Kuld Aiji - Dagbog

Hos nye forældre

10. maj

Jeg har fået små hilsner fra alle 3 fraflyttede hvalpe.  De ser ud til at være faldet godt til i deres nye hjem.  De synes alle, at det er deres pligt at vække deres nye mor og far ved 2-tiden og igen ved 5-tiden - komme ud og tisse og derefter gøre et ihærdigt forsøg på at holde dem vågne med leg.  Her kan det nok være en fordel at være "dovne forældre" og gå i seng igen og sove.  Uvaner læres mindst lige så hurtigt som vaner.  Jeg er nu ikke bekymret.  Det ser ud, som om alle "adoptivforældre" har et godt tag på deres nye "barn".


Dagbog hos os

8. maj

Grøn, der nu skal hedde Balou, er nu her til formiddag kørt af sted med sin nye  mor og far, Maria og Rasmus.  Han har været "enebarn" i et helt døgn - og det har været hårdt for ham.  Han har virkelig savnet sine søskende.  Hjemturen gik også her stille og roligt.  Balou gik forsigtigt rundt og undersøgte hele huset og lagde sig til at sove ved siden af Maria.  Også en fin start.

7. maj

Så er turen kommet til Rød, der nu skal hedde Felix.  Han blev afhentet af Anna og Johannes, og skal bo i Herlev.

Bilturen her gik rigtig fint uden problemer.  Felix har sovet til middag ude i haven i sit nye bur/"hundehus".  Han har været på opdagelse i hus og have og er rigtig god til at underholde sig selv - og sine mennesker.  Han har spist, drukket og været på toilettet.  Hvad mere kan man forlange?

Donna ser stadig ikke ud til at savne Gul og Rød, men Grøn keder sig lidt.  Han er blevet så stille og render i hælene på mig hele tiden.  Han mangler en at slås med.  Tante Diva har pludselig accepteret ham fuldt ud, så han har fået lov til at rende rundt i hele huset, som virkelig er blevet gennemsnust.  Han er en lille badutspringer.  Han forsøgte at springe op på skødet af mig, da jeg sad i lænestolen i køkkenet.  Det lykkedes næsten.  Vi har haft besøg af Kejsa i dag og gensynsglæden var stor mellem de "voksne".  Grøn blev behørigt beundret.

6. maj

Vi siger farvel til Gul, der skal med Birte til Nykøbing S.  Han skal for fremtiden hedde Kenzo.  Køreturen hjem gik fint kun med en smule køresyge til sidst.  Han har inspiceret have og hus - og fundet det tilfredsstillende.  Ved 19-tiden gik han i brædderne - træt af dagens mange indtryk.

Herhjemme ser Donna ikke ud til at bemærke, at hun mangler et barn - og Rød og Grøn slås som de plejer.  De går virkelig til den.  De bruger ikke fløjlshandsker.

5. maj

Hvalpene er nu 8 uger og klar til at flytte hjemmefra.

Der er fuld tryk på dem, når de jagter hinanden - ud i haven - tilbage over terrassen - gennem havedøren - rundt i køkkenet - tilbage gennem døren - og ud.  De har været ude næsten hele tiden i dag.  De bliver sjovere og sjovere.

4. maj

Hvalpene var ude og lege i haven, da sirenerne gik i gang.  De blev godt nok forskrækkede - og skyndte sig ind. 

De undersøger nu alt omkring sig.  Nyt legetøj bliver slæbt rundt og driblet med.  De tager også ret store pibebolde i munden, men det er endnu ikke lykkedes for nogen af dem at få lyd ud af dem.

Donna gider nu ikke mere give mælk til hvalpene.  Hun ryster dem af sig og knurrer ad dem.  Det passer jo fint tidsmæssigt.  Den første hvalp flytter hjemmefra på fredag.  Jeg tror Donna vil nyde at være fri for dem.

3. maj

De har fået en lille smule kylling skåret ud i bitte små stykker og blandet i tørkosten.  De 3 skåle blev tømt på rekordtid og slikket til sidste duftmolekyle var forsvundet.  Jo det var lige sagen.

