Biograf

Fuglebjerg søndag den 7.8.2016

Den kroatiske dommer Maja Korosec startede med at hunden kom på bordet - så rundt - lige frem og tilbage - og stille op til sidst.  Det er lidt forskelligt, hvordan dommerne afvikler fremvisningen.

Det var lige begyndt at regne, da vi skulle i ringen.  Jeg var den eneste, der havde nået at få regntøj på.  Daisy er ikke bange for vand - hun glipper lidt ekstra med øjnene, ryster sig indimellem  - og går så pænt videre som forventet.  Hun er virkelig en smuk og dygtig lille hund.

Daisy "tabte halen" lidt, da hun kom på bordet.  Her skulle jeg have lagt halen op på ryggen, men jeg var focuseret på at gøre Daisy tryg på bordet og passe på, hun ikke kom for tæt på kanten.  Dommeren lagde halen op, og den blev der.  Mere trykket ved situationen var Daisy ikke.