22.11.15 Koda flytter håndklædet-
22. november
Der er faldet 50 !!! cm sne i løbet
af aftenen og natten. Nu kan Diva heller ikke bunde, og har opgivet at forcere sneen. I stedet følger hun i Donnas fodspor fra i går aftes. De har været med ude og skovle sne. Vi åbnede ikke i enderne, så
de kunne ikke komme ud uden at de skulle forcere driverne. De hyggede sig ved at være sammen med os, indtil Donna syntes, at hun ville ind til sine børn.
De små er begyndt at bruge deres
legetøj. De slæber rundt med det og bider i det, indtil de udmattede falder omkuld - og sover.
Hvalpene har nu nået en alder, hvor de, hvis vejret var til det, skulle prøve at være
lidt udendørs. Men lige nu ser det ud til at have lange udsigter. Vores lille indhegning er sneet så meget til, at vi kun kan se den øverste trediedel af hegnet.
Koda har bidt sig
fast i håndklædet, der ligger på gulvet og trukket det hen over vandskålen. Al vandet er nu suget op og Koda har gemt sig under briksen. Hvorfor sker sådan noget altid lige efter at hans fremtidige forældre er
taget hjem?
21. november
Her til morgen satte jeg vapserne ud på avisen som
det første, i håb om at de ville besørge der. Der skete ikke noget i første omgang, men da jeg kiggede igen et øjeblik efter, lå der en lille skiderik på avisen. Helt perfekt. De andre kuld har
selv valgt pladsen i hjørnet ved kassen til toilet.
Det bliver en travl dag i dag. Vi skal bage julekager og børnebørnene kommer og hjælper til. Henrik er
på "fup og fidus"-tur (juleafslutning for hundetræningshold) med Diva, så det bliver altså her, det skal ske og ikke hos vores datter, som vi plejer. Hvalpene har også godt af besøg. Men de blev trætte!
Sikke en masse sne!!! Donna kan ikke "bunde". Den ene udgang fra terrassen er sneet til, men på den anden side er der kun en lille drive at passere og Donna futter gennem sneen, i
læ for udhuset og lige over i rhododedron-bedet og klarer tingene der. Hun er ikke dum!🙂
Det er nu lykkedes RØD at forcere brættet i kassen og komme ud på taburetten og ned på gulvet. Et øjeblik efter gjorde SORT det samme.
HVID ville ikke stå tilbage for sine søskende, så nu er hun også ude. Det var en strabadserende oplevelse, så Donna kom straks ilende med en forsyning mad, til de lidt skræmte, men også stolte vapser.
"Vi gjorde det"!!!
Nu er der sat et ekstra bræt i for natten - og Donna har prøvesprunget det. Vi kan ikke have sådan noget natteroderi.
20. november
De er mobile og finder selv forskellige steder at sove. Når de skal i kassen om aftenen
må jeg ligefrem lede efter dem. Koda er specialist i at gemme sig under briksen. Så ligger han helt henne ved væggen og snorkbobler. Den lille skammel, som Donna bruger til at komme ind i kassen synes tøserne er god
at putte sig ind under.
19. november
I dag har hvalpene tilbragt
½-delen af deres tid hos os. De er blevet 4 uger og er begyndt at blive lidt frække. Der er sket en mærkbar udvikling de sidste par dage. Vægtmæssigt vejer de to tøser nøjagtig det samme her til
morgen, mens Koda lægger større og større afstand.
Allerede ved 6:30-tiden begynder de små at "ruske tremmer". De vil ud
af kassen og hænger i armene over kanten af brættet, der så står og klaprer.
Og det vågner jeg altså ved. De er meget ihærdige.
Donna er ikke den, der deler sin mad med andre - heller ikke sine børn. Tværtimod. Hun fik en rigtig lækker godbid, som hun skyndte sig at tage med ind i kassen, hvor hvalpene forsøgte at
få fat i noget af den. Men nej. Her kom opdragerinstinktet op i Donna, der i utvetydige vendinger forklarede de små, at man ikke må stjæle. Guffen var hendes - helt alene.
18. november
Der er brudt en enkelt tand frem hos både SORT og RØD.
HVID er lige ved.
Det første Donna gør, når hun kommer hjem er ikke at tjekke hvalpene, men at tjekke, at der er rent og pænt
inde hos dem. Mens hun går og snuser rundt, benytter vapserne lejligheden til at få sig en ekstra mælketår.
17. november
Når de har ligget i kassen og sovet, er de så småt begydt at kravle uden for, når de skal af med noget. Det ser meget bevidst ud. Hunde besørger også meget sjældent der, hvor de
skal ligge.