Alt hvad der ligner "baby"-mad og mos gider de slet ikke spise mere.  Menuen står på tørkost - evt. med lidt "guf" ovenpå.  Jeg sniger lidt større stykker tørkost (THOLO hvalp) ind som godbidder - og dem slås de om.

2. maj

Det er nu ret fast, at jeg bliver vækket ved 6:30-tiden.  Da Donna (ret modstræbende) sover sammen med hvalpene, giver hun dem et morgenmåltid, hvorefter de bliver lukket ud.  I det omfang vejret er til det (når græsset er blevet tørt), er de ude det meste af dagen.  De får dog ikke lov til at falde i søvn udenfor.  Det er for koldt endnu.  Her til morgen var der vådt og iset på terrassen, så det var lidt af en udfordring for de små firbenede.  De har endnu ikke været ude i regnvejr, men har gået på terrassen med de små pytter, som de var lidt betænkelige ved i starten.

1. maj

De bliver mere og mere livlige og hopper og danser om benene på mig.  Jeg går med  l a n g s o m m e ,  s l æ b e n d e  skridt, så jeg ikke kommer til at træde på dem.  Det er noget nemmere, når man kun har én.  De er hurtige.

De går nu bevidst efter noget, der hænger og dingler.  Et par bukser med snøre, kan de slet ikke stå for.  Deres leg er blevet mere voldsom.  Den får "hele armen".  Til gengæld falder de i dyb søvn ind imellem.  Jo livet er herligt:  Spise, lege, sove.  Hvad mere kan man forlange.

30. april

Vi fik besøg af Lene, der havde Hira med.  Hira gik sammen med hvalpene - det havde Donna ikke noget imod.  De gik fredeligt, og hvis hvalpene bed for voldsomt i hendes kindskæg, lagde hun bare lige så forsigtigt en pote på dem for at dæmpe dem ned.  Jeg ville virkelig ønske, at Diva kunne tage det lige så afslappet.  Det er ret så besværligt hele tiden at skulle adskille hende fra de andre - og synd for hende.

29. april

Grøn stjal en af Divas store stykker tørkost (efter at Diva var gået - og døren lukket).  Han gik afsides med den og spiste faktisk den hele.  Det tog noget tid, men tænderne fejler altså ikke noget.

Jeg er ved at indøve kommandoen "bliv", når jeg ikke vil have, de følger med mig ud i bryggerset.  De ser ud til at have fattet meningen.  De stopper ihvertfald (måske begynderheld?).

28. april

I dag er hvalpene blevet 7 uger.  De er nu som en hel sæk lopper at holde styr på.  Vi proppede dem alle i stofburet sammen med Donna og kørte til dyrlægen.  De har alle fået topkarakterer og er blevet vaccineret 1. gang.  De skal vaccineres næste gang om 3 - 4 uger (må ikke være senere aht virkningen).  De har fået sundhedsbog.  Så nu skulle jeg have alle papirerne klar.

Køreturen gik fint.  De græd lidt på udturen, men allerede hjemad slappede de af og tog sig en skraber.  Ingen blev køresyge, selv om hver tur tog ½ time, så det var rigtig godt!

Om aftenen fik vi besøg at Hannibal, en lille Cavalier King Charles Spaniel.  Han plejer at være lidt bange for vores "store" hunde (selv Donna er større end ham), men han tullede rundt mellem hvalpene til gensidig glæde.  Det var dejligt at se.

27. april

Når hvalpene bliver lukket ud om morgenen, spurter de henover terrassen og sætter sig i græsset.  Det sker, at én ikke kan holde sig og må stoppe på halvvejen og lave en lille sø, men som regel når de det.  (Det betyder altså ikke, at der ikke er "uheld" i løbet af natten).

I morges snuppede Donna en klud på vejen og gav den til hvalpene, der alle fik fat i et hjørne og trak i alle retninger.  Donna stod bare og så ud til at nyde deres leg. 

26. april

I dag er hvalpene blevet chipped.  De syntes ikke, det var sjovt. 

