Udstillinger, stævner og skuer - Diva

Hasmark Camping, 16. maj 2014

Åben klasse - Japansk spids - 35-års jubilæums-skue (Uofficiel)

Vi havde campingvognen med til et fantastisk hyggeligt skue på Hasmark Camping i anledning af 35-års-jubilæet for den japanske spids' ankomst til Danmark.  Henrik gik med Diva, der fældede, så det fløj om ørerne på os.

Dommer:  Rose-Marie Emery, Sverige

Udtalelse:
"Pæn tæve, som trods sin lange ryg er i udmærket kvalitet, feminint hoved, mangler pigment på næsen, elegant hals, stærk ryg trods længde, flot hale, bevægelse harmonisk, pelsen er ikke i kondition, ejer behøver træning."

"Very Good" 
4. vinder (flot, grøn jubilæums-roset)
Skulderhøjde:  38 cm
  
Alle hundene blev målt efter bedømmelsen.  Diva ligger jo, som vi godt ved, i overkanten af det tilladelige.  
Da den japanske spids i sin tid blev godkendt som race, var idealhøjden for en tæve 32 cm og for en han 35 cm - begge plus/minus 2 cm.  Disse størrelser stiler Rose-Marie Emery mod, men kunne alligevel godt lide Diva, der på trods af fældning og rød næse fik en "very good"!
Racestandarden i dag siger fra 30 til 38 cm.

Fuglebjerg, 4. august 2013

Åben klasse - Spidshundeklubben

2.-dagen på dobbeltudstilling.  Henrik gik med Diva, der lige var kommet gennem sin løbetid og (på grund af varmen?) var begyndt at fælde - IGEN!!!

Dommer:  Petru Muntean, Rumænien

Udtalelse:
"3 and a half years old female, a lady general appearence a little bit long in body, good head, correct bite, could have a better coat condition and better pigmentation of the nose, correct in movement but a little bit narrow in behind."

"Good"  (gult bånd)

Det er den dårligste bedømmelse Diva hidtil har fået.  Hun gik 2 karakterer ned i forhold til lørdagens bedømmelse.  Men ALLE blev bedømt hårdere om søndagen, så det er OK.  Og jeg kan sagtens genkende min hund.

Fuglebjerg, 3. august 2013

Åben klasse - Spidshundeklubben

Udendørs dobbeltudstilling.  Vi havde igen campingvogn med - Henrik gik med Diva.

Dommer:  Dusan Paunovic, Serbien

Udtalelse:
"3,5 years strong correct female normal head, nose pigmentation could be stronger good neck, excellent chest and bone, enough correct topline good tail, correct hind angulation, nice temperament.  Enough correct moving."

"Excellent"  (rødt bånd)
2. vinder (blåt bånd)

Nyborg, 3. december 2011

Åben klasse - Spidshundeklubben

Dommer:  Henrik Søeborg

Udtalelse:
"18 måneder, god størrelse og gode proportioner, feminint hoved, feminint udtryk, korrekt bid, kunne ønske lidt mørkere pigment på læber og næse, velformede øjne og ører, stærk hals, fast overlinje, korrekt hale, god brystfylde for alderen, velvinklet for og bag, passende benstammer, gode poter, lette og spændstige bevægelser, god rækkevidde og godt fraskub, en anelse løs i albuerne, parallelt bag, god pels og farve, godt temperament."

"Excellent"  (rødt bånd)
3. vinder (gult bånd)
Champion kvalitet (rosa bånd)

Blev ikke placeret i "Bedst i Køn"

Diva var ved bedømmelsen 20 måneder - Henrik havde sagt 1½ år.
Dommeren sagde, at hun ville vokse sig fra løsheden i albuerne.

Fuglebjerg, 14. august 2011

Åben klasse - Spidshundeklubben

2. dagen på dobbeltudstilling.

Dommer:  Eugene Yerusalemsky, Rusland

Udtalelse:
"typical, rather big, long bodied, strong bitch, nice head, enough pigmented nose, long arged neck, strong topline, good developed chest, enough forchest, correct angulations both, free movement, enough in reach, enough temperament, denze coat, correct bite, full dentition."

Excellent  (rødt bånd)

Dommeren var, som beskrevet under Donnas udstillinger, meget omhyggelig.  Han var også hjælpsom.  Da Henrik havde for megt fart på Diva, så hun blev for urolig, fik han dem til at sagtne farten.

Fuglebjerg, 13. august 2011

Åben klasse - Spidshundeklubben

Udendørs dobbeltudstilling.  Vi havde campingvogn og udstillingstelt med.  Henrik gik med Diva.

Dommer:  Agnes Ganami, Israel

Udtalelse:
"Uppersize of the standard, long in body bitch, cor. head lines and prop.,  good tailcarriage, straight in shoulders not enough forechest and not enough width of chest, coat in no showcondition, moves freely but missing balance."

"Very Good"   (blåt bånd)


Diva har lige fældet hvalpepelsen og er endnu ikke så fyldig, som hun plejer.  Især halen, der plejer at være så flot - er lidt tynd.