De er også ved at kende forskel på underlaget. De går
rimeligt sikkert på tæppet, men "flader ud", når de kommer ud på det glatte gulv.
16. november
Den store kurv er sat
ind i kassen og det sætter vapserne stor pris på. Den er bare SÅ god at falde i søvn i.
De små har haft mulighed for at gå ud og ind i kassen hele dagen. De har skiftevis sovet uden for og inden for kassen. Hvis de ikke bare er faldet omkuld, har de foretrukket at ty til kassen, når de ville
sove.
Donna synes, det er en god idé at amme under briksen. Det
synes jeg ikke, men hvis hun føler sig mere tryg med "tag" over, så er det OK for mig.
Tøserne er gode til selv at drikke vand. Koda kan endnu ikke finde ud af det. Til gengæld er han god til at guffe fast føde i sig. Der er tøserne meget mere tilbageholdende. HVID slikker
pænt i sig fra en ske og kan også tage direkte fra fadet, hvis hun bliver nødet til det. RØD synes stadig, det er noget underligt noget, som hun ret nødigt går i krig med - men hun kan godt. Det kræver
en del tålmodighed at holde hende til skeen/fadet. Vægtmæssigt følges tøserne næsten ad, mens Koda er ved at stikke af fra dem.
15. november
I dag er hvalpene begyndt selv at spise fast føde direkte af fadet uden hjælp fra mig. Det er ikke lysten, der driver værket
- men de kan.
Mens Donna har ligget i en kurv og ammet tøserne, er hun blevet
håndfodret med et af sine ekstramåltider. Lige efter går Donna i skjul under briksen og ammer Koda der.
RØD har underholdt os hele aftenen med sine forsøg på at desertere fra kassen. Under højlydt piben har hun hængt i armene, men kan endnu ikke få rumpen med. Det er
bare et spørgsmål om tid, før vi skal have et bræt mere i åbningen.
14. november
De små var meget trætte efter besøget i går. De bare sov, og sov og sov. I dag er de kvikke igen.
Brættet for kassen er fjernet i perioder, så hvalpene øver sig i at gå ud og ind. SORT var den modigste, derefter kom RØD.
Tøserne er i dag selv gået hen til deres lille vandtrug og har drukket. Det er helt perfekt.
HVID benyttede lejligheden til også at vaske forpoter.
Vi
fortsætter lige så stille med hvalpemousse som supplement til Donnas mælk.
Når
Diva står uden for indhegningen har hun svært ved at acceptere, at Donnas børn leger/slås. Det kan hun slet ikke have. Hun vil have "kæft, trit og retning" og brummer advarende ad hvalpene. Hver gang, der er
nogen, der er uenige plejer Diva at stille sig imellem og derved afværge slagsmål. Hun kan slet ikke acceptere Donnas "laissez faire" - metoder - "lad dog barnet". Donna ignorerer fuldstændig hvis hendes børn slås
- det er deres eget problem - , hvor Diva griber fat i sine og på utvetydig måde fortæller dem, at det vil hun ikke have.
Et sædvanligt problem med "sammenbragte" børn.
13. november
I dag og i morgen skal de små have besøg af deres kommende adoptiv-forældre. Det bliver spændende.
Vapserne har fået en lille bitte mundsmag på fast føde. Jeg har moset noget hvalpemousse med
kogt vand og ladet dem slikke af mine fingre. Og det var ihvertfald noget, de kunne bruge. De store var lukket ude under seancen. Donna stod ude i forstuen, mens Diva kiggede på gennem havedørens glas.
Lige så snart hvalpene var færdige, strøg Diva indenfor igen og ventede sammen med Donna.
De kan altså godt huske, at de plejer at få resterne, når de små har spist. Og det fik de selvfølgelig også her.
Donna har lige været ude i haven og hentet sit elskede pibedyr. Det har hun nu lagt i kassen til vapserne. Det er da sødt!
12. november
De er nu 3 uger gamle og de tager imod Donna helt henne ved indgangen til kassen, hvor de stimler sammen, når de kan høre/se Donna er på vej.
Vægtmæssigt er SORT (Koda) ved at løbe fra sine søstre. Men det er helt naturligt, når det er en han.
11. november
De kan nu godt nå at die, når Donna står op.
De kan komme af med både det ene og det andet, selv om de ikke bliver stimuleret af Donna.
10. november
SORT er ret så forslugen, som det også kan ses på hans vægtkurve. Han finder altid den bedste taphane og
suger sig godt fast. Det er praktisk taget umuligt at "knappe ham af". Nu holder jeg ham lidt tilbage til tøserne har fået fat.