På torsdag skal vi til dyrlægen med hele banden til vaccination og eftersyn. 

24. april

De har nu den sidste uges tid fået lidt tørkost hver dag.  De kan rigtig godt lide det og kan nok spise noget mere, end det, jeg giver dem.  Men af hensyn til deres maver holder jeg lidt igen, og så får de stadig lidt "mos" af en eller anden art.

De får tørkosten drysset ud over køkkengulvet eller ude på terrassen.  Så går de stille og fredeligt og samler op og spiser.  Så går der noget tid med det - og jeg ved, hvor jeg har dem. 

23. april

Nu "leger" jeg, at jeg har fået ny hvalp.  Når de piber om morgenen ca. 5:45 står jeg op og lukker dem ud i haven.  (Dejligt, det er blevet lunere i vejret).  Der er nu "gevinst" hver gang, både af stort og småt.  Så får de en gevaldig mælketår af Donna og lidt mad af mig - og endnu en tur på græs - og så får de lov til at være i hele køkkenet sammen med Donna, mens jeg lige tager en ekstra time på øjet.   Jo, nu træner vi seriøst på at have renlige hvalpe om et par uger. 

Vi har ellers fået et nyt hold havearbejdere.  Gul og Grøn er på graveholdet (forkanten af terrassen) og Rød samler blade sammen.

22. april

En meget varm dag, hvor hvalpene hverken gad spise eller være udenfor i solen.  De lagde sig i skyggen, hvor de kunne finde den, men ville allerhelst være indenfor.  De legede dog med deres lille tunnel, hvor de forsøgte at fjerne den bold, der er syet fast i den - til stor morskab for os.

Sent på eftermiddagen var det helt anderledes, så var der virkelig gang i de små.

De er nu sure, hvis de kun kan være i den lille indhegning i køkkenet, hvor tøjklemmerne er blevet erstattet af karabinhager, som de ikke kan bryde op.  Enten skal der være åbent til køkkenet - eller til haven.

21. april

I dag er hvalpene 6 uger.  De er meget aktive og nyder det gode vejr - selv om de næsten altid lægger sig i skyggen.

Hvis de er trætte af at være lukket inde i indhegningen i køkkenet, bryder de bare ud.  Hegnet er lukket med en tøjklemme forneden - og det er åbenbart ikke nok, for de presser bare på, til klemmen springer af.

20. april

Nu, når vejret er så fint  -  solen skinner - og græsset er blevet tørt  -  så løber hvalpene frit ind og ud af terrassedøren.  De kan stadig bedst lide at være inde - de kan ikke så godt lide, når Diva gør ad dem.  Men det er nok helt fint for dem, at de får lært, at de skal opføre sig lidt forsigtigt overfor hunde, der ikke er deres mor.  De bruger nu deres tænder rigtig meget.  Af sikkerhedshensyn går jeg nu med bare fødder i indhegningerne, og det kan mærkes, når de placerer deres sylespidse tænder omkring éns storetå!

Det er nu blevet nemmere at veje dem.  Jeg stiller vægten på gulvet, indstiller den til at vise gennemsnittet, og hvalpene er så nysgerrige, at de selv går op på vægten. 
Og hvis jeg stiller dem derop, kan de selv - uden problemer - springe ned fra vægten igen.

19. april

Det er næsten som at have små-børn i huset.  Om aftenen falder de små i søvn rundt omkring.  Jeg lægger dem forsigtigt i kassen - og 2 sekunder efter står de alle tre og piber og hyler for at komme ud.  De forlanger mad/underholdning sent om aftenen - og er klar igen ved 6-tiden om morgenen.  Så lyder det igen som en hønsegård fra kassen.  Jeg synes, det er umuligt at sove fra, men Donna kan godt abstrahere fra al larmen og sove videre.  Det kan jo være, det er fordi, hun ved, at hun har "folk på" (mig).  De får nu ca. 4 måltider om dagen af mig - og supplerer op med mælk fra Donna.  De er blevet flinke til selv at sørge for at drikke vand, der nu står fast i deres indhegning.

