38 cm

Men hun er blevet mærkbart mere kælen og indladende, hvilket plejer at være det første tegn på, at hun er drægtig.

31. august

Jeg vejer mine tøser hver mandag, og nu når Donna er blevet parret, måler jeg hende også om livet, så man kan se udviklingen.

Der plejer ikke at være nogen som helst forskel den første måned, så vi må væbne os med tålmodighed.

Vægt:  5,97 kg   -   livvidde:  38 cm

28. august

Diva er som sædvanlig kommet i løb næsten samtidig med Donna.  Da vi var på camping her i week-end'en stod de to tøser bag indhegningen og spejdede efter hanhunde.  Donna vil ikke parres mere, men Diva er "vild og blodig", så vi må have snor på hende inden for indhegningen.  Hun må vente til næste løbetid - vi vil kun have ét kuld ad gangen - og vi vil selv bestemme, hvem der skal være faderen!

August 2015

Så er Donna og Henry blevet parret.  Vi har besøgt Henry nogle gange og de har parret sig flere gange, så vi håber, det bærer frugt.
Henry har været en gentleman og Donna har opført sig eksemplarisk - så er det jo ingen sag.

Donna var rigtig stolt og glad bagefter.  Hun skulle hen og nusses og helst op på skødet af mig, som om hun ville fortælle, at nu havde hun gjort det, vi ønskede af hende.