Selv om Donna ligger og ammer, er hun stadig vagtsom. Når Diva gør ad et eller andet, slipper Donna alt og kommer farende til undsætning. Så ligger de små
og ser forvirrede ud og venter på at "maden" kommer tilbage.
Der er nu hul
igennem til ørerne.
Donna har lidt svært ved at holde sin vægt,
så hun har de sidste dage fået et ekstra måltid, så hun nu er oppe på 4 gange sin normale fodermængde.
9. november
I dag har de fået ormekur hele banden - inkl. Donna og Diva.
Det var noget uvant for de små at få sådan noget klistret pasta i munden, så de
brugte noget tid på at få smasket sig igennem det.
Og så fik de en mælketår hos Donna bagefter.
De små er blevt lidt "snakkende". De
ligger og "kagler" som i en hønsegård.
8. november
Henrik har sat
den udendørs løbegård op til hvalpene (inden det bliver for koldt). Så nu er vi klar til at hvalpene kan komme ud om nogle ugers tid. Donna og Diva kan så også vænne sig til, at der er lukket visse steder.
Hvalpene er blevet gode til at ligge afslappet på ryggen, når man tager dem op. Så
ligger de og holder fast i mine fingre med deres forpoter. De er altså bare så dejlige, når de ligger sådan og kigger op på en.
I hvalpekassen er vapserne så småt begyndt at lege sammen. Alt sker i slow-motion. Se VideoF-
Næste skridt
7. november
Donna forsøger at
pace sine unger frem. Hun synes, det er på tide at begynde med stående amning. Men selv om de står på det sorte af neglene, kan de ikke nå, så vi må lige overtale Donna til at lægge sig ned en gang
imellem.
Donna ammer ikke så ofte mere og det stemmer med, at hvalpene har
et kraftigt og hurtigt sug, når de dier. Der er ingen grund til bekymring. Hvalpene får, hvad de skal bruge.
6. november
Så har også RØD fået øjne.
Donna grovæder stadig. Der skal en del til at producere al den mælk, de små sutter i sig. Donna er nu oppe på 3 gange sin normale fodermængde - og alligevel har hun svært ved at holde vægten
oppe. Hun vejer godt 100 g mere end normalt, men mælken vejer jo også.
5. november
I dag er hvalpene 2 uger gamle og de har alle, som de skal, 3-doblet deres fødselsvægt.
De er ca 23 cm lange fra pande til halerod.
De har nu tilbragt 1/4 af tiden hos os. Det går bare så hurtigt.
Om godt en uge kan de modtage besøg, og det ved jeg, deres adoptivfamilier
glæder sig til.
Her til morgen var der 2 par øjne, der kiggede på mig, da de skulle vejes (HVID og SORT). Det giver altså et helt andet udtryk. Der er
stadig ikke hul igennem i ørerne.
Donna er begyndt at fælde, som tæver altid gør efter en fødsel.
Selv om "duggen falder lidt hårdt"
her til morgen har Donna været ude på sin lange inspektionsrunde i haven. Jeg stod parat med håndklædet, da hun kom ind, så hun ikke gør hvalpene våde.
4. november
De er nu alle ved at komme godt op på alle fire.
Både
RØD og HVID har nu også 3-doblet deres vægt her til aften.
Vapserne drikker i store slurke, så man tydeligt kan høre, at de opholder sig ved mælkebaren.
Og der er nogle ganske smalle sprækker til øjnene hos både SORT og HVID. Man kan skimte de
mørke øjne. De har sikkert fået øjne i morgen - nu bliver det meget sjovere.
3. november
Hvalpene vejer nu næsten det samme om morgenen som aftenen før.
Det er mest om dagen, de indtager føde - om natten sover de åbenbart mere.
Jeg tager ikke så mange billeder. De er ret ens.
De spiser og sover - og spiser - og sover - og .....
Når dørene bliver åbnet om morgenen er Donna mere interesseret i at løbe ind og sige godmorgen til Diva, end i at komme ud i haven. Dejligt at se.
Når jeg lægger videoer op på hjemme-siden og lige vil se dem først, skal jeg huske
at slå lyden fra. Ellers bliver Donna forvirret over at høre sine hvalpe
oppe fra PC'en.
Hun kan godt abstrahere fra hundeglam i TV, men hendes egne hvalpe kan hun ikke ignorere.
Neglelakken på halerne er genopfrisket, mens de sov. Jeg troede, jeg kunne gøre det, uden de opdagede det. Men nej. Godt nok kan de hverken høre eller se - men de kan lugte!