18. april

I dag har de for første gang prøvet at have seler på.  De gjorde sig de hæderligste anstrengelser for at få dem krænget af.  De så ud, som om de loppede sig.  De kløede sig vildt i nakken.  Men det var kun et forsøg på at fjerne den uvante fornemmelse af selen.  Til sidst reagerede de slet ikke på dem. 

17. april

Donna har i dag, meget utvetydigt, fortalt sine børn, at HENDES mad skal de holde sig fra - og det fattede de straks og luskede væk. 
Når hun får resterne af deres mad, er der ingen problemer - så må ungerne godt spise med.

16. april

Bagbenene er nu blevet så lange, at de kan nå at klø sig i nakken.  Hidtil har de prøvet, men der var ligesom ikke nogen forbindelse, så de kløede bare i luften.

De er nu meget mere mobile.  De springer næsten over den lille forhindring ind til kassen.  De er rigtig hurtige.  Det er næsten et evighedsarbejde at få dem samlet i indhegningen.  Når man har anbragt den første, er den allerede på vej ud, når man kommer med den anden osv.  Man skal lukke HELT af hver gang.

De har en rigtig god appetit og spiser alt, jeg stiller for dem.  De har fået nogle enkelte (ikke-opblødte) stykker tørkost og er begyndt at drikke vand.

15. april

Hvalpene bliver nu jævnligt redt, børstet og får kigget tænder, ører og tæer.  Det skulle gerne blive en naturlig ting, at jeg "piller".

14. april

I dag er hvalpene 5 uger gamle.

Den grønne mangler 20 g i at være oppe på den samme vægt som Donna havde, da vi hentede hende som 8-ugers hvalp, men hannerne er jo også normalt større end tæverne.

Hvalpene har fået lov til at være i hele køkkenet sammen med deres mor, mens jeg har været til træning med Diva.  Jeg havde lukket alle døre og fjernet vandskålen (så de ikke af vanvare faldt i og druknede).  Det så ud til at fungere rigtig godt.

12. april

De små er nu lynende hurtige, når de vil ud af indhegningen i køkkenet.  Der går kun et øjeblik fra de har klemt sig ud, til de har invaderet hele køkkenet i hver sin retning.  

Donna er synligt bekymret over, at hendes børn nu bevæger sig frit rundt mellem stole- og bordben og hun har svært ved at få samling på flokken (godt, der kun er 3).  Hvis de små er sultne, flokkes de om hende, og så bevæger hun sig stille og roligt tilbage til indhegningen med ungerne slæbende efter sig med at fast tag i mælkebaren.

En kat ville tage sine børn i nakkeskindet og flytte dem.  Men hvad gør en hund?  Donna forsøger at skubbe dem i den ønskede retning, eller bider dem i øret for at få dem med.  Jeg kan ikke forstå, at hun ikke bare kalder på dem.  Det gør jeg, og så kommer de spurtende så hurtigt deres små ben kan flytte sig.

10. april

I dag har de været på græs for første gang.  De klarede trinnet til terrassen fint, men fra terrassen og ned til haven var der lidt højt.  Vi lagde nogle gamle hynder på græsset som et ekstra trin, så de lettere kunne nå at kravle op - og ikke slog sig, hvis de trimlede ned igen.  Det gik rigtig fint. 

Diva gik fredeligt rundt mellem dem og sagde ikke noget.  Men da de små begyndte at søge efter mælk hos hende -  blev hun lidt sur og blev af sikkerhedsmæssige grunde lukket uden for hvalpegården. 

Hvalpene kan bestemt ikke lide at være alene, så de søger hen til os, hvis Donna ikke er til stede.  Når man så bevæger sig hen over terrassen, følger hvalpene med.

9. april

Der lyder nu en hel hylekoncert fra kassen om morgenen.  De vil ud, og står på spring lige så snart, jeg har fjernet brættet fra åbningen i kassen.  De render rundt i indhegningen og undersøger ALT.  Gardinerne er nu heftet op, så de ikke bliver flået.  De leger, slås og nappes.  De er lige aktive alle 3.  Når de har spist og leget, finder de af sig selv ind i kassen igen, hvor de falder omkuld og tager sig en lille lur.

