Om os

Vore hunde - og os


I maj 2009 gik jeg, Hanne, på efterløn.  Vi havde i forvejen besluttet, at vi skulle have vores første hund på dette tidspunkt, da der så var tid til at tage sig af den.

Vi har altid haft katte, men da vi begyndte at campere i sommeren 2002 - og vi næsten samtidig mistede vores sidste kat, blev savnet af et kæledyr større og større.  Vi ville gerne have en "kat", der kunne komme med på camping.  Vi faldt for den japanske spids - en lille, væver hund - og fik Donna i 2009.
                                                                                                             
Der er faktisk flere lighedspunkter mellem vores gamle katte og Donna.  Da Donna var lille hvalp, var hun lige så adræt og legesyg, som en killing.  Ikke noget med for store poter og klodsede bevægelser.  Proportionerne var i orden fra hun var helt lille - bare i miniformat, og med mindre pels, end den voksne.  Lige som kattene, holder Donna sig pænt ren.  Hendes pels er smudsafvisende og selvrensende.  Lige meget, hvor beskidt og sort hun er blevet, går der kun ½ time, så er hun fin hvid igen.  Og hun lugter aldrig af "våd hund".  Tværtimod - hun lugter altid frisk og godt.  Den Japanske Spids har "kattepoter".  Det betyder også, at hun ikke slæber mere skidt ind, end kattene gjorde.  Donna er heller ikke større, end at hun lynhurtigt fandt ud af at benytte vores gamle kattelem ud til den (nu) indhegnede have.  Med den store pels hun har, elsker hun at være ude i al slags vejr - også de 13 graders frost, vi havde her i begyndelsen af januar 2010.  Den største forskel er faktisk, at kattene bare hoppede op, hvor de ville være, og uden problemer sprang ned igen.  Donna skal bæres!  Så når hun "pludselig" ligger i sengen, er det i høj grad vores egen skyld! 

Før i tiden havde vi altid en kat på skødet eller ved siden af os i sofaen, når vi sad og hyggede os.  Nu er det en hund.  "Forskellen er ens" - alle kæledyr elsker at blive nusset.  Jeg savner lidt den hyggelige spinden fra en tilfreds kat.  Til gengæld er der via træning opnået et sjovt og givende samarbejde mellem os og Donna.  

Vi har altid haft 2 katte ad gangen - så hvorfor ikke også 2 hunde?  De er jo ikke så store.

I 2010 kom Diva til.  Hun er noget større end Donna og er en mere "her kommer jeg"- hund.

Vi er blevet glædeligt overrasket over, hvor nemme disse hunde er at opdrage.  De er sjove og intelligente.

Vi anskaffede os tæver, da vi gerne ville prøve at få hvalpe selv.  Jeg, Hanne, har gennemført DKK's opdrætterkurser, fået kennelmærke - og i januar 2017 er vi oppe på det 6. kuld i vores lille kennel.  Vi er blevet helt "bidt" af disse skønne hunde.

Jeg havde i sin tid en penneveninde fra Japan, der hed Keiko (glad barn). Dette navn ville jeg gerne have som mit kennelnavn, men det var optaget. Der må kun være én kennel i hele verden med hvert navn, så jeg måtte finde et nyt navn. Og hvorfor skulle "det glade barn" ikke også være smukt (mi)? Derfor blev det Kennel Keimiko.

I oktober 2015 fik Donna sit sidste kuld hvalpe, hvor vi har valgt at beholde en af tæverne.  Vores lille kennel er hermed udvidet med Daisy, en rigtig lille kæletrold og krudtugle, der ikke er bange for noget som helst.  Daisy er i august 2016 blevet avlsgodkendt.

I januar 2017 fik Diva sit sidste kuld hvalpe, før hun går på avlsmæssig pension.  Også fra dette kuld har vi besluttet at beholde en lille tæve, Duddi, så vores kennel kommer op på 4 hunde. 

"Vi" er:
Hanne og Henrik Lindqvist
Mørbjergvænget 69
Vindinge
4000  Roskilde.

Tlf:  4637 2431
Mail:  hanne@lindqvist.dk