2. november
Der lyder nu hyggelige smaske- og suttelyde fra kassen, når Donna fodrer. De ligger også tit og hyggepludrer lige så stille.
De små er også begyndt at udstøde lyde, der med meget god vilje kan tolkes som forsøg på
at sige vuf. De hyler også op, hvis de føler sig klemt, og så kommer Donna - og jeg - farende.
Vi er ved at få en normal dagligdag i huset. Donna og Diva er adskilt om natten og når de skal have mad. Op ad formiddagen, når Donna er "dampet lidt af" står dørene åbne i hele huset.
Donna kan komme op i vindueskarmen og kigge ud og Diva kan være i køkkenet, når hun har lyst til det. De løber sammen ud i haven. Jo det er ved at normalisere sig.
SORT har som den første her til aften 3-doblet sin vægt - 570 g.
1. november
Hvalpene er så småt ved at komme op på fire vaklende ben - med maven som støttepude - se video.
Jeg er gået over til den store vægt med 10 grams interval, der har en "hold"-knap. Vapserne er så urolige på vægten, at vægten hele tiden svinger. Så er det rart, at
man kan få den til at stå fast på gennemsnittet.
Donna er ved at
generobre sin plads under min seng, som Diva tiltuskede sig, da hun fik hvalpe. Donna vogter både sine hvalpe - og indgangen til soveværelset.
31. oktober
Vapserne har fået klippet klør for første gang. De er sylespidse og kan rive Donnas maveskind, når de ligger og "karter". Donna overvåger,
at der ikke sker hendes børn noget og følger opmærksomt med i klipningen. De små vrider, vender og snor sig, så de er svære at holde fast på. Man må jo ikke holde for fast.
30. oktober
Diva bliver lidt deprimeret af at skulle være adskilt fra resten
af familien i længere perioder. Donna og Diva fungerer fint sammen i haven og i resten af huset - under opsyn. Så i dag har vi forsigtigt prøvet at have Diva i køkkenet. Det går fint - under dobbelt opsyn. Donna
tager det rimeligt afslappet og så snart hun viser tegn på utryghed, bliver Diva lukket ud igen.
Diva står lige så stille
og kigger gennem gitteret, mens Donna ligger i kassen og ammer. Det gør tilværelsen meget nemmere, når vi kun behøver at holde dem adskilt om natten - men det kommer til at tage noget tid endnu.
29. oktober
Her
til morgen har RØD som den sidste fordoblet sin fødselsvægt til 427 g.
I dag er hvalpene
en uge gamle og de har alle, som de skal, fordoblet deres fødselsvægt. Vægtene kan svinge lidt op og ned afhængig af, om de lige har spist eller lige er kommet af med noget.
De er 19 - 20 cm lange fra pande til halerod.
Hver uge vil der blive skrevet vægte ind på "data"-fanen - og hvalpene vil blive "portræt"-fotograferet. De er ikke særlig fotogene,
før de får øjne, men vi prøver, selv om de kaster hovedet fra side til side i håb om at ramme en dievorte, når man tager dem op.
Henrik er taget til hundetræning med Diva - og Donna nyder, at hun kan bevæge sig frit rundt i huset et par timer.
28. oktober
Donna er så stolt af sine børn, at hun stadig gør alt for at vise dem frem, når
den allernærmeste familie kommer på besøg. Bare Henrik har været ude og handle og kommer hjem skal han liiige kigge ind til hvalpene og beundre dem, før Donna er tilfreds.
Hun er straks noget mere forbeholden, når man vil tage hvalpene op. Hun følger dem med øjnene hele tiden - og de bliver nusset i hoved og r.. så snart
de er tilbage i kassen igen.
Ligesom hvalpenes øjne er helt tillukkede, er ørerne det også. Når man kigger
ind i øret er der slet ikke hul igennem. Så indtil videre kan de stadig hverken høre eller se.
Når man pirker
lidt til dem vågner de straks op til dåd og forsøger at komme hen til noget mad. Lugtesansen virker, og de går også efter varmen fra Donna.
Her til aften har også
HVID fordoblet sin vægt til 421 g.
27. oktober
Donna er en meget tålmodig mor overfor sine børn. Hun bruger næsten al sin tid i kassen i færd med at amme. Når
de ligger der alle tre, ligger de og vipper lystigt med halerne. De tager godt fat i "taphanerne" i "mælkebaren".
Vapserne bliver vejet morgen og aften
og følges helt ad. De vejer tilnærmelsesvis det samme. Her til aften har SORT som den første fordoblet sin vægt til 383 g.