Amningen foregår nu næsten altid stående.  Det er også den måde, hvalpene bedst kan komme til på samme tid.

8. april

Det lyder nu som en hel hønsegård, når jeg kigger til hvalpene om morgenen.

Den grønne har nu taget føringen.  De sidste 4 dage er det ham, der har vejet mest.

Donna bliver lukket ude, når de små får morgenmad.  Når hvalpene har spist det, de har lyst til, bliver Donna lukket ind til resterne, som hun er helt vild med.  Når hun nu alligevel står der på håndklædet, benytter hvalpene tiden til at få en lille tår hos mor. 

De er begyndt at bide fat i hjørnet af håndklædet og trække af sted med det.

7. april

I dag er hvalpene fire uger gamle og halvdelen af tiden hos os er allerede gået.  Det går så hurtigt.  De er blevet fotograferet med farvede halsbånd på, men pelsen er allerede blevet så "fluffy", at halsbåndet forsvinder helt i pelsen.  De måler ca 30 cm fra rumpe til pandeskal.

De er blevet rigtig sjove.  De leger sammen eller alene med legetøjet.  De er ude på gulvet hver dag og undersøger alt, mens de skøjter rundt på det glatte gulv.  De øver sig i at gå på aviser - også inde i kassen.  Det er svært at die, når de er på det glatte gulv uden et tæppe at støde fra på, men det går med lidt støtte fra mig.

De sover ofte på ryggen med alle fire ben strittende op - og gerne i hvert sit hjørne, hvis de da ikke ligger klumpet sammen i det ene hjørne.  Hjørnerne er gode!

6. april

Så er der brudt tænder frem hos dem alle tre.  Hjørnetænderne er sylespidse og brudt helt igennem, men endnu ganske små.  Fortænderne kan mærkes og ses som en perlerække, hvor der er enkelte spidser, der er kommet frem, så det varer nok ikke mange dage, før Donna ikke synes, det er så sjovt at amme mere.

Den gule er blevet rigtig god til at drible rundt med legetøjet - kugler med bjælde eller raslelyd. 

De får nu en blanding af mousse og opblødt starter-tørkost som morgenmåltid - og de går rigtig til den. 

5. april

I dag lukkede vi helt op for hvalpene, så de frit kunne gå ud af kassen.  Den grønne, som hele tiden har været den mest aktive, var også her den første til at kravle ud.  Allerede nu går det bedre med at bevæge sig på det glatte gulv.

Vi har delt kassen op, så der kun er tæppe i den inderste halvdel og aviser i den forreste.  Håbet er, at de vil benytte tæppet som soveværelse og aviserne som toilet.

4. april

De render nu alle 3 rundt med halen lige i vejret eller ind over ryggen - og de logrer ustandseligt med dem.

De leger nu rigtig med hinanden og med det legetøj, de har i kassen.

I dag har de også været på opdagelse uden for kassen.  De er ikke glade for det glatte gulv - så går det meget bedre på håndklædet, hvor de får deres lille portion mousse.

3. april

Det er nu kun et spørgsmål om dage, før hvalpene selv kan komme ud af kassen.  Kunsten er at finde en højde, som hvalpene ikke kan komme over - og som Donna godt tør hoppe over uden at være bange for at ramme hvalpene.

Vi satte et ekstra bræt i åbningen til kassen og satte, efter idé fra Ninki's, en skammel med skridsikker overflade ude foran.  Voila!  Det virker!

2. april

Det bliver nu mere og mere tydeligt, at der er forskel på pelsen på de tre små vapser.  Den røde har udviklet en smuk punker-frisure - han har fået noget mellem ørerne. 
Jeg tror, den røde kommer til at ligne Donna og den gule og grønne Wonder, men lad os nu se.

Det går nu helt fint med at spise mousse.  En portion på 10 gram bliver hurtigt slikket op.

1. april

De er nu begyndt at "lege" med hinanden.  De slår ud med poten eller bider efter hinanden.  De prøver også at bide Donna i kindskægget eller næsen, når de ligger og nusser.  Alt sker i slow-motion.

De siger meget mere nu.  En gang imellem kommer der et højt hyl fra kassen.  Og det kommer fra én, der ligger helt for sig selv.  Han skulle åbenbart bare prøve stemmen.

Den gule er nu, som den første, kommet over 1 kg.

31. marts

I dag er hvalpene blevet 3 uger.  De er meget nysgerrige, når jeg kommer hen til kassen.

Jeg er begyndt så ganske småt med fast føde.  De har slikket lidt baby-mousse af mine fingre og spist ganske lidt af en tallerken.  De kan endnu ikke finde ud af at drikke vand.

Donna er blevet noget utålmodig, når hun ammer, så nu bliver hun puttet over i sin lille kurv med én hvalp ad gangen, indtil den har fået nok og er ved at falde i søvn.  Så bytter jeg ud med den næste.  Det ser ud til, at det er bedre.  Donna ligger afslappet og ser ud til at nyde den enkelte hvalp i stedet for det mylder, hun ellers har været udsat for.

30. marts

Jeg tror, Donna nu mener, at hendes børn ikke mere behøver mad om natten.  De tager bogstavelig talt ikke noget på i løbet af natten, som de gjorde før.

De har forbavsende mange kræfter og er i besiddelse af en enorm ihærdighed, når de skal finde en ny taphane i baren.  Jeg prøvede at holde en hånd mellem hovederne på 2 af hvalpene, fordi jeg syntes, den ene hele tiden blev skubbet væk af de andre.  Det var rigtig svært at holde skansen. 
I stedet puttede jeg senere den røde, ham den forsigtige, over til Donna i en lille kurv ved siden af.  Så havde han god tid til at få mad i ro og mag.

29. marts

Den gule, der var den mindste ved fødslen, har nu i raketfart overhalet de andre, så den nu er den tungeste.

Den ene af dem er begyndt at sige noger, der minder om et lille bjæf.  Ellers har de en speciel pibelyd, som Donna også bruger, når hun vil ind til dem.

28. marts

Nu er de rigtig oppe på alle fire - og det går rimeligt stærkt.  De ligner nu "rigtige" hunde, når de sidder og kigger op på mig.

27. marts

Donna sørger stadig for omhyggeligt at rydde op efter sine børn.  Hun slikker tæppet, hvis de har efterladt en lille sø, uden at hun har opdaget det.

Hun forsøger ind imellem at slippe lidt let over amningen ved at blive stående.  De små kan godt nå, men ikke så længe ad gangen - de kan ikke holde balancen.

Jeg tror, de kan høre nu.  Ørerne har hidtil været lukket helt til, men nu kan man se, at der er hul igennem.  Jeg sad og snakkede hundesprog i højt stemmeleje, da den røde kom helt hen til kanten og forsøgte at kravle op ad siden til mig.   
Jeg har dem tit oppe og nusse nu.

26. marts

Pelsen er begyndt at danne krave om halsen og faner på forbenene.  Pelsen er tydeligt længere her. 

De har alle tre fået klippet negle for første gang.  De var sylespidse og kunne rive Donna, når de fik mælk.  Det gik rimeligt nemt, da jeg klippede, mens de lå i kassen og sov.

25. marts

Det er et helt andet syn, der møder én nu, når man kigger ned til hvalpene.  De har fået øjne.  Jeg tror nu ikke, de kan se ret meget endnu - men hvalpene er kønnere at se på.

24. marts

I dag er hvalpene blevet 2 uger.  De har alle tre 3-doblet deres vægt før tiden og de er blevet ret mobile.  Lige så snart Donna går ind i kassen, vågner de op til dåd og styrer målbevidst mod "maden".  Donna ser også ud til at hygge sig lidt mere med dem.