Hårlev, 5. marts 2011

Juniorklassen - Spidshundeklubben

Indendørs i Hårlev-hallen.  Henrik var alene på udstilling med Diva, der opførte sig rigtig godt.  Hun var ret upåvirket af situationen og ikke bange for de andre hunde.  Tværtimod ville hun gerne "snakke". 

Dommer:  Svend Erik Løvenskjold

Udtalelse:
"Feminin tæve.  Kunne være lidt kortere i kroppen.  God skalle.  Korrekt stop.  Mørke og flotte øjne.  Vinternæse, der kunne være lidt mørkere.  Lidt for bredt ansat ører.  God hals.  Tilstrækkelig forbryst.  Ikke helt lige overlinje.  For hvælvet over lændepartiet og lidt for faldende kryds.  Tilstrækkelig brystdybde og god hvælving.  Korrekt vinkling i knæ og hase.  Herlig pelsstruktur.  Tilstrækkelig benstammer og pæne poter.  Kunne bevæge sig med mere fraskub."

"Very Good" (blåt bånd (efter de nye regler))

Hermed er Diva også avlsgodkendt efter de nye regler.
Dommeren var meget begejstret for Divas temperament.  Hun fandt sig roligt i alle hans berøringer.  Efter anmodning fra dommeren satte Henrik farten op, men så hopper og springer Diva.  Hvis det ikke havde været for den røde tud og ryglinien, havde hun fået en karakter højere.  Næste gang må vi gå til udstilling om sommeren, hvor næsen igen er sort.

Nyborg, 5. december 2010

Juniorklassen - Spidshundeklubben

Indendørs i tennishal i Nyborg.  Lige rykket op fra hvalpeklassen og dermed første officielle vurdering.  Henrik gik med hende - og det gik rigtig godt.  Hun lavede ingen ulykker på tæppet, hun sprang og dansede ikke, men gik pænt på alle fire ben ved siden af Henrik.

Den annoncerede tyske dommer havde meldt afbud pga sne og var erstattet af den danske

Dommer:  Hanne Laine Jensen

Udtalelse:
"I største størrelse og kunne have mere kønspræg, hovedet må ikke være smallere i skallepartiet eller have dybere stop, acceptabelt næseparti med godt pigment, lidt kort hals, tilstrækkelig fast overlinie, en anelse lang lænd, god hale, benstammerne passer til det øvrige og er tilstrækkeligt vinklet, bevægelserne skal være mere stabile, acceptabel pels."

"Good"  (blåt bånd)

Hermed er også Diva avlsgodkendt.

Bredsten, 23. oktober 2010

Hvalpeklassen (uofficiel) - Spidshundeklubben

Divas første indendørs udstilling.  Denne gang gik hun da på alle fire ben, selv om hun trak godt og derved kom til at syne lavere (måske meget godt) - men derved også længere, hvilket så ikke var så godt.  Hun har stadig meget at lære, men opfører sig ikke anderledes i ringen, end når jeg går tur med hende - altså ikke så påvirket af situationen - udover at hun "tabte" halen indimellem.  Træning, træning og træning!

Dommer:  Geir Nordahl Pedersen, Norge

Udtalelse:
" 8 måneder gammel, veludviklet for alderen, bør ikke blive større, vackert hoved og udtryk, mørke øjne, velplaceret hale, noget lang i ryggen, god benstamme, normalt vinklet, lette bevægelser, ok hvalpepels, god pigmentering, korrekt bid, godt gemyt."


"Lovende"  (lyseblåt bånd)

Fuglebjerg - udendørs - 11. september 2010

Hvalpeklassen (uofficiel) - Spidshundeklubben

Divas første udstilling.  Hun har lært at stå pænt, men styrter af sted i strakt karriere - enten med næsen i græsset - eller opret på 2 ben.  Jeg er helt "lam" i den venstre skulder af at holde hende med armen ud til siden i livhøjde.

Men her, hvor det gjaldt, gik det rimeligt godt.

Dommer:  Jean-Luc Delente, Frankrig

Udtalelse:
"Excellent type, the upper limit of the standard, excellent coat, head is feminine, would like more cheeks, excellent body and tail, correct legs, excellent movement."

"Særdeles Lovende"  (lyserødt bånd)

Placering som nr. 1 (af 1) - 1. vinder  (rødt bånd)

Dommerens kommentarer til mig bagefter var, at hun helst ikke skulle blive højere, da hun ligger lige i overkanten.  Jeg fik ikke hendes højde at vide.  

                               - - - - - - - - - -

Denne bedømmelse (SL og bedste hvalp) gav adgang til store ring.  Der var 8 racer med hvalpeklasser - heraf havde de 6 kvalificeret sig til store ring.

Dommer:  Lothar Mende, Tyskland

Bedste hvalp, 2. plads (blå roset)

Dejligt at se, at 2 dommere, uafhængig af hinanden, syntes, at Diva er en flot hund!