Donna er begyndt at være tryg ved at gå lidt længere ture. Nu kan vi gå over vejen og et par parceller hen, før hun vender om og vil hjem. Og hun når lige inden for
døren, før hun skal tjekke, at hendes børn har det godt.
26.
oktober
SORT er den, der brokker sig mest højlydt, når sulten melder sig og Donna ikke er lige ved siden af. Det ligger måske til
hankønnet?
Pigmenteringen på næser og trædepuder bliver stille og roligt kraftigere. De er ikke mere helt lyserøde.
25. oktober
Her til morgen vejede de tre vapser nøjagtig det samme: 290 g.
De ligger og dovner med små runde maver.
Deres pels er blød og lækker som plys og navlestrengene er næsten faldet
helt af. Der er kun et lille sort mærke tilbage.
Donna ligger tit afslappet i kassen og betragter sine børn. Hvis hun vil have lidt fred,
lægger hun sig ind under min seng, hvorfra hun kommer springende ved det mindste lille pib.
Donna vil gerne ud i haven og lege med Diva, men et par meter ude
skal hun lige tilbage og kigge til vapserne - så ud og lege igen - så vil hun alligevel tilbage og løber gennem stuen tilbage til køkkenet. Jeg bestiller ikke andet end at lukke døre op og i for hende.
24. oktober
Vapserne skiftevis sover
og spiser. Indimellem ligger de og brokker sig, hvis de ikke kan finde maden. Så kommer Donna farende og stiller deres sult.
Donna
er ved at komme lidt ovenpå igen. I dag har hun for første gang efter fødslen selv anglet efter at komme op på skødet og blive nusset. Hun er konstant sulten og "støvsuger" køkkengulvet for krummer.
Det plejer at tage 2-3 uger før den nybagte mor accepterer andre (hunde) tæt på hvalpekassen. Det er en lidt
besværlig periode, hvor vi hele tiden skal tjekke, hvor begge hunde er, så vi ikke kommer til at lukke dem sammen i køkkenet.
Vi har dog haft besøg af vores ældste barnebarn, som Donna blev meget glad for at se - og hun
løb glad i forvejen hen til kassen for at vise sine børn frem.
Selv om det ikke er nødvendigt at mærke mere end
én hvalp, har jeg alligevel valgt at mærke 2, så jeg ikke behøver vende bunden i vejret på dem, hver gang de skal vejes, for at se hvem det er. Den førstefødte tæve har en klat rød neglelak på
halen, hannen er mærket med sort - og den sidste tæve er umærket, hvid.
I de første 8 uger her bliver hvalpene vejet
morgen og aften, så jeg kan nå at gribe ind, hvis en af dem skranter.
23. oktober
Donna passer sine hvalpe på eksemplarisk vis. De bliver ustandselig vasket og hun ligger og ammer næsten hele tiden. Hun er meget beskyttende over for dem. Diva skal ikke så
meget som kigge ind ad vinduet i døren, før hun bliver sur. Men uden for hvalpe-området er der ingen problemer. Donna og Diva har spurtet rundt i haven efter hinanden - og nyder hinandens selskab. Vi står vagt ved
hver vores dør, når de er ude sammen, så vi er sikre på, at Diva ikke af vanvare smutter ind til hvalpene.
Selv om vapserne
hverken kan høre eller se, er de ikke i tvivl om, hvor maden er - og de har alle tre taget ca. 10 g på i løbet af den første nat. Og selv om de ikke kan gå, kan de lynhurtigt krabbe sig hen over tæppet i fødekassen,
hvor de ofte ligger samlet i en klump - hvis de ikke ligger hos Donna.
De karter ulden af Donnas mave, når de ligger og dier. Det
kan ses på tæppet i kassen.
22. oktober
Ved
4-tiden i nat nedkom Donna med 3 store, flotte hvalpe - en han og to tæver. Det tog hende lige en times tid og alt gik godt. Det er nogle livlige små krabater. Den førstefødte tæve var ikke engang blevet helt
forløst, før hun lå og diede. Efterbyrden var ikke født og navlestrengen ikke bidt over. Godt gået!
Dyrlægen kom i løbet af dagen og tilså
mor og børn. Alt var i den skønneste orden. Det er herligt at have en dyrlæge, der kører ud. (Før i tiden samlede vi hvalpene i en klodskasse oven på en varmedunk, når vi drog af sted til den
første konsultation.)
Der er oprettet en ny fane under Kuld F med data for de små Vapser.
Og der kommer løbende billeder på
en ny fane: Kuld F - Fotos