De er helt oppe på alle 4 nu, men stadig meget vaklende.  Det hænder tit, de vælter.  Og hvis de er så uheldige at vælte om på ryggen, ligger de og spræller med alle 4 ben, indtil det lykkes dem at komme på ret køl igen.

23. marts

Nu har også Rød 3-doblet sin vægt. 
Pelsen er nu lidt mere end 1 cm lang.
Øjnene har åbnet sig, så der er en lille sprække.

22. marts

Både Gul og Grøn har allerede 3-doblet deres fødselsvægt, Rød mangler endnu 30 g. 

21. marts

Det er lige før, de får øjne.  Sprækkerne er blevet mørkere.

Donna er meget vagtsom.  Hun kommer også farende, når hun hører en hund gø i TV.  Så skal hun lige tjekke, at hendes børn har det godt.

20. marts.

De bevæger sig nu rundt på fire meget usikre ben og med maven som støtte - men det går relativt hurtigt.

19. marts

Pelsen bliver stadig længere.  Den ligger som en hel roset rundt om halen.

18. marts

Der sker ikke så meget i hvalpekassen lige nu.  De spiser og sover - og spiser - og sover - og spiser - og ....
Og dog.  De er blevet hurtigere til at bevæge sig, da de er begyndt at komme lidt op på bagbenene.

17. marts

Hvalpene er nu 1 uge gamle og alle har fordoblet deres vægt, som de skal.
De har fået mere pels på ørerne, så nu har de ikke mere så røde ører.

16. marts

Alle hvalpene er i hænder et par gange om dagen.  De bliver vejet morgen og aften, men bliver forvirrede, hvis man vækker dem, uden at Donna er parat med mælken.

15. marts

De er nu ca. 20 cm fra snude til rumpe.

Det er fascinerende at se dem ligge og snorksove - pludselig vågne op - pibe - for derefter målbevidst at møve sig hen til Donna for at få mad eller blive slikket i rumpen, så de kan komme af med noget.  Specielt når man tænker på, at de endnu hverken kan se eller høre og kun styrer efter varmen.

De er svære at fotografere, da de bevæger sig meget, når de bliver taget op.  De kaster hovedet frem og tilbage i et forsøg på at ramme noget mad, så jeg må låne mig frem til et bedre kamera.

14. marts

Deres pels vokser også.  De er så bløde som plys.  De er bare så lækre.
Ørerne er, lige som øjnene, helt lukket til.

De opholder sig meget ved mælkebaren, hvor alle 8 taphaner bliver benyttet.

13. marts

Der er begyndt at komme små sorte pigmentpletter - både på næserne og de små trædepuder.
Den gule tager på med turbofart, som om han skal indhente noget ifm fødselsvægten.
Den grønne holder jeg lidt øje med og putter ham over til Donna, når hun har åbnet for mælkebaren, hvis han ikke selv har fundet derover - men han mangler bestemt ikke noget.  Alle tre har små tykke maver.
Hvis de ligger og fjumrer rundt, når de skal spise, puffer Donna til dem med snuden, så de kommer ind på plads.
I dag har Donna for første gang taget sig en god lur uden for fødekassen.  Hun kan vel også trænge til at være lidt alene.

12. marts

Navlestrengene er nu faldet af dem alle tre.  De har taget fint på.  Den røde er rigtig forslugen.  Han ligger næsten fast og dier. 
De ligger med halen lige i vejret, når de dier - det ser så sjovt ud.

11. marts

Hvalpene blev tjekket hos dyrlægen.  Alt var i orden - sunde og raske hvalpe.  De har alle taget på siden i går.

10. marts 2011

Fødselsdag.
Rød han kl.:     6:45      210 g
Gul han kl.:      7:10      180 g
Grøn han kl.:    8:05      190 g

Om eftermiddagen sutter hvalpene lystigt, og er gode til at bevæge sig rundt i kassen.  Især den grønne er meget mobil.  Han kommer helt op på bagbenene.


Selv om de ser meget ens ud, kan man allerede nu kende forskel på dem.  Den røde har den tykkeste hale, og den grønne